
Kæmper og miniputter i planteriget
Lys for planterne er som mad for dyrene, og i mange plantesamfund handler det om at komme først til toppen og få fat i lyset, især blandt træerne i skoven

Man kan nemt komme til at føle sig som en miniput, når velvoksne kæmpegraner med metertykke stammer tårner sig mere end 30 meter op mod himlen over ens hoved. Småting dog i forhold til de berømte nåletræsgiganter på den nordamerikanske vestkyst, hvor rigelig nedbør, tågebanker fra Stillehavet og andre gunstige omstændigheder i løbet af mange århundreder får livskraftige eksemplarer af Sequoia sempervirens til nærmest at vokse ind i himlen, i hvert fald over 110 meter.
Tæt på Valdemars Slot på Tåsinge står et i sin tid udplantet, nu flere hundrede år gammelt eksemplar af det californiske mammuttræ Sequoiadendron giganteum, som dog nok ikke bliver meget højere end de nuværende ca. 25 meter. Det uforholdsmæssigt tykmavede træ ser dog allerede på afstand meget udansk ud. På tæt hold kan man studere træets særegne, tykke, trævlede og lagdelte barkstruktur. Lidt ligesom klamme, sammenlagte aviser, der har svært ved at antænde, er det sammen med træets brandhæmmende saft og harpiks en tilpasning til at kunne modstå de skovbrande, som på artens hjemmebane uvægerligt hærger i løbet af mange sekler. Det er en nødvendig forudsætning for at kunne opnå den ufattelige alder af adskillige tusinde år, tid nok til at blive verdens største levende organisme.
Andre plantearter synes at være stået helt af ræset. Det er netop nu, at man i løvskovene herhjemme kan støde på blomstrende desmerurt. Den kun få centimeter høje plante buldrer ikke ligefrem ind på nethinderne, både blade og blomst er lysegrønne og går næsten i ét med resten af skovbunden. En uanseelig miniput i skovbunden, som kan klare sig med det begrænsede lys, træernes nylige løvspring efterlader den med. Her bliver man så selv til kæmpen, og det er sin sag at få sanseorganerne ned i desmerurtehøjde.
Alternativt kan man plukke et eksemplar eller to, hvis man nænner det. Stiller man skarpt, helst med en lup, afsløres en blomsterstand, som ikke ligner nogen anden. Fem små blomster danner et terningformet hoved, af hvilke de fire er sidestillede, som vendt mod hvert sit verdenshjørne, og med fem kronblade. Den femte blomst vender opad og har sært nok kun fire kronblade.
Ikke overraskende, at desmerurt er placeret i sin egen slægt og familie – desmerurtfamilien. Får man tilmed også næsen helt ned til det lille kubistiske mirakel, kan man indsnuse en sart, men umiskendelig duft af moskus (middelaldertysk: dessmer). Men man må være varsom, således at Adoxa moschatellina ikke forsvinder op i næseboret. En forholdsregel, som ikke er aktuel med Sequoiadendron giganteum.
Nøgleord
Kontakter
Ian Heilmann
Tlf:25891732ianutke@post.tele.dkBilleder




Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed