KristenDemokraterne præsenterer Kristian Andersen som borgmesterkandidat i Ringkøbing-Skjern Kommune
Kristian Andersen, et erfarent og respekteret medlem af Ringkøbing-Skjern Kommunes byråd siden 2010 og nuværende 2. viceborgmester, stiller op som KristenDemokraternes borgmesterkandidat ved det kommende kommunalvalg. Kristian, der er kendt for sin stærke sociale profil og sit kristne menneskesyn, er klar til at lede kommunen med fokus på menneskelige værdier og lokal udvikling.
Ringkøbing-Skjern Kommune står foran en ny politisk æra, da den nuværende borgmester, Hans Østergård, har meddelt, at han ikke genopstiller ved det kommende kommunalvalg. I denne anledning er det med stor glæde, at KristenDemokraterne (KD) kan annoncere, at nuværende byrådsmedlem Kristian Andersen stiller op som partiets borgmesterkandidat.
Kristian Andersen, har været en del af byrådet siden 2010 og har gennem årene opnået betydelig opbakning blandt vælgerne. Med sine mange personlige stemmer ved flere kommunalvalg har han bevist at han nærer stærk opbakning og har stærk tilknytning og engagement til lokalområdet. Andersen har siden 2022 fungeret som 2. viceborgmester og er kendt for sin stærke sociale profil, som forener liberale værdier med et kristent menneskesyn.
"Ringkøbing-Skjern Kommune skal have ny borgmester. Den nyhed kom frem i aften, da siddende borgmester Hans Østergård meddelte, at han ikke genopstiller. ‘Er du klar?’ Det spørgsmål har jeg fået hen over sommeren. Og JA, jeg er klar! Hvis borgerne i RKSK ønsker en erfaren politiker fra KD som borgmester, så stiller jeg mig til rådighed," udtaler Kristian Andersen.
"Kristian Andersen er en erfaren og dedikeret politiker, der altid sætter mennesket i centrum. Hans stærke lokale engagement og kristne værdier gør ham til den rette kandidat til at føre Ringkøbing-Skjern Kommune fremad. Vi står fuldt ud bag ham som vores borgmesterkandidat,” udtaler landsformand Jeppe Hedaa.
Kristian Andersen er født den 6. november 1967 i Videbæk og har haft en lang karriere i lokalpolitik. Før han gik ind i politik, var han i 20 år efterskoleforstander på Solgården i Tarm, hvor han opbyggede en stærk forståelse for ungdoms- og familielivets vilkår. Som familiekonsulent har han altid haft et stort fokus på at forbedre rammerne for familielivet i sit politiske virke.
Kristian har desuden været folketingskandidat for KristenDemokraterne og var tæt på at sikre et mandat ved valget i 2019. Trods denne succes har han valgt at fokusere på lokalpolitik og sin familie fremover, hvilket vidner om hans dedikation til det lokale samfund.
KristenDemokraterne ser frem til en spændende valgkamp og er overbeviste om, at Kristian Andersen er den rette kandidat til at videreføre og styrke kommunens udvikling med et hjerte for både mennesker og samfund.
Nøgleord
Kontakter
Kristian AndersenRIngkøbing-Skjern Kommuns byråd
Tlf:40 62 11 51kristian.andersen@byr.rksk.dkJeppe HedaaLandsformand
Tlf:+45 40555777formand@kd.dkOm KristenDemokraterne
KristenDemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.
Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
KristenDemokraterne: Danmark svigter mennesker med handicap!10.10.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Handicapområdet i Danmark står over for store udfordringer, hvor økonomiske hensyn desværre ofte overskygger faglige vurderinger. Selvom denne pressemeddelelse er længere end normalt, er det nødvendigt for at afdække de komplekse problemer, der kræver en omfattende reform. KristenDemokraterne kæmper for en national handlingsplan, der sætter mennesker før budgetter og sikrer lige rettigheder for alle borgere med handicap.
Gratis hygiejnebind og tamponer til kvinder under 25 eller under uddannelse8.10.2024 10:39:36 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne vil tilbyde gratis hygiejnebind og tamponer til kvinder under 25 eller under uddannelse for at afhjælpe økonomisk uretfærdighed. “Det er ikke rimeligt, at halvdelen af vores unge starter med en økonomisk ulempe på grund af deres køn,” siger formand Jeppe Hedaa.
KristenDemokraterne genvælger landsformand6.10.2024 13:40:58 CEST | Pressemeddelelse
På det årlige landsmøde i Middelfart har KristenDemokraterne i dag genvalgt Jeppe Hedaa som landsformand.
Landsformandens tale fra KristenDemokraternes landsmøde5.10.2024 11:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Læs helte landsformand Jeppe Hedaas tale til landsmødet 2024 i Middelfart
KristenDemokraternes Landsmøde 20244.10.2024 14:23:26 CEST | Pressemeddelelse
KristenDemokraterne afholder vores årlige landsmøde den 5.-6. oktober på Severin i Middelfart, hvor partiets medlemmer, ledelse og gæster vil drøfte vigtige politiske emner, deltage i workshops og vælge ny landsformand. Med fokus på kommunalpolitik, regionsvalg og partiets fremtid vil landsmødet være en platform for inspiration og konstruktive debatter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum