Søndag inviterer regionerne til Åbent Hospital
Én gang om året åbner flere hospitaler og hospitalsbyggerier landet rundt dørene for danskerne. Det er de fem regioner, som i samlet flok inviterer alle nysgerrige indenfor. Det sker nu på søndag d. 1. september.
Uanset om du er nysgerrig, leder efter noget spændende i weekenden eller bare elsker blå blink. Åbent Hospital er en sjælden mulighed for at komme bag byggehegnet eller besøge afdelinger eller områder, der normalt ikke har adgang – medmindre du er medarbejder eller patient.
I alt 15 hospitaler eller byggerier åbner dørene i år.
Se hvordan regionerne fremtidssikrer sundhedsvæsenet
”Åbent Hospital er en festlig dag, der summer af liv og spændende aktiviteter. Du kan opleve det regionale sundhedsvæsen med egne øjne og danne dit eget indtryk. Åbenhed er en vigtig værdi for regionerne, og jeg håber mange griber chancen og kigger forbi,” siger formand for Danske Regioner, Anders Kühnau.
På dagen kan du gå på opdagelse på virkelighedens hospital, tale med medarbejderne og på den måde få syn for sagn om alt det, sundhedsvæsenet ’har gang i’.
”På dagen får du indblik i, hvordan de fem regioner arbejder med at fremtidssikre sundhedsvæsnet og hver dag tilbyde behandling af høj kvalitet til den enkelte patient. Behandlingen tåler sammenligning med vores nabolande og resten af verden, så der er nok at være stolte af.”
Fra byggeplads til bamseforbinding
Mange medarbejdere har lagt en stor indsats i årets program.
Landet rundt kan du fx
- Få rundvisning i Aarhus Universitetshospitals store forsyningsby og få en rundvisning i Forums smukke have i Region Midtjylland.
- Besøge byggepladsen med teknikbyen på Det nye Odense Universitetshospital i Region Syddanmark. Hospitalets nye store madtorv er også ved at tage form, det kan du også opleve.
- Få et indblik i Børne og Ungeafdelingens Neonatalafsnit eller høre, hvordan du forebygger blodpropper på Slagelse Sygehus i Region Sjælland.
- Komme indenfor hos Psykiatrisk Center København i Region Hovedstaden og bliv klogere på, hvordan det er at høre stemmer og mød det psykosociale beredskab.
- Besøge Hospitalsbyen i Aalborg Øst i Region Nordjylland. Den Præhospitale Virksomhed viser køretøjer i ambulancehallen, Forskningens Hus er åben og bamsehospitalet forbinder din forede ven.
Se alle arrangementer og find et nær dig
Se program og tider landet rundt. Enkelte arrangementer kræver tilmelding på forhånd:
Kontakter
Anne Mette EhlersChefrådgiverDanske Regioner
Tlf:91167399Tlf:91167399ame@regioner.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
14.500 gæster brugte søndagen til Åbent Hospital 20241.9.2024 18:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Søndag inviterede de fem regioner i samlet folk til Åbent Hospital på 15 hospitaler og byggerier landet rundt. 14.500 danskere greb chancen for at se, hvordan regionerne forbereder sundhedsvæsenet til fremtiden, mens de fik én på opleveren.
Nyt samlet behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnoser i regionerne30.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. september overtager regionerne ansvaret for behandlingen af patienter med dobbeltdiagnoser. Det vil sige patienter, som både har en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik. Den nye organisering af et samlet tilbud i regi af regionerne skal sikre en mere sammenhængende behandling for denne patientgruppe.
Danskernes tillid til sundhedspersonalet ligger i top12.8.2024 12:52:48 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedsvæsenets personale topper listen, når danskerne skal svare på, hvilke grupper i samfundet, de stoler mest på. Også tilliden til regionale og lokale myndigheder ligger højt.
Alle fem regioner har samarbejdet om nyt IT-system, så ambulancerne kan bruges mere effektivt5.7.2024 12:08:09 CEST | Pressemeddelelse
Nu har alle fem regionale vagtcentraler i Danmark fuldt overblik over, hvor alle ambulancer i landet befinder sig. En ny tværregional IT-løsning betyder en hurtigere og mere effektiv udnyttelse af ambulancerne til gavn for borgerne.
Sundhedsstruktur: Saml ansvaret for sundheden i de fem eksisterende regioner2.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioners bestyrelse foreslår i et nyt høringssvar en fjerde model til en ny struktur i sundhedsvæsenet. Modellen samler ansvaret for sundhedsopgaverne i de nuværende fem regioner og sikrer de vigtigste forbedringer i sundhedsvæsenet – uden at spille hasard med årtiers fremskridt på hospitalerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum