
Nyt initiativ: Partnere til internationale medarbejdere får støtte til jobsøgning
Lolland Kommune tilbyder nu partnere til internationale medarbejdere i lokale virksomheder et gratis forløb med personlig vejledning i at søge job. Formålet med indsatsen er at sikre internationale familiers tilknytning lokalt som et led i kommunens strategiske fokus på international rekruttering og bosætning.
Mange internationale tilflyttere oplever udfordringer med at finde fodfæste på det danske arbejdsmarked. Dels på grund af sproglige barrierer og dels fordi, der er kulturelle forskelle på, hvordan jobsøgning fungerer i Danmark i forhold til udlandet. Derfor lancerer Lolland Kommune nu et nyt og skræddersyet tilbud: en job-til-partnerpakke. Målgruppen er medfølgende partnere til internationale medarbejdere på Lolland, og tilbuddet består af personlig vejledning om jobsøgning i Danmark, sprogundervisning, netværksmuligheder og udvikling af en personlig jobsøgningsstrategi.
”På Lolland oplever vi en stor vækst af internationale tilflyttere, som kommer hertil for at arbejde. Det er en potentiel gevinst for vores område i det hele taget og for de lokale virksomheder, der har brug for kvalificeret arbejdskraft nu og fremover. Derfor er det vigtigt, at vi i Lolland Kommune understøtter, at det bliver en succes for alle parter,” fortæller formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Vibeke Grave, og fortsætter:
”Mange internationale medarbejdere flytter med deres partner til Lolland, og det er afgørende, at hele familien trives, hvis de skal have lyst til at blive. En væsentlig del af det er, at partneren også får et job. Men det er ikke nemt, når sproget og arbejdsmarkedet er anderledes, end man er vant til, og mange vil derfor have glæde af en hjælpende hånd. Netop det giver vi dem med job-til-partnerpakken, og allerede nu har vi eksempler på, at indsatsen gør en positiv forskel.”
Til projektet er der afsat ressourcer hos to medarbejdere. En virksomhedskonsulent fra Jobcenter Lolland og en udviklingskonsulent fra Sektor for Strategi og Politik. De er også holdet bag Lolland Kommunes Newcomerservice, og de har siden starten af sommeren været i gang med aktivt at opsøge de lokale virksomheder og informere om job-til-partnerpakken. Ud fra de mange henvendelser de i løbet af det seneste år har fået fra både virksomheder og internationale tilflyttere, mærker de på forhånd en stor interesse for hjælpen og ikke mindst tilfredshed med de resultater, der indtil videre er kommet ud af den.
Projektet kører i to år frem til foråret 2026, og det vil løbende blive evalueret.
Om job-til-partnerpakken
Lokale virksomheder i Lolland Kommune kan tilbyde deres nye internationale medarbejdere job-til-partnerpakken til deres medfølgende partnere. Partneren skal selv kontakte Newcomerservice for at starte op, og herefter modtager de en velkomstmail med information om forløbet og en invitation til en opstartssamtale.
Forudsætninger for at deltage:
- Partneren skal bo i Lolland Kommune.
- Partneren skal være aktivt jobsøgende og som minimum kunne tale nogenlunde engelsk.
- Partneren skal være indstillet på, at jobsøgning er krævende og være motiveret for forskellige typer af jobs.
- Partneren kan ikke forvente ansættelsesgaranti, da det er virksomhederne, der ansætter.
Job-til-partnerpakken indeholder:
- Opstartssamtale om jobsøgning med udarbejdelse af individuel jobsøgningsstrategi.
- 1. opfølgningssamtale senest efter 6 uger.
- 2. opfølgningssamtale senest 6 uger efter den første samtale.
- Løbende invitationer til månedlige jobsøgningsworkshops afholdt af Newcomerservice.
- Vejledning til opskrivning ved Lolland Sprogskole.
- Vejledning om og henvisning til, hvordan der kan startes egen virksomhed i regi af Business Lolland-Falsters ”Business Days”.
- Vejledning om uddannelsesmuligheder i Danmark.
Kontaktinformation til virksomheder
Lokale virksomheder er velkomne til at kontakte udviklingskonsulent Martina Frang Mostad og virksomhedskonsulent Martin Hansen på mail newcomers@lolland.dk eller tlf. 21 47 73 43, hvis de har spørgsmål eller vil aftale et møde om job-til-partnerpakken.
Nøgleord
Kontakter
Vibeke GraveFormand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget
Tlf:25 12 00 04Martin Bruun HansenvirksomhedskonsulentJobcenter Lolland, Arbejdsmarked
For information til virksomheder om job-til-partnerpakken.
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.