Det rigtige studiejob er en god investering
23.8.2024 08:17:45 CEST | Ingeniørforeningen, IDA | Pressemeddelelse
Nyuddannede, som har haft et studierelevant arbejde som tilskud til SU’en, får en højere startløn. Det viser nye tal fra fagforeningen IDA.

Nyuddannede ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, der har haft et studierelevant arbejde, får en højere startløn sammenlignet med deres medstuderende, der ikke har haft et studierelevant job. Det viser en ny opgørelse baseret på IDAs lønstatistik for 2023.
IDA har fulgt 157 medlemmer, der alle færdiggjorde deres uddannelse som civilingeniør, diplomingeniør eller naturvidenskabelig kandidat i 2023, og sammenlignet deres startlønninger med de dimittender, der ikke har haft studierelevant arbejde.
I kroner og øre scorer en nyuddannet cand.scient. med et studierelevant arbejde i gennemsnit en månedlig startløn, der er knap 4.000 kr. højere end dem, der ikke har haft et studierelevant arbejde. Der er også pæne forskelle i startlønnen for de nyuddannede civilingeniører og diplomingeniører. Her får de, som har haft et studierelevant arbejde, henholdsvis 2.704 kr. og 1.537 kr. mere i månedsløn i gennemsnit.
”Et studierelevant job er en god investering. Begynder du din karriere med et lønefterslæb, så kan det være vanskeligt at rette på med tiden. Her har vi at gøre med noget, der kan give dig en lønmæssig forlomme,” siger Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA.
”Vi ved, at nyuddannede, som har haft et studierelevant arbejde, ofte også er dem, der hurtigst lander et job. Et studierelevant arbejde er kort og godt en af de allerbedste anbefalinger, du kan skrive på dit cv som nyuddannet. Dermed dokumenterer du, at du har relevant erhvervserfaring. Du viser, at du både har teoretisk og praktisk viden at tilbyde en kommende arbejdsgiver. Og det bliver belønnet,” siger hun.
Pointen bakkes op af en nyere undersøgelse, som IDA har foretaget blandt omtrent 1.000 ledere, som har ansvar for at ansætte nyuddannede ingeniører og cand.scient.er. Undersøgelsen viser, at relevant erhvervserfaring fra et studiejob eller praktikophold er det tungestvejende kriterie, når de som ansættende ledere udvælger nyuddannede kandidater til et ledigt job.
IDAs seneste studieundersøgelse fra 2023 viser, at 40 pct. af IDAs studiemedlemmer har et studierelevant arbejde ved siden studierne.
Nøgleord
Kontakter
Søren Lorentzen, presserådgiver i IDA, tlf. 51 85 17 64
Malene Matthison-Hansen, formand for Ansattes Råd i IDA, tlf. 40 58 70 72
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniøroptaget falder for andet år i træk27.7.2026 18:13:10 CEST | Pressemeddelelse
De unge står i kø for at blive ingeniører, og civilingeniører er for tredje år i træk den mest søgte uddannelse. Alligevel får færre en plads. IDA peger på, at den udvikling er ude af trit med samfundets behov.
Historisk mange kvinder har søgt ind på civilingeniøruddannelsen10.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig har flere kvinder søgt ind på civilingeniøruddannelsen end i år. Nye tal viser, at 32,4 procent af årets ansøgere til civilingeniøruddannelsen er kvinder. Det højeste niveau, siden man begyndte at måle i 1996.
Ingeniører topper igen-igen listen over de mest søgte uddannelser5.7.2026 19:51:57 CEST | Pressemeddelelse
Ansøgningerne til civilingeniøruddannelserne stiger igen i 2026 og topper listen over de mest søgte uddannelser.
IDA roser regeringen: Danmark har fået sin første teknologi-regering!2.6.2026 16:15:20 CEST | Pressemeddelelse
"Et trygt og sikkert Danmark kræver fokus på teknologi. Der er krig i Europa og i Mellemøsten. Vores energiforsyning og elnet er under pres, kunstig intelligens buldrer frem, og den grønne omstilling kræver stadig nye løsninger. I alle de store spørgsmål, vi står over for, spiller teknologi en hovedrolle. Derfor er det simpelthen så vigtigt, at teknologi går igennem regeringsgrundlaget som en rød tråd. Som en mulighed, vi skal gribe, og som et felt, hvor vi skal have kontrol over udviklingen. Jeg tror aldrig, det er set før. Det er modigt og ansvarligt og det fortjener stor ros”, siger Laura Klitgaard, formand i IDA.
Ny undersøgelse: Sundhedsteknologier giver tryghed og aflaster pårørende29.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny befolkningsundersøgelse fra IDA viser bred opbakning blandt danskerne til sundheds- og velfærdsteknologier, så længe datasikkerheden er på plads. Det er et klart mandat fra danskerne, siger IDAs formand og opfordrer politikerne til at udarbejde en strategi, der kan styrke kvaliteten og udbrede løsningerne i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum