100 danske godser kører på med industrijagt
Det kan nemt virke som om, at alle danske godser holder dagjagt på udsatte fasaner og gråænder, men faktisk viser en undersøgelse noget helt andet. Det skriver jagtskribenten Henning Kørvel på netmediet NetNatur.dk den 2. august 2024.

Det klinger hult, når nogen udråber godsers dagjagt på udsatte fasaner og gråænder som et problem, kædet sammen med, at de naturligvis får betaling for jagten. Man får nærmest indtryk af, at samtlige 770 godser i Danmark afvikler dagjagt på udsatte fugle, men en undersøgelse fra 2016 viser, at dagjagt udføres af mindre end 100 godser, der oplever en stigende efterspørgsel på især ”rough shooting”.
Godser med et jagtvæsen, der afvikler dagjagt, har en bruttoomsætning på 1-5 millioner kroner. I debatten om udsætning af vildt til jagt i Danmark får man nærmest opfattelsen af, at alle landets 770 godser tonser fasaner og gråænder ud, og efterfølgende sidder og taster på kasseapparatet, når jægere der har deltaget i jagten, skal betale regningen.
Men Henning Kørvel påpeger, at fakta ser væsentlig anderledes ud ifølge ”Danske jagtvæsener anno 2016” (Dansk Jagtakademi, rapport 1605-01).
Undersøgelsen baserer sig på spørgebreve, der i 2015 blev sendt til medlemmerne af foreningen Danske Herregårdsjægere.
61 jagtvæsener valgte at deltage, og de svarer til 80% af danske godser med et jagtvæsen, og de deltagende jagtvæsener repræsenterer 75.000 hektar.
Formålet med undersøgelsen var ikke at argumentere imod angreb på udsætning af vildt til jagt i Danmark. Formålet var, at undersøgelsen skulle bruges til fastlæggelse af strategier til udvikling af jagtvæsenerne.
Overvægt på Sydsjælland og Falster
Fordi de 61 jagtvæsener, der valgte at deltage i undersøgelsen, repræsenterer 80% af de danske jagtvæsener på den tid, kan det konkluderes, at der i Danmark findes et jagtvæsen på under 100 godser, hvilket giver et mere realistisk billede af udsætning af vildt til jagt, som er en helt central del af virket for danske jagtvæsener.
Undersøgelsen viser ikke overraskende en stor overvægt af godser med udsætning på Sydsjælland og Falster og nogen, men dog mindre aktivitet på Fyn og i Østjylland, samt en mindre forekomst i Vest- og Nordjylland.
Et mønster, der følger ”bøgeskovsboniteten”, og fasaner udsættes de steder i Danmark med den bedste bonitet.
Blandt de deltagende 61 jagtvæsener var gennemsnitsstørrelsen 1.200 hektar, og 52 (87%) oplyste, at de udsætter fasaner, 12 (20%) agerhøns, og 35 (57%) udsætter gråænder.
To godser udsatte 1-100 fasaner, 2 udsatte 100-500, 6 1.000-2.500, 21 2.500-5.000, 13 5.000-7.500, og 9 udsatte over 7.500 fasaner.
Af agerhøns udsatte 5 1-50, 3 50-100 og 4 100-500. For gråænders vedkommende udsatte 1 100-200, 22 100-200, 8 500-1.000, 1 1.000-2.000 og 3 udsatte 2.000-3.000 gråænder.
1-5 millioner kroner i bruttoomsætning
17 godser oplyste, at de ved jagten på udsatte fugle omsatte 1 million kroner, 6 omsatte 2 millioner kroner, 5 3 millioner, og 1 gods omsatte 5 millioner kroner.
Fordi det udråbes som et mega problem, at nogle godser med et jagtvæsen tjener på udlejning af dagjagt, så skal det retfærdigvis tages i betragtning, at de oplyste beløb ikke er nettofortjeneste, men bruttobeløb, af hvilke der skal betales moms (25%). Hertil kommer andre udgifter: Løn til skytten, indkøb af foder og drift af køretøjer og opdrætsfaciliteter.
Som en hovedregel beskæftiger det typiske danske jagtvæsen en skytte, og flere af disse har andre opgaver de varetager end skyttegerningen. Cirka 1/3 af jagtvæsenerne har en jagtelev og medvirker således i uddannelsen af nye herregårdsjægere.
Samlet set havde de 61 godser, der medvirkede i undersøgelsen, 1.500 personer tilknyttet som drivere og apportører på klapjagter, hvilket svarer til 20-30 pr. jagtvæsen.
De 1.500 frivillige medhjælperes arbejdsindsats repræsenterer 10.000 mandedage pr. år, hvilket svarer til 40 heltidsstillinger.
Nogle godser afvikler dagjagt, fordi de selv ønsker at rå råd til afvikling af klapjagter for venner og familie, mens andre har aktiviteten på programmet på grund af efterspørgsel.
Godserne oplyser, at de oplever stor efterspørgsel på pyrschjagt på bukke, dåhjorte og kronhjorte, og for haglbøssejagts vedkommende er der især stor efterspørgsel på rough shooting.
Der er meget teknik i at udføre en klapjagt på den rigtige måde, for på drevet skal der hverken gås for hurtigt eller langsomt. Gås for langsomt, så vil fuglene ikke lette, og hvis der gås for kvikt, så letter fasanerne i ”buketter”. Der skal med andre ord gås i normalt tempo, så fuglene letter enkeltvis, og de således er en udfordring for skytterne.
Du kan læse undersøgelsen i sin fulde længde på herregaardsjaegeren.dk
Artiklen bringes med tilladelse fra artiklens forfatter og netmediet NetNatur.dk ved redaktør Michael Sand
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder





Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum