Døde svin i åbne skraldespande - ejer meldt til politiet
Gennem det meste af sommeren har naboer kørt forbi åbne containere med døde svin foran et større sjællandsk svinebrug. Nogle gange har der været råger og krager, som har mæsket sig i kadaverne. Nu har den lokale miljøforening meldt landmanden til politiet for at overtræde reglerne for, hvordan man skal opbevare døde dyr
Miljøforeningen for Rislev og Nedre Suså ved Næstved har politianmeldt Ulstrupgaard Breeding A/S (Tybjerggård) for at overtræde vilkår i deres miljøgodkendelse. Overtrædelsen skal være sket ved at opbevare døde svin uden overdækning på Valmosevej 9A, 4160 Herlufmagle.
Anmeldelsen er sendt til politimesteren for Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, skriver miljøforeningen i en pressemeddelelse.
Næstved Kommune svigter
Ifølge pressemeddelelsen oplever miljøforeningen, at Næstved Kommune ikke sørger for at Ulstrupgaard Breeding A/S og Tybjerggaard Breeding A/S overholder deres miljøgodkendelser samt miljøbeskyttelses- og husdyrbrugloven i almindelighed, og at kommunen ikke følger op på væsentlige overtrædelser af lovgivningen.
Foreningen har derfor valgt at politianmelde disse klare overtrædelser af miljøgodkendelsens vilkår om overdækning af svin, som vi gennem den sidste måned kan dokumentere.
Kommunens største svinekødsfabrik
Ulstrupgaard Breeding A/S og Tybjergaard Breeding A/S er i virkeligheden en og samme virksomhed, med samme direktør og ejere, og bliver generelt bare omtalt som Tybjerggaard, påpeger miljøforeningen.
Tybjerggaard er Næstved Kommunens største svineproduktion, med kæmpe svinestalde på mindst 17 adresser rundt om i Næstved Kommune. Tybjerggaard har også svineproduktioner i mange andre kommuner, blandt andet Guldborgsund, Kalundborg, Lolland, Ringsted, Slagelse, Sorø og Vordingborg Kommuner. Man burde derfor kunne forvente, at sådan en stor virksomhed har helt styr på produktionen og har et ledelsessystem, sådan at de sikrer sig at de altid overholder alle de forskellige miljøgodkendelser og selvfølgelig både miljøbeskyttelses- og husdyrbrugloven.
Kommunerne har siden 2016 været på 110 tilsyn, hvor de har konstateret 74 overtrædelser af miljøbeskyttelses- og husdyrbruglovene på de 22 af Tybjerggaards husdyrbrug, som vi har undersøgt. Undersøgelsen har vi foretaget i de oplysninger som kommunerne har indberettet til Miljøstyrelsen.
Stor demonstration mod fidusudvidelse
Når Tybjerggaard ikke kan overholde miljølovene, så må miljøforeningen regne med, at alle de svin som Tybjerggaard sender på slagteriet heller ikke er produceret efter de gældende regler på andre vigtige områder, hedder det i pressemeddelelsen. Der fremhæves som eksempler medicinanvendelse, fodring og ikke mindst dyreværnsmæssige forhold.
I august 2023 var Tybjerggård målet for en større demonstration fra de lokale beboere i Rislev, hvor 175 børn og voksne gik med i en demonstration med en ren skilteskov med protestbudskaber for at få stoppet byggeriet af endnu en fabrik. Svinekødsproducenten havde fået Næstved Kommunes miljøgodkendelse til at opføre en ekstra fabriksbygning blot 30 meter fra den eksisterende. Fidusen var kendt som CVR-finten, og ifølge Greenpeace ville den betyde mere ammoniakforurening af en sårbar og beskyttet natur, større lugtgener, larm og tung trafik.
Nøgleord
Kontakter
Christian Holt, dyrlægeTalsmand for Miljøforeningen for Rislev og Nedre Suså
Tlf:22 52 46 25christian@krat-holt.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Hør, hvor vi gungrer18.9.2024 05:55:00 CEST | Aktuelt
Traditionelt puster lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer sig op en gang om året for at imponere intetanende politikere. Med stor snilde presses 200 såkaldte landbrugsvirksomheder sammen på landbrugsavisens årlige liste med megastore milliardomsætninger, men en nærmere analyse afslører, at listen er fyldt med humbug
Ringe politisk håndværk blokerer for tilskud til færre kobøvser17.9.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) ville ikke afvente høringsfristen for godkendelsen fra EU til at give statslige millioner i støtte til specialfoder til køer, som skulle mindske deres klimaskadelige metanbøvser. Efter en klage fra Østrig bliver Jacob Jensen nødt til at sætte sine støtteplaner på pause på ubestemt tid
Svinekødsindustrien ’stjæler’ dine antibiotika for andet år i træk16.9.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods alle løfter fra svinesektorens lobbyister vokser forbruget af antibiotika til svin atter, og syge svin sluger nu 84 % af samtlige de lægemidler, som dyrlægerne ordinerer. Det er et rekordhøjt forbrug, der på sigt vil true folkesundheden på grund af udviklingen af resistens. Det viser Danmap-rapporten om antibiotikaforbruget i 2023
Aftalen om et grønt Danmark skal realiseres fra Fødevareministeriets domicil13.9.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge er nyudnævnte trepartsminister Jeppe Bruus (S) i gang med at gøre sit kontor hyggeligt i Fødevareministeriets hovedkvarter i Holbergsgade 6 i København. I mellemtiden er fødevareminister og gårdejer Jacob Jensen (V) taget en tur til USA, hvor han holder foredrag om sin grønne "historiske og banebrydende aftale", som Jensen mener vil skabe mere vækst og flere job i landbruget.
Miljøpolitikken er udsat for salamimetoden12.9.2024 12:00:00 CEST | Aktuelt
Problemet er ikke, at der er for meget arbejde i Folketinget. Problemet er, at folketingsmedlemmerne ikke prioriterer det parlamentariske arbejde, og tilmed aktivt arbejder for at fjerne Folketingets magt over regeringen. Aktuelt er folketingsmedlemmer ved at beslutte, at sprøjtegifte er noget, de ikke behøver at forholde sig til i udvalgsarbejdet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum