Nu skal sandheden frem om Cheminova
Elleve skarpe spørgsmål til miljøministeren skal klarlægge fremtiden for sprøjtegiftfabrikken i Vestjylland. To medlemmer af folketinget spørger: Kender ministeriet 100 pct. af alle de giftstoffer, der produceres og håndteres inde på fabrikken? Kan fabrikken pålægges selv at betale for oprydning efter den kemiske forgiftning af omgivelser? Og hvad med kræftundersøgelsen af de 3.420 mennesker i Thyborøn og Harboøre, der stadig bor som naboer til en giftkatastrofe, der bare venter på at indtræffe – vil ministeren skaffe pengene?
Det er folketingsmedlemmerne Marianne Bigum (SF) og Søren Egge Rasmussen (EL), der forlanger en række konkrete svar af miljøminister Magnus Heunicke (S). Deres spørgsmål kan du læse nedenfor – og når svarene ruller ind, vil de også blive bragt her.
De eneste spørgsmål, der ikke stilles, er, hvem der skal betale den dag katastrofen indtræder og dræber livet i Limfjorden, og hvordan vil man evakuere de 3.420 borgere i Thyborøn-Harboøre. Og det allermest påtrængende fremtidsspørgsmål: Foreligger der en konkret plan for total afvikling af fabrikkens giftige aktiviteter?
Her kommer spørgsmålene, der stilles på vegne af Miljø- og Fødevareudvalget. Første spørger er Marianne Bigum (SF):
1. Ministeren bedes kommentere kronikken af Trine Rønn i Politiken den 7. august 2024 ”Den lange lidelsesfyldte saga om Cheminovas gifte”.
2. Kan ministeren bekræfte at der er tilvejebragt de nødvendige økonomiske midler til at færdiggøre kræftundersøgelsen blandt beboerne i Cheminova’s omgivelser. Vil ministeren i modsat fald oplyse, hvad regeringen agter at foretage sig for at sikre den nødvendige finansiering.
3. Kan det dokumenteres at alle de afsatte midler til oprydning af Høfde 42 depotet og den gamle fabriksgrund er brugt eller budgetteres anvendt i overensstemmelse med de relevante aktstykker til udmøntning af den vedtagne pulje til Generationsforureninger. Ministeren bedes fremsende dokumentationen til udvalget.
4. Kan ministeren garantere, at ministeriet har 100% kendskab til alle kemikalier og stoffer der anvendes, produceres eller er resultat af kemisk reaktion eller nedbrydning i dagens produktion og fra fortidens synder på Cheminova, og kan ministeren dermed garantere, at der er et fuldstændigt grundlag for at kunne vurdere ansøgning om miljøgodkendelse af Cheminova, herunder udledningerne til vand, luft og jord, og udledning af oppumpet grundvand fra afværgeforanstaltninger.
5. Kan Cheminova afvise at give myndighederne visse oplysninger om virksomhedens kemikalier og deres skæbne, fx med henvisning til forretningshemmeligheder eller at produkterne skal eksporteres.
6. Er der foretaget en totalscreening af Cheminovas spildevand og emissioner til atmosfæren for at være sikker på at myndighederne har et komplet overblik over hvilke stoffer Cheminova forurener havet og omgivelserne med for at minimere risikoen for at overse kemiske stoffer som Cheminova har ansvaret for. Vil ministeren i modsat fald sikre at en sådan foretages.
7. Vil regeringen kræve, som en betingelse for at give en miljøgodkendelse, at Cheminova og dets ejer stiller fuld økonomisk garanti for skaderne fra et uheld på Cheminova således at staten og skatteyderne ikke skal agere forsikringsselskab for Cheminova og dets ejer.
8. Kan ministeren bekræfte at hver eneste af forureningskilderne på Cheminova vurderes separat således at der ikke ske fortynding. Vil det fx blive sikret at Cheminova ikke kan fortynde spildevand fra nutidens produktion med oppumpet grundvand fra afværgepumpninger eller regnvand.
Kan Cheminova tvinges til samarbejde og åbenhed?
Den anden spørger er Søren Egge Rasmussen (EL)):
1. Fastholder Miljøstyrelsen sin vurdering, at der ikke kan findes lovhjemmel til en uvildig ekstern undersøgelse af giftdepotet ”svovlgruberne” på den nuværende Cheminova (FMC)-fabriksgrund for at fastslå korrektheden af Cheminovas oplysninger til myndighederne om, at der ”kun” er deponeret 25-30.000 tons giftigt affald i depotet, selvom en intern Cheminova-rapport fra 1982 viser, at der er deponeret 70.000 tons affald, og en tidligere Cheminova-ingeniør har oplyst, at der var deponeret 77.000 tons giftigt affald?
- Vil ministeren undersøge, om det er muligt at finde den nødvendige lovhjemmel til at undersøge giftdepotet i forbindelse med revurderingen af Cheminovas miljøtilladelse, herunder om depotet er tilstrækkelig sikret med henblik på at forhindre udsivning til det omkringliggende miljø?
- Hvis Miljøstyrelsen fastholder, at det ikke er muligt at finde lovhjemmel til at foretage en undersøgelse af giftdepotet, bedes ministeren oversende et notat til udvalget, der redegør for Miljøstyrelsens vurdering af, hvorvidt der kan findes lovhjemmel.
Der henvises til Afdød Cheminova-kemiker i gammelt interview: Forurening større end oplyst (denoffentlige.dk) 16. marts 2018 og 36 år gammel rapport fundet: Cheminova-forurening større end antaget (denoffentlige.dk) 6. april 2018.
2. Vil ministeren tage initiativ til, at der i forbindelse med revurderingen af Cheminovas miljøtilladelse bliver foretaget en fuldstændig kortlægning af, hvilke giftdepoter der findes på den nuværende Cheminova (FMC)-fabriksgrund, hvilke miljøfremmede stoffer der findes i depoterne samt i selve fabriksgrunden og i hvilke mængder?
3. Vil ministeren undersøge de juridiske muligheder for i forbindelse med revurderingen af Cheminovas miljøtilladelse at udstede et påbud til Cheminova om oprensning af samtlige giftdepoter på den nuværende Cheminova (FMC)-fabriksgrund? Ministeren bedes oversende et notat til udvalget, der redegør for mulighederne for at udstede påbud til Cheminova om oprensning af den nuværende Cheminova (FMC)-fabriksgrund.
Alle spørgsmålene og de kommende svar vil også kunne læses på Miljø- og Fødevareudvalgets hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Svinekødsindustrien ’stjæler’ dine antibiotika for andet år i træk16.9.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods alle løfter fra svinesektorens lobbyister vokser forbruget af antibiotika til svin atter, og syge svin sluger nu 84 % af samtlige de lægemidler, som dyrlægerne ordinerer. Det er et rekordhøjt forbrug, der på sigt vil true folkesundheden på grund af udviklingen af resistens. Det viser Danmap-rapporten om antibiotikaforbruget i 2023
Aftalen om et grønt Danmark skal realiseres fra Fødevareministeriets domicil13.9.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge er nyudnævnte trepartsminister Jeppe Bruus (S) i gang med at gøre sit kontor hyggeligt i Fødevareministeriets hovedkvarter i Holbergsgade 6 i København. I mellemtiden er fødevareminister og gårdejer Jacob Jensen (V) taget en tur til USA, hvor han holder foredrag om sin grønne "historiske og banebrydende aftale", som Jensen mener vil skabe mere vækst og flere job i landbruget.
Miljøpolitikken er udsat for salamimetoden12.9.2024 12:00:00 CEST | Aktuelt
Problemet er ikke, at der er for meget arbejde i Folketinget. Problemet er, at folketingsmedlemmerne ikke prioriterer det parlamentariske arbejde, og tilmed aktivt arbejder for at fjerne Folketingets magt over regeringen. Aktuelt er folketingsmedlemmer ved at beslutte, at sprøjtegifte er noget, de ikke behøver at forholde sig til i udvalgsarbejdet
Kompromiser er nødvendige – men fri os for grønvaskning11.9.2024 05:55:00 CEST | Aktuelt
Trepartminister Jeppe Bruus slipper ikke uden om at lave kompromiser, men hvis det nye ministerium ikke leverer ægte grønne resultater, så kan vi godt vinke farvel til den samarbejdsvilje, som trepartsaftalen ellers viste
Åbent brev til minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus10.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi vil gerne anbefale et jordbrug, der ikke står i et absolut modsætningsforhold til den levende natur, men hvor tværtimod landbrug, skovbrug og natur gensidigt understøtter hinanden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum