BoConcept

25 år i udviklingens tegn: Kenneth Barsballe-Rasmussen har sammen med BoConcept været på en enestående udviklingsrejse

Del

Direktør for Nord- og Sydeuropa, Mellemøsten og Afrika, Kenneth Barsballe-Rasmussen, kan fejre sit 25-års jubilæum i BoConcept.

Når Kenneth Barsballe-Rasmussen i denne måned fejrer sit 25-års jubilæum, kan han se tilbage på en karriererejse i BoConcept, der startede for mere end 30 år siden. Her begyndte han sin elevuddannelse på kontoret i Ølgod. Som faglært valgte Kenneth at læse videre på eksportskolen, hvorefter han gjorde comeback i BoConcept. Her rejste han med BoConcept ud i verden for blandt andet at arbejde med åbningen af nye butikker på det spanske marked. Netop etableringen af BoConcept på det globale landkort blev en udvikling, som Kenneth Barsballe-Rasmussen hurtigt kom til at spille en nøglerolle i. Det skete, da han i de følgende år blandt andet stod i spidsen for udviklingen af BoConcepts driftskoncepter, IT-systemer og kundeservicemodel.

Takket være Kenneth Barsballe-Rasmussens faglige og forretningsmæssige dygtighed og gode menneskelige kvaliteter arbejdede han sig gradvist op i organisationen. De seneste knap 15 år har han derfor været ansvarlig for en række af BoConcepts markeder på tværs af hele jordkloden. I særdeleshed kendetegnes hans indsats ved evnen til at håndtere de mindre og ofte komplekse markeder, der naturligt er en del af porteføljen for en virksomhed som BoConcept, der opererer på tværs af mere end 60 lande på 6 kontinenter.

BoConcepts Chief Retail Officer, Kate Walsh, siger:
- Med et glimt i øjet vil jeg kalde Kenneth for en organisatorisk schweizerkniv. Det gør jeg for at understrege, at han er bredspektret og har en særlig evne til at løse endog meget komplekse organisatoriske, driftsmæssige og ledelsesmæssige udfordringer. Hans kernekompetence som schweizerkniv er i høj grad hans problemløsende natur.

På en rejse sammen med BoConcept
Der har konstant været forandringer i de 25 år, hvor Kenneth Barsballe-Rasmussen har været en del af udviklingen, hvilket han har værdsat meget:
- Vi har en stærk kultur og et stærkt koncept i BoConcept, men vi skal hele tiden rykke os. Vi opererer på en global markedsplads i konstant forandring, hvilket hele tiden stiller nye krav til os. Det er både spændende og vigtigt at være med til at løfte, fortæller han.

Et udsagn, som Kenneth Barsballe-Rasmussen i høj grad har efterlevet med eget eksempel:
-I detailhandlen er tilpasningsdygtighed en vigtig nøgle til succes. Makroøkonomiske faktorer, markedsdynamikker, konkurrenternes adfærd og interne forudsætninger spiller konstant ind. Det indbyder til agilitet og evne til at navigere. Her har Kenneth gennem årene udvist en stærk evne til at udvikle sig sammen med BoConcept, fortæller Kate Walsh.

Et andet stærkt kendetegn for Kenneth Barsballe-Rasmussens virke gennem alle årene er et stærkt fokus på at spotte talent hos den næste generation på arbejdsmarkedet – og herefter give det de mest optimale betingelser for at spire, vokse og udfolde sig.
Det kan mange af nutidens nøglepersoner i BoConcept skrive under på. De kan nemlig se tilbage på karriereforløb, hvor de blev set og bragt i spil af Kenneth Barsballe-Rasmussen, ofte på den store globale retail-scene, hvor PIO-ordningen flittigt blev brugt til at sende detailelever på udviklingsophold på tværs af BoConcepts markeder i hele verden:
-At være vidne til opblomstring og succes hos de talenter, som jeg gennem årene har spottet og hjulpet på vej, er blandt de allerstørste glæder i mit arbejdsliv. Her har vi på en unik måde formået at bygge bro mellem BoConcepts globale muligheder, forretningens konstante behov for kompetencer og de unge menneskers vilje og engagement, fortæller Kenneth Barsballe-Rasmussen med lys i øjnene, når han ser tilbage på de mange år i BoConcepts tjeneste.

Et stort familiemenneske
I BoConcept-organisationen er Kenneth Barsballe-Rasmussen værdsat som en loyal, engageret og vedholdende kollega. Men han er også et stort familiemenneske, der fra hjemmebasen i Aarhus nyder tiden sammen med sin kone, Charlotte, deres to drenge, August og Albert - samt deres nære venner.
Fritiden går ikke mindst med at understøtte drengene i deres store interesse, dans, som de dyrker på højeste plan.

null
Kenneth Barsballe-Rasmussen 25 års jubilar BoConcept
null
Kate Walsh, Chief Retail Officer, BoConcept BoConcept

Kontakter

Danske BoConcept blev grundlagt i 1952 og er i dag verdens mest globale møbel- og livsstilsbrand med over 340 butikker fordelt på mere end 60 lande på 6 kontinenter. BoConcept designer, producerer og sælger møbler, lamper og accessories til både private hjem og B2B-markedet. BoConcept er især kendt for deres personlige indretningsservice. Se mere på boconcept.com

Om BoConcept

Danske BoConcept blev grundlagt i 1952 og er i dag verdens mest globale møbel- og livsstilsbrand med over 340 butikker fordelt på mere end 60 lande på 6 kontinenter. BoConcept designer, producerer og sælger møbler, lamper og accessories til både private hjem og B2B-markedet. BoConcept er især kendt for deres personlige indretningsservice. Se mere på boconcept.com

Følg pressemeddelelser fra BoConcept

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra BoConcept

BOCONCEPT KAN MED STÆRKE RESULTATER I 2022/23 RAPPORTERE OM MODSTANDSDYGTIGHED PÅ ET UDFORDRET MARKED6.9.2023 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Det globale møbelbrand, BoConcept, offentliggjorde i dag sit regnskab for regnskabsåret 2022/23. Regnskabet afspejler BoConcepts fortsatte styrke og tilpasningsevne på et vanskeligt, globalt detailmarked. Virksomheden udviste bemærkelsesværdig robusthed, idet den kunne notere sig sit næsthøjeste indtjeningsår nogensinde og samtidig øgede sit butiksnet med 14 butikker globalt på trods af udfordrende eksterne faktorer, herunder krigen i Ukraine, energikrisen og den generelle inflation, der påvirkede omkostningerne.

BoConcept henter strategisk stærk produktdirektør i Pandora10.8.2022 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Det er en yderst erfaren profil, der overtager det strategiske ansvar for alle aspekter af BoConcepts produktrejse, når Susanne Jul Jakobsen tiltræder funktionen som Chief Product Officer i det globale livsstilsbrand. Hun indtræder samtidig i BoConcepts øverste koncernledelse, Executive Management Team. Som produktdirektør vil Susanne Jul Jakobsen være overordnet ansvarlig for hele produktcyklussen fra Design & Category Management over Product Life Cycle til prisstrategi. Områder, der er bærende dele af BoConcepts udviklings- og vækstplaner. Om ansættelsen siger BoConcepts CEO Mikael Kruse Jensen: - Susanne Jul Jakobsen er en ekstraordinær kapacitet, som vi er særdeles tilfredse med at kunne byde velkommen som BoConcepts Chief Product Officer. Med Susanne får vi en fremragende leder med stor strategisk flyvehøjde - og samtidig et af de største globale talenter inden for sit felt. Hun kommer til med en stærk forretnings- og markedsforståelse og ikke mindst en nysgerrighed efter at forst

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye