Apropos Bureau ApS

Aalborg Zoo byder Apropos Bureau velkommen som ny platinpartner

Del

Aalborg, 13.08.2024

Apropos Bureau er platinpartner i Aalborg Zoo
Apropos Bureau er platinpartner i Aalborg Zoo

Apropos Bureau er blevet ny platinpartner i Aalborg Zoo, hvilket vækker stor begejstring hos begge parter. Partnerskabet styrker bureauets tilstedeværelse i Aalborg og giver adgang til et netværk af aalborgensiske virksomheder, der arbejder for at skabe positive forandringer om naturbevaring og -formidling. Aalborg Zoo ser frem til et værdifuldt samarbejde med Apropos Bureau i deres fællesskab af ambassadører.

Apropos Bureau ser partnerskabet som en god mulighed for at konsolidere deres lokale tilstedeværelse i Aalborg:


“Vi er dybt beærede over nu at indtræde som platinpartner. Aalborg Zoo har altid inspireret os. Vi beundrer deres betydning som et ikonisk vartegn i Aalborg og ønsker, at vores marketinghus med tiden vil følge deres eksempel,” forklarer direktør i Apropos Bureau, Mads Mathiasen.


Han understreger også vigtigheden af bureauets grønne ambitioner i forbindelse med partnerskabet:


“Partnerskabet med Aalborg Zoo er en strategisk beslutning, der giver os mulighed for aktivt at deltage i initiativer, som fremmer naturbevaring og bæredygtig udvikling. Det passer perfekt til vores langsigtede mål om at være en ansvarlig og fremsynet virksomhed.”


Jens Nygaard Larsen, salgs- og partneransvarlig i Aalborg Zoo, deler begejstringen:


"Det er med stor glæde, at vi byder Apropos Bureau velkommen som platinpartner i Aalborg Zoo. Mads og Lars (indehaverne af Apropos Bureau, red.) har allerede bevist deres værd som innovative og engagerede ledere, og vi er sikre på, at deres deltagelse vil tilføre vores fællesskab af ambassadører stor værdi."


Apropos Bureau ser frem til at blive en del af fællesskabet og glæder sig over den mulighed, det giver. Derudover vil de markere partnerskabet internt med en hyggelig dag i Aalborg Zoo for medarbejdere og deres familier:


“Vi synes jo naturligvis, at partnerskabet er en god anledning til at samle hele teamet og vores familier til en hyggelig eftermiddag i Aalborg Zoo, så det vil vi glæde os til,” slutter Mads Mathiasen.


Om Apropos Bureau


Apropos Bureau er et full-service marketinghus grundlagt i 2017, specialiseret inden for strategi & identitet, design & kommunikation, websites og digital marketing.

Om Aalborg Zoo og Zoo Business

Aalborg Zoo er kåret som en af Europas bedste dyreparker og har årligt op mod 500.000 besøgende. Zoo Business har tre forskellige pakker: Platin, Guld og Sølv. Som partner ydes et vigtigt bidrag til beskyttelse af truede dyrearter og det øvrige naturbevarende arbejde, som Aalborg Zoo deltager i, mens du på samme tid kan give dine medarbejdere eller kunder nogle uforglemmelige oplevelser.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Apropos Bureau

Apropos Bureau er et marketinghus i Nordjylland, som siden 2017 har hjulpet over 100 virksomheder med at opnå markant vækst gennem professionel og pålidelig marketing.

Kendetegnende for Apropos Bureau er tillid og troværdighed: ingen bindinger, ingen låste systemer og fuld gennemsigtighed. Arbejdet leveres altid med høj professionalisme og personlig håndtering.

Kategorisering af services:
– Strategi og identitet
– Design og kommunikation
– Websites
– Digital Marketing

I 2023 blev Apropos Bureau anerkendt med en Gazellepris, efterfulgt af en AA-kreditvurdering i 2024.

Apropos Bureau

Følg pressemeddelelser fra Apropos Bureau ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apropos Bureau ApS

Aalborg Kongres & Kultur Center byder naboerne fra Apropos Bureau velkommen som erhvervspartner10.10.2024 08:21:36 CEST | Pressemeddelelse

Aalborg, 10.10.2024 - Apropos Bureau har indgået et nyt partnerskab med Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) som erhvervspartner. Partnerskabet understreger Apropos Bureaus engagement i at støtte den lokale kultur og sætte bæredygtighed på agendaen. AKKC er kendt som frontløber indenfor bæredygtig udvikling og grøn omstilling, senest med afholdelsen af den banebrydende NET ZERO-konference i oktober 2024.

Apropos Bureau forfremmer trofast medarbejder: Stefan Noe bliver Kreativ Ansvarlig27.8.2024 08:38:20 CEST | Pressemeddelelse

I 2018 blev Stefan Noe ansat som Apropos Bureaus første medarbejder og begyndte i rollen som tekstforfatter, mens start-up-bureauet stadig befandt sig på direktørens loftrum. Siden da har bureauet udviklet sig til et markant marketinghus på toppen af Vesterbro i Aalborg, og Stefan har været en nøglefigur i transformationen. Nu er han udnævnt som Kreativ Ansvarlig som et led i bureauets fortsatte udvikling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye