Nordisk Teaterlaboratorium

Den sidste turist i Europa besøger New York

Del

Nordisk Teaterlaboratorium deltager på amerikansk festival: ”Dream Up Festival” på Manhattan, New York, med forestillingen Babel, Babel, Babel 25. august til 1. september 2024 og senere på året også til Rom og Paris. Forestillingen handler om englen Babylon der sendes til jorden, og i en babylonisk blanding af sprog forsøger at hitte rede på menneskenes verden. 

Foto: Arne Mikkelsen

”Jeg er kommet for at møde mit Europa” klinger det så velkendt i teksten skrevet af Mogens Dam. Englen Babylon drager nu til New York, da man først fra ”over there” kan se Europa, og til det ophav englekarakateren Babylon er skabt, da de to tårne væltede i grus. Senere i efteråret går turen, som i sangen, til Rom og Paris.

”Vi syntes det var på tide at sende karakteren Babylon ud i den store og alt for virkelige verden, for at tage livtag med menneskene og deres underlige, og til tider uforståelige kærlighed. Både for at lade udlandet opleve Babylon i sit rette element (igen), nemlig teatersalene rundt om i verden, men også på gader og stræder i både New York, Rom og Paris, hvor figuren skal ud og interagere med personer og steder i byen.” Udtaler Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatrets teaterleder Per Kap Bech Jensen.

Og det er ikke første gang at forestillingen spiller i udlandet. "Babel Babel Babel" er en genopsætning af ”Nattens Babylon” skrevet, instrueret og spillet af Søs Banke og med ny akkompagnatør Martin Damgaard. Kabareten er bygget op omkring musik og sange fra 30’erne og 40’erne af blandt andre P.H., Edith Piaf, Brecht, Balz, Weil og Holländer m.m. og er en grotesk kabaret med humor, ironi og lidenskab. 

Skuespiller og instruktør Søs Banke er spændt på hvordan det amerikansk publikum tager imod forestillingen som ganske vist har sange på engelsk, men også på dansk, tysk, fransk og ikke mindst – ”babylonisk”: ”Englen Babylon taler kaudervælsk meget af tiden, en blanding af alverdens sprog, jeg kalder det babylonisk, noget vi intuitiv forstår, fordi sprog ofte er mere betoninger og gestik end reele ord. Jeg ser frem til at møde New York, der er en smeltedigle af kultur og sprog fra hele verden, et imaginært Babels tårn af alt det et menneske kan stræber efter, inden for kultur og kunst. Jeg er sikker på at Englen Babylon for luft undervingerne og jeg håber hun vender styrket hjem til alt det gamle og nære her hjemme i Holstebro.” siger hun med et glimt i øjet.

Skuespiller og instruktør Søs Banke turnerede med forestillingens forløber ”Nattens Babylon” fra 2004 til 2014 med sammen med musikere Torben Lassen, Nikolai Seidelin under navnet "Babylon Trio. Den daværende kabaret forestilling var en udløber af kabareten ”Liebe ist Kein Geheimniss” som blev til i et samarbejde mellem Søs Banke og Zimmer Theater i Tübingen i Sydtyskland i 2002, hvor den blev spillet første gang med en anden musikalsk besætning.

Forestillingen er gennem mere en 20 år blevet spillet i Danmark, Norge og Tyskland og på det seneste mange gange i lokalområdet, både som nogle af de første aktiviteter som Nordisk Teaterlaboratorium kunne sende ud under Covid pandemien, og senest som en del af Kabaret festivalen ”Kabaret Ink” som løb af stabelen under Holstebro Festuge på det nye venue ”Kedelhuset” på Sygehusgrunden

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Foto: Arne Mikkelsen Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret
Download
Foto: Arne Mikkelsen Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret
Download

Links

Om Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret

Odin Teatret blev grundlagt i 1964 i Oslo, Norge. I 1966 flyttede teatret til Holstebro og skiftede navn til Nordisk Teaterlaboratorium - Odin Teatret. Dens ca. 30 medarbejdere kommer i dag fra 11 forskellige lande og fire kontinenter.

Laboratoriets aktiviteter omfatter:

Børneteater, musik og dans, gæstespil, parader, festivaler, lokale og internationale turnéer samt workshops, dramapædagogik, research og residency af både forskere og skuespillere.

Følg pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nordisk Teaterlaboratorium

Drømme om fremtiden og festlige refleksioner inde fra teatret12.6.2024 09:00:02 CEST | Pressemeddelelse

Af Teaterleder Per Kap Bech Jensen Hvad er Holstebro Festuge, og hvordan adskiller den sig egentlig fra andre festuger? I det hele taget, hvad er en festuge så overhovedet? Er en festuge en lillebitte sten, der slår smut på et blikstille hav, eller er det en bøje, der trods det bitre vejr holder skansen i et oprørt hav? Det er naturligvis det sidste. Holstebro Festuge er et pejlemærke i et fantastisk kulturhav i Holstebro, i Danmark, hvor stærke strømninger, internationale vinde og lokalforankring udgør kernen i en fortælling om viljen til at stå sammen og skabe.

En teaterhave, en Kabaretfestival, et nedlagt sygehus og 2500 syngende børn6.6.2024 12:05:14 CEST | Pressemeddelelse

Disse er nogle af Nordisk Teaterlaboratoriums ingredienser i den forestående festuge i Holstebro. Festugen starter med en spektakulær åbning, som inkluderer parade og forestilling på det lokale fodboldstadion, med deltagelse af både udenlandske artister, lokale foreninger, musikere, sportsudøvere og ikke mindst Holstebros borgmester H.C Østerby. Men åbningen er kun en af de ca. 100 events som sammenskabes af Nordisk Teaterlaboratorium under dette års festuge.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye