Ny kortlægning: Hvem er lærerne i grundskolen?

En lærer er ikke bare en lærer. Lærere kommer med forskellige uddannelsesbaggrunde og fordeler sig forskelligt på folkeskoler og på fri- og privatskoler.

Det viser en ny rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der kortlægger de forskellige uddannelsesbaggrunde og branchefordelinger blandt lærere i grundskolen.

”Der er løbende diskussioner om lærerne i den danske grundskole. Det er naturligt, fordi den gode lærer har afgørende betydning for den gode undervisning og fordi der er færre ordinært uddannede lærere end tidligere, men det er nemt at miste overblikket over, hvilke baggrunde lærerne egentlig kommer med, og hvordan det har udviklet sig over tid. Med denne rapport er ambitionen at kunne bidrage til at sikre det overblik,” siger Chantal Pohl Nielsen, chefkonsulent på EVA.

I rapporten ses der også på, hvordan lærersammensætningen i folkeskolen ser ud i forhold til lærersammensætningen på fri- og privatskolerne, hvor hver femte grundskoleelev nu går.

Undersøgelsen opdeler lærerne i fire hovedgrupper: lærere med en ordinær læreruddannelse, lærere med en meritlæreruddannelse, lærere med en erhvervskompetencegivende uddannelse (en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse) og lærere, der højest har en gymnasial uddannelse med i bagagen.

I rapporten skelner vi gennemgående mellem fuldtidsansatte, defineret her som lærere, der arbejder mere end 30 timer og deltidsansatte, der arbejder op til og med 30 timer.

9 ud af 10 fuldtidsansatte i folkeskolen har en ordinær eller meritlæreruddannelse

I folkeskolen har 83 % af de fuldtidsansatte lærere en ordinær læreruddannelse. Lærere med meritlæreruddannelse udgør 8 %, mens 3 % har en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, og 6 % af lærerne har højst en gymnasial uddannelse.

”Selvom lærere med en læreruddannelse fylder mindre blandt de ansatte i folkeskolen, så er det en vigtig pointe, at det trods alt kun er 9 % af de fuldtidsansatte lærere, der ikke er enten ordinært eller meritlæreruddannet,” siger Chantal Pohl Nielsen.

På fri- og privatskoler er der en højere andel af lærere med erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse sammenlignet med folkeskolerne. Her har 66 % af de fuldtidsansatte en ordinær læreruddannelse, 6 % har en meritlæreruddannelse, 20 % har en erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse, og 7 % har højst en gymnasial uddannelse.

”Det er bemærkelsesværdigt, at det faktisk er hver femte af lærerne på fri- og privatskoler, der ikke har hverken en ordinær læreruddannelse eller en meritlæreruddannelse, men underviser på baggrund af en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. En stor del af forskellen kan selvfølgelig forklares med, at folkeskolerne ifølge folkeskoleloven i udgangspunktet skal ansætte læreruddannede, mens fri- og privatskolerne har frit valg. Men det er interessant, hvad det betyder for undervisningen og for det kollegiale samarbejde, at der er en større diversitet blandt lærerne, hvad angår deres uddannelsesbaggrunde og erhvervserfaring,” siger Chantal Pohl Nielsen.

Netop de spørgsmål, ser EVA nærmere på som en del af en større igangværende undersøgelse af meritlærere og ikke-læreruddannede i grundskolen.

Få erhvervsuddannede blandt meritlærere

I rapporten zoomes der også ind på meritlærerne og deres baggrund. Siden 2002 har det været muligt at uddanne sig til meritlærer, hvis man allerede har gennemført en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. Så sent som sidste efterår lancerede børne- og undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren en fælles ambition om at gøre merituddannelsen mere attraktiv.

Andelen af meritlærere i lærerstanden ligger dog meget stabilt, og fra 2012-2021 har den kun svinget mellem 6 og 7 % af den samlede lærerstand, når vi ser på folkeskolen. Selvom alle med en videregående uddannelse eller erhvervsuddannede med erhvervserfaring kan tage meritlæreruddannelsen, er der en klar overvægt i, hvem der søger ind på uddannelsen.

66 % har færdiggjort en videregående uddannelse inden de blev meritlærere, og størstedelen kommer med en pædagogisk, humanistisk eller teologisk uddannelse. 16 % har en erhvervsuddannelse og blandt disse kommerhalvdelen fra området ’Kontor, handel og forretningsservice’. Ser man på enkeltuddannelser, skiller pædagoguddannelsen sig markant ud. Hele 17 % af meritlærerne har en pædagoguddannelse i forvejen. Nummer to på listen er kontoruddannelser, men uddannede herfra udgør kun 3,8 %. Man skal langt ned på listen for at finde meritlærere fra tømreruddannelsen. De udgør kun 0,5 % af den samlede gruppe.

”Selvom ambitionen med meritlæreruddannelsen bl.a. har været at åbne lærergerningen for en bred kreds, må man sige, at der er en klar overvægt af meritlærere med en baggrund i de pædagogiske og humanistiske fag. Det er der mange gode forklaringer på, men kortlægningen viser i hvert fald, at meritlærerne ikke betyder, at det vrimler med en masse tidligere håndværkere på lærerværelserne,” siger Chantal Pohl Nielsen.

Det ville derfor være oplagt at interessere sig for, hvordan meritlæreruddannelsen kunne blive mere interessant for personer med erhvervsfaglig eller naturfaglig baggrund.

”At få flere med en erhvervsfaglig baggrund til at gå meritlærer-vejen kunne tænkes at være en måde at gøre undervisningen endnu mere praksisrelevant og motiverende, fordi meritlærerne kan trække på tidligere erfaringer fra en mangfoldighed af brancher og jobfunktioner,” siger Chantal Pohl Nielsen.

Lærere uden læreruddannelse er især deltidsansatte

Der er også betydelige forskelle mellem fuldtids- og deltidsansatte lærere. Som nævnt er det hele 83 % af de fuldtidsansatte lærere (30+ timer) i folkeskolen, der har en ordinær læreruddannelse, mens andelen blandt de deltidsansatte er betydeligt lavere, nemlig 36 %. Til gengæld har en stor del af de deltidsansatte lærere i folkeskolen (46 %) højest en gymnasial uddannelse.

”Det er en vigtig pointe, når man taler om lærerdækningen i særligt folkeskolen, at de lærere, der kun har en gymnasial uddannelse i høj grad er deltidsansatte, som vi her definerer som under 30 timer om ugen. Det tyder på, at de udpræget er tilknyttet som lærervikarer og altså ikke varetager den primære undervisning i væsentligt omfang, og desuden kan nogle af dem være i gang med eller tidligere have taget dele af læreruddannelsen,” siger Chantal Pohl Nielsen.