14.500 gæster brugte søndagen til Åbent Hospital 2024
1.9.2024 18:55:29 CEST | Danske Regioner | Pressemeddelelse
Søndag inviterede de fem regioner i samlet folk til Åbent Hospital på 15 hospitaler og byggerier landet rundt. 14.500 danskere greb chancen for at se, hvordan regionerne forbereder sundhedsvæsenet til fremtiden, mens de fik én på opleveren.

Åbent Hospital 2024 var sjette gang, at Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Nordjylland inviterede danskerne indenfor på hospitalerne.
Formand for Danske Regioner, Anders Kuhnau, siger:
”Jeg er glad for, at vi i de fem regioner år efter år inviterer danskerne indenfor på hospitalerne. Det giver alle en chance for at opleve virkelighedens hospital. Åbenheden er vigtigt for os folkevalgte. Og så er jeg ganske enkelt stolt af vores sundhedsvæsen og af medarbejdernes indsats hver dag. Tak for alle besøgene og tak til alle involverede i årets flotte program.”
Det var sjette gang, regionerne inviterede til Åbent Hospital. Landet rundt var der aktiviteter for store og små. Her er et par eksempler.
- I Præhospitalet i Region Midtjylland var der Åbent Hospital hos to ambulancebaser, som viste udstyret frem.
- På Det nye Universitetshospital i Region Syddanmark åbnede blandt andet teknikbyen dørene med deres imponerende maskiner.
- På byggeriet af Sjællands Universitetshospital i Køge i Region Sjælland var det blandt andet muligt at opleve bunkeren til stråleterapi.
- På Nyt Hospital Nordsjælland i Region Hovedstaden kunne man blandt andet følge i sporet på en patient fra modtagelse til udskrivelse.
- I Hospitalsbyen i Aalborg Øst i Region Nordjylland kunne man opleve Nyt Aalborg Universitetshospital og Psykiatrien og møde medarbejderne, der snart skal arbejde der.
Billeder





Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Nyt tilbud skal hjælpe børn og unge med angst og depression hurtigere8.10.2026 16:48:53 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge med angst og depression skal fremover have hurtigere adgang til hjælp. Med en ny behandlingsret får unge ret til behandling inden for 30 dage, men regionerne overtager samtidig en venteliste på over 5.000 unge.
Danske Regioner efter kritik: Demensområdet skal tænkes forfra5.10.2026 13:40:49 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange venter for længe på at blive udredt for demens. 84 procent med mistanke om demens er i løbet af de seneste år ikke blevet udredt inden for udredningsretten på 30 dage, viser Rigsrevisionens netop udsendte rapport.
Danske Regioner: Kræftpatienternes rettigheder er fundamentale23.9.2026 17:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Overholdelse af de maksimale ventetider for kræftpatienter er afgørende. - Alle overskridelser skal selvfølgelig indberettes til Sundhedsstyrelsen, siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Christoffer Buster Reinhardt.
Rekordmange besøgte Åbent Hospital 20266.9.2026 17:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Søndag afholdt de fem regioner Åbent Hospital på 25 hospitaler, hospitalsbyggerier, ambulancebaser og andre sundhedstilbud landet rundt. 2026 blev et tilløbsstykke, som slog deltagerrekord med 21.398 deltagere.
Kom til Åbent Hospital på søndag d. 6. september2.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grib chancen. På søndag inviterer regionerne alle nysgerrige indenfor på en række hospitaler landet rundt. Velkommen til en unik dag med læring og sjove aktiviteter i dit sundhedsvæsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum