Tænketanken Prospekt sætter fokus på Europas demokratiske udfordringer
19.8.2024 08:55:05 CEST | Tænketanken Prospekt | Pressemeddelelse
I et nyt projekt vil Tænketanken Prospekt sætte fokus på de store og strukturelle demokratiske udfordringer, som Europa står overfor. Projektet tager blandt andet udgangspunkt i bogen Vejen til et borgerligt Europa, som er skrevet af ph.d. og adjungeret rådgiver i Tænketanken Prospekt, Morten Jarlbæk Pedersen

Det blev ved det seneste parlamentsvalg i juni slået fast med syvtommer søm, at EU står ved en afgørende skillevej, både geopolitisk og internt. Der er mange og meget komplekse udfordringer, hvor især tre væsentlige faktorer spiller ind. Udefra presses Europa af et aggressivt Rusland og står samtidig relativt svagt overfor Kina og USA, sidst men ikke mindst kæmper EU internt med den dalende folkelige tilslutning til hele det europæiske projekt.
Folkelig afkobling og ny EU-skepsis
Efter parlamentsvalget blev det klart, at magtpartier mange steder stod svækkede tilbage, mens yderfløjene til både højre og venstre styrkede deres position. Denne udvikling afspejler den voksende folkelig afkobling fra det europæiske projekt, hvor den traditionelle EU-modstand i høj grad er aftagende, mens en ny form for skepsis vinder frem. Mange borgere føler sig fuldstændig afkoblet fra et EU, som de oplever som fjernt og uden mulighed for medborgerskab eller reel indflydelse.
Debatten handler derfor ikke længere om, hvorvidt vi skal være en del af EU, men om hvordan vi sikrer, at det europæiske system fungerer demokratisk og repræsentativt.
Projekt sætter spot på debatten
Den nye EU-debat berører store centrale spørgsmål som demokrati og demokratisk underskud, nationalt medborgerskab og europæisk medindflydelse samt udfordringerne fra populisme og verdensfjerne eliter.
I efteråret 2024 vil Tænketanken Prospekt derfor sætte fokus på den europæiske afkobling med udgangspunkt i bogen Vejen til et borgerligt Europa af ph.d. og adjungeret rådgiver i Tænketanken Prospekt, Morten Jarlbæk Pedersen.
Morten Jarlbæk Pedersen har skrevet ph.d.-afhandling om lovgivningsprocesser og lovkvalitet med særligt fokus på EU og står desuden i spidsen for Tænketanken Prospekts projekt Den defekte lovmaskine.
Gennem en række arrangementer, artikler og podcasts vil Prospekt belyse omfanget og betydningen af, samt baggrunden for den store europæiske afkobling og pege på muligheder for en fornyelse af det europæiske projekt på et mere realistisk grundlag.
--
”Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers”.
Kontakter
Morten Jarlbæk PedersenAdjungeret rådgiver
Tlf:23809033jarlbaek.pedersen@gmail.comChristian Egander SkovKonsulent & Programleder for Medborgerskab og samfundspolitik
ces@taenketankenprospekt.dkOm Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt peger på en stille modbevægelse i tiden7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren inviterer til ro, fordybelse og gode bøger, peger et nyt notat fra Tænketanken Prospekt på, at længslen efter nærvær, grænser og forankring er mere end en feriefornemmelse. Den afspejler en dybere kulturel bevægelse, som kan få betydning for både fællesskaber og folkestyre.
Hvordan taler vi sammen, når alle allerede har en mening?22.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt peger på samtalen som en af de vigtigste demokratiske opgaver i en tid præget af polarisering, digitale ekkokamre og hurtige svar.
Hvem passer på naturen i morgen?8.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny antologi fra Tænketanken Prospekt sætter fokus på et overset spørgsmål i naturdebatten: Hvordan skaber vi en relation mellem mennesker og den natur, vi ønsker at beskytte?
Folket er forsvundet fra folkestyret – ny bog tager debatten op30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny bog fra Christian Egander Skov, programleder i Tænketanken Prospekt, sætter ord på den voksende afstand mellem borgere og beslutningstagere – og insisterer på, at folkelighed er demokratiets forudsætning.
Ny bog midt i valgkampen sætter den borgerlige kampplads til debat.20.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ekstern konsulent ved Tænketanken Prospekt, Martin Kyed, udgiver debatbog om borgerlighedens idégrundlag – og timingen midt i valgkampen lægger op til en ny samtale om retning, værdier og politisk ansvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum