Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp lancerer gratis tilbud til efterskoler med fokus på madspild

6.8.2024 17:59:14 CEST | Folkekirkens Nødhjælp | Pressemeddelelse

Del

For at engagere unge i et højaktuelt emne både lokalt og globalt, har Folkekirkens Nødhjælp udviklet en serie undervisningsaktiviteter til efterskoler.

Madspild er en stor klimasynder, og samtidig er det med til at skabe ubalance i verden. Men der findes løsninger. Det får elever muligheder for at lære meget mere om i en ny serie undervisningsaktiviteter.
Madspild er en stor klimasynder, og samtidig er det med til at skabe ubalance i verden. Men der findes løsninger. Det får elever muligheder for at lære meget mere om i en ny serie undervisningsaktiviteter. Foto: Folkekirkens Nødhjælp

Otte nye, gratis undervisningsaktiviteter skal sætte madspild på dagsordenen på efterskolerne. Og ikke kun madspild, som vi kender det, hvor det handler om at mindske, hvor meget der ryger fra køkkenhusholdningen og direkte i skraldespanden.

I Folkekirkens Nødhjælps nye madspilds-projekt - 'Mere mad, mindre spild' - er fokus på et bredere perspektiv. Eleverne får indsigt i, hvordan madspildet påvirker det globale syd, hvor millioner af mennesker lever i ekstrem fattigdom og skal få det maksimale ud af ressourcerne.

“Madspild er desværre en stor klimasynder og står for mellem 7-8 procent af verdens samlede co2-udledninger, og det går hårdt ud over de fattigste lande, der rammes hårdt af klimaforandringerne, ” siger Jonas Nøddekær, der er generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

”Men madspild er også med til at skabe ubalance i det globale fødevaresystem, fordi vi i vores del af verden har et stort overforbrug, hvor der produceres og importeres lang mere, end der er brug for. Det sker, mens flere end 800 millioner mennesker sulter på verdensplan, ” siger han.

Eleverne skal finde løsninger
I alt vurderes det, at 1/3 del af al mad, der produceres i verden, går til spilde. Det tæller både det spild, der finder sted i husholdningerne, i restaurationsbranchen og i industri – og landbrugssektorerne. Men det er også det spild, der opstår på dyrkede marker rundt om i verden, når høsten slår fejl på grund af kraftig regn, oversvømmelser eller tørke. Heldigvis findes løsninger, der kan minimere de forskellige former for spild.

Gennem undervisningsaktiviteterne, som er udviklet i samarbejde med læringsbureauet Forstå, får eleverne indsigt i de mange innovative projekter, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder med for at bekæmpe madspild. Det er blandt andet i lande som Nepal og Cambodia.

Eleverne skal også selv finde på løsninger på et praktisk niveau. Og de kan deltage i en konkurrence om at vinde en koncert til skolen med den populære sanger JJ Paolo ved at indsende det bedste bud på at mindske madspild.

“Madspild, klima og fattigdom er alle tunge emner, og derfor er det vigtigt at understrege, at vi gerne vil inspirere eleverne og vise, at der håb for fremtiden. Der findes rigtig mange gode løsninger både ude i verden og lokalt, og dem kan vi lære af, ” siger Jonas Nøddekær.

KORT OM 'MERE MAD, MINDRE SPILD'

  • Aktiviteterne er rettet mod efterskoler til fagene biologi, matematik, mediefag, dansk, engelsk, billedkunst, geografi og madkundskab. Det er også velegnet til udskolingen i grundskolen.
  • Eleverne kan deltage i konkurrencen om at vinde en koncert med JJ Paulo ved at komme med deres bedste madspildstip på Instagram med hashtagget #meremadmindrespild. Læs mere her.
  • Det hele er gratis tilgængeligt på forstå.dk
  • For mere information kontakt Jesper Hansen, projektleder for partnerskaber i Folkekirkens Nødhjælp, jeha@dca.dk, telefon: 50602003

Om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp styrker indsatsen mod Ebola i DR Congo2.7.2026 08:48:51 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp har fået en ny, stor bevilling fra FN’s nødhjælpskontor, OCHA, til at styrke ebolaresponsen i DR Congo. Bevillingen kommer på et kritisk tidspunkt, hvor Ebola lige nu spreder sig til flere provinser i DR Congo tæt på grænserne til Sydsudan og Den Centralafrikanske Republik. Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, understreger situationens alvor: ”Ebola er en ekstremt farlig sygdom. Flere hundrede mennesker har allerede mistet livet i DR Congo, og smitten spreder sig. Hvis vi ikke handler hurtigt, risikerer udbruddet at udvikle sig til en endnu større humanitær katastrofe, der kan destabilisere hele regionen yderligere. Derfor skal vi sætte ind nu – for at redde liv, bremse smitten og beskytte lokalsamfund, der i forvejen er presset til det yderste,” siger Jonas Nøddekær. Med den nye bevilling styrker Folkekirkens Nødhjælp indsatsen i østlige Congo. Indsatsen omfatter blandt andet uddeling af kontanter, hygiejneartikler, telte, madrasser og dyner s

Folkekirkens Nødhjælp: De humanitære behov i Venezuela er større end først antaget29.6.2026 16:53:21 CEST | Pressemeddelelse

Folkekirkens Nødhjælp frygter, at jordskælvet i Venezuela er langt mere alvorligt end, hvad de nuværende tabstal viser. Katastrofen har allerede kostet over tusind mennesker livet, og op mod 50.000 er stadig meldt savnet. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at dødstallet vil stige markant i de kommende dage. “Vores partner i Caracas arbejder dag og nat for at få overblik over skadernes omfang og hjælpe de mennesker, der er hårdest ramt. Når så mange mennesker fortsat savnes, frygter jeg, at det her bliver et af de mest dødelige jordskælv i nyere tid,” siger Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. Jordskælvet har ramt landet hårdt. Mange står uden tag over hovedet, sundhedssystemet er under hårdt pres, og adgangen til mad, rent vand, medicin og basale fornødenheder bliver vanskeligere time for time. Samtidig er adgangsveje begrænsede, forsyninger slipper op, og priserne på mad, byggematerialer og nødhjælpsartikler stiger kraftigt. ”Folkekirkens Nødhjælp koordinerer med vore

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye