Danskerne forlænger sommeren med sensommerferie i sommerhus
Hos feriehusudlejningsfirmaet NOVASOL ser man lige nu en markant stigning på 20 procent i antallet af miniferier, der bookes i september. Denne tendens tyder på, at danskerne fortsat kombinerer arbejde med ferie og tager på ’workation’ udenfor højsæsonen, hvilket er med til at forlænge sommerhussæsonen.
Selvom sommerferien lige er overstået, er der travlt hos NOVASOL. Flere danskere vil nemlig gerne starte efteråret med et kort ophold i sommerhus. Hos NOVASOL ser man lige nu en stigning på 20 procent blandt danskere, der booker et ophold på 1-5 nætter i sommerhus i september.
Ifølge NOVASOL kan danskernes fortsatte lyst til at kombinere deres arbejde med ferie – også kendt som ’workation’ – lægge til grund for en markant stigning i korte bookinger uden for højsæsonen, da det fleksible arbejdsliv giver danskerne mulighed for at tage på flere korte ture, uden at det går ud over jobbet.
”Hjemmearbejdet, der startede som en nødløsning under coronatiden, er stadig en fast del af mange danskeres hverdag. Når man kan kombinere arbejde og ferie, får man mere tid med familien og flere oplevelser sammen.” siger Kenn Rasmussen, vicedirektør hos NOVASOL.
NOVASOL oplever også, at deres gæster er blevet mere spontane og booker deres ophold tættere på ankomstdagen. De oplever en stigning på 25 procent af gæster, der booker 30-60 dage før ankomst.
”Vi ser, at flere og flere danskere nyder friheden ved at kunne tage på en miniferie med kort varsel. Det nye bookingmønster, hvor mange vælger at booke en forlænget weekend tæt på ankomsttidspunktet, afspejler sandsynligvis et ønske om at bruge sommerhusferien som et frirum fra hverdagen, hvor arbejdsliv og fritid kan gå op i en højere enhed,” siger Kenn Rasmussen.
Som en naturlig følge af denne trend har mange af NOVASOLs husejere valgt at indrette deres sommerhuse med gode faciliteter til hjemmearbejde. Det betyder, at gæsterne nemt kan skifte fra arbejdsopgaver til hyggestunder med familien. Når arbejdet er klaret, er der mulighed for at nyde alt det, som hører til en sommerhusferie.
Billeder
Om Novasol
NOVASOL blev grundlagt i Danmark i december 1968 og har siden udviklet sig til at blive en af Europas største udlejere af ferieboliger. NOVASOL udlejer i dag mere end 50.000 ferieboliger i 18 europæiske lande, herunder mere end 10.000 sommerhuse og lejligheder i Danmark. NOVASOL er en del af Awaze, en af de største virksomheder inden for ferieboligudlejning i Europa. Awaze omfatter betroede brands som NOVASOL, Cottages.com og HoSeasons, som tilsammen har flere hundrede års erfaring inden for udlejning af ferieboliger. På tværs af disse brands administrerer Awaze en portefølje på mere end 100.000 unikke ferieboliger på nogle af verdens mest populære destinationer. For mere information, besøg: www.novasol.dk
Følg pressemeddelelser fra NOVASOL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NOVASOL
Tre klare tendenser fra sommerens højsæson hos NOVASOL28.8.2024 10:19:43 CEST | Pressemeddelelse
Højsæsonen lakker mod enden og NOVASOL, en af Danmarks førende feriehusudlejningsvirksomheder, har identificeret tre markante tendenser, der har præget sommeren 2024.
Ny undersøgelse løfter sløret for danskernes grillfavoritter1.8.2024 09:47:08 CEST | Pressemeddelelse
En dugfrisk undersøgelse viser, hvad danskerne synes er uundværligt til den ultimative grillaften. Grillpølsen topper listen, mens drikkevarer deler vandene blandt danskerne.
Ny undersøgelse afslører danskernes store sommerferiedilemma22.7.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En dugfrisk undersøgelse fra Jysk Analyse viser, at danskerne er splittet mellem at fylde ferien med spændende oplevelser eller at holde den mere afslappet uden for mange planer. Familiecoach, Ditte Rosschou giver gode råd til at finde den ideelle balance mellem afslapning og oplevelser i sommerferien.
Tyskerne har ladet vente på sig, men nu kigger de mod Danmark4.7.2024 14:23:58 CEST | Pressemeddelelse
Både Visit Denmark og flere danske destinationer har rapporteret om et fald i antallet af tyske turister, der i år vælger at bruge ferien under Dannebrog. Men nu kan NOVASOL rapportere om en markant stigning i interessen fra de tyske feriegæster.
Bytte bytte sommerhus: Flere danskere holder ferie i de tyske ferieboliger2.7.2024 11:17:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er almindeligt kendt, at mange tyskere har for vane at pakke bilen og køre mod de danske sommerhusområder. Som noget nyt er danskerne nu omvendt også begyndt at kigge mod Tyskland. Hos feriehusudlejningsvirksomheden NOVASOL beretter de om en stigning på næsten 13 procent i antallet af danskere, der vælger at holde ferie i tyske ferieboliger, sammenlignet med sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum