Aarsleff skal udføre udvidelsen af Københavns Lufthavn Station for Sund & Bælt
12.8.2024 09:30:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Sund & Bælt har afsluttet EU-entreprenørudbuddet om udvidelsen af Københavns Lufthavn Station og tildeler kontrakten til Per Aarsleff A/S. Udvidelsen sikrer øget kapacitet til passager- og godstog på Øresundsbanen.

Der er tale om en hovedentreprisekontrakt på udvidelsen af Københavns Lufthavn Station, som Aarsleff skal udføre. Udvidelsen består blandt andet i anlæg af to nye perroner, en gangbro, der forbinder den nye station med lufthavnens Terminal 3, og etablering af elevatorer og rulletrapper. Herudover skal der foretages ombygning af jernbanen til de nye perroner, inklusive anlæg af to nye transversaler, ændringer i kørestrøm, afvanding og sikringsanlæg. Den samlede kontraktsum er 309 mio. kr.
I Sund & Bælt glæder projektchef Rasmus Haak sig over, at realiseringen af det vigtige projekt er rykket et væsentligt skridt nærmere med indgåelsen af kontrakten.
"Sund & Bælt ser frem til samarbejdet med Aarsleff omkring udvidelsen af Københavns Lufthavn Station. Det er et vigtigt projekt, som er med til at sikre, at vi får udvidet gods- og passagerkapaciteten på Øresundsbanen forud for åbningen af Femernforbindelsen," siger Rasmus Haak.
Hos Per Aarsleff A/S ser man ligeledes frem til at gå i gang med udvidelsen.
"Det er en opgave, vi i Per Aarsleff A/S ser frem til at løse i samarbejde med vores kolleger fra Aarsleff Rail A/S og vores søsterselskab Wicotec Kirkebjerg A/S. En spændende udfordring bliver blandt andet montage af gangbroen, hvor der skal tages hensyn til både naboer, erhvervsdrivende, metro, motorvej og bane i drift,” siger Claus Elleman, afdelingsdirektør i Per Aarsleff A/S.
Opstart af anlægsarbejderne forventes at ske ved årsskiftet 2024/2025, og arbejderne forventes afsluttet i sommeren 2026.
Baggrund om projektet
Sund & Bælt er en af Danmarks største infrastrukturforvaltere. For at styrke mobiliteten til gavn for de rejsende driver og udvikler vi løbende vores anlæg. Ét af dem er Øresundsbanen, der ejes, drives og vedligeholdes af vores datterselskab, A/S Øresund.
Jernbanen over Amager til Københavns Lufthavn og Øresundsbron er, trods den relativt korte strækning, en af de vigtigste trafikforbindelser i Danmark. Det er Sund & Bælts ansvar at sikre, at den nødvendige kapacitet er til stede på Øresundsbanen.
Projektet er medfinansieret af Den Europæiske Union.

Kontakter
Rasmus HaakProjektchef, Ny Kastrup Lufthavn Station, Sund & Bælt
Tlf:+45 33 41 62 60rha@sbf.dkLouise RasmussenKommunikationskonsulentSund & Bælt
Tlf:+ 45 51 37 79 22lora@sbf.dkPer Aarsleff A/S
Tlf:+45 8744 2222kommunikation@aarsleff.comBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Kæmpe klodsmajor sætter fokus på truede tudser ved Femern Bælt-projektet4.3.2026 15:20:21 CET | Pressemeddelelse
ZOO og Femern Bælt-projektet opsætter et kunstværk ved udsigtspunktet Pilen i Rødbyhavn, der viser naturens skrøbelighed.
Femern-entreprenør afprøver specialfartøj inden tunnelbyggeri3.3.2026 11:53:47 CET | Pressemeddelelse
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, gennemfører i disse dage de sidste prøver før godkendelsen til brug af søfartsmyndighederne.
Sund & Bælt gennemfører miljøkonsekvensvurdering af nyt lufthavnsdige27.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Risikoen for oversvømmelser i København er stigende, og en stormflod kan få store konsekvenser for beboere, virksomheder og kritisk infrastruktur. Folketinget har bedt Sund & Bælt om at foretage en miljøkonsekvensvurdering af et dige på Sydamager for at reducere risikoen for oversvømmelse.
Sund & Bælt annullerer to udbud18.2.2026 08:12:55 CET | Pressemeddelelse
Som følge af forsinkelserne på Femern Bælt-projektet har Sund & Bælt valgt at annullere to aktuelle udbud.
Borgermøde om kommende overhalingsspor ved Kalvebod10.2.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der skal etableres overhalingsspor ved jernbane ved Kalvebod i København for at sikre øget kapacitet til den stigende passager- og godstrafik. Sund & Bælt inviterer nu til borgermøde om blandt andet projektets foreløbige tidsplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
