Lemvigvej og Thyborønvej får ny asfalt
20.8.2024 14:14:41 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I alt 1,5 kilometer på Lemvigvej og Thyborønvej vest for Lemvig får ny asfalt fra mandag den 26. august og cirka to uger frem.

Vejdirektoratet udskifter omkring 1,5 kilometer asfalt på rute 513 Lemvigvej og rute 181 Thyborønvej ved henholdsvis Tørringhuse og Klinkby vest for Lemvig.
Arbejdet begynder mandag den 26. august og strækker sig over cirka to uger afhængigt af vejret.
Vejdirektoratets entreprenør starter med at fjerne den gamle asfalt. Herefter repareres bærelaget, inden der bliver lagt et nyt lag asfalt. Til slut påføres striber. Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanter
På grund af pladsmangel under arbejdets udførelse bliver begge veje spærret, og der vil i stedet være omkørsel. Beboere på de spærrede strækninger har adgang til deres ejendomme med forsigtig kørsel.
Vejarbejdet udføres i dagtimerne, og der er åbent for trafikken, når der ikke arbejdes.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne og beboere i området.
Gode råd til trafikanter
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Kirsten Guldbæk RoelsgaardIngeniørVejdirektoratet
Tlf:72 44 20 14kiro@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
Nordre Ringvej i Viborg spærres til starten af november7.9.2026 10:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 15. september spærres Nordre Ringvej mod Randers ved krydset mellem rute 13 og rute 16 i Viborg. Følg omkørslen, og forvent 15-20 minutters længere rejsetid frem til starten af november.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt mellem Gram og Gelsbro4.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte den nedslidte asfalt på Ribe Landevej mellem Gram og Gelsbro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum