Gylle.dk

Kæmper og miniputter i planteriget

Del

Lys for planterne er som mad for dyrene, og i mange plantesamfund handler det om at komme først til toppen og få fat i lyset, især blandt træerne i skoven

Sydvest for Valdemars Slot på Tåsinge står den 400 år gamle smukke kæmpe-eg, Ambrosius-egen. Stammens omkreds er over 7 meter og højden 20 meter. Den var på romantisk vis knyttet til digteren, Ambrosius Stub, der levede som skriver og huspoet på Valdemars Slot. Angiveligt yndede digteren yndede at sidde og skrive og læse under egen ifølge VisitSvendborg. Foto: Wikipedia

Man kan nemt komme til at føle sig som en miniput, når velvoksne kæmpegraner med metertykke stammer tårner sig mere end 30 meter op mod himlen over ens hoved. Småting dog i forhold til de berømte nåletræsgiganter på den nordamerikanske vestkyst, hvor rigelig nedbør, tågebanker fra Stillehavet og andre gunstige omstændigheder i løbet af mange århundreder får livskraftige eksemplarer af Sequoia sempervirens til nærmest at vokse ind i himlen, i hvert fald over 110 meter.

Tæt på Valdemars Slot på Tåsinge står et i sin tid udplantet, nu flere hundrede år gammelt eksemplar af det californiske mammuttræ Sequoiadendron giganteum, som dog nok ikke bliver meget højere end de nuværende ca. 25 meter. Det uforholdsmæssigt tykmavede træ ser dog allerede på afstand meget udansk ud. På tæt hold kan man studere træets særegne, tykke, trævlede og lagdelte barkstruktur. Lidt ligesom klamme, sammenlagte aviser, der har svært ved at antænde, er det sammen med træets brandhæmmende saft og harpiks en tilpasning til at kunne modstå de skovbrande, som på artens hjemmebane uvægerligt hærger i løbet af mange sekler. Det er en nødvendig forudsætning for at kunne opnå den ufattelige alder af adskillige tusinde år, tid nok til at blive verdens største levende organisme. 

Andre plantearter synes at være stået helt af ræset. Det er netop nu, at man i løvskovene herhjemme kan støde på blomstrende desmerurt. Den kun få centimeter høje plante buldrer ikke ligefrem ind på nethinderne, både blade og blomst er lysegrønne og går næsten i ét med resten af skovbunden. En uanseelig miniput i skovbunden, som kan klare sig med det begrænsede lys, træernes nylige løvspring efterlader den med. Her bliver man så selv til kæmpen, og det er sin sag at få sanseorganerne ned i desmerurtehøjde.

Alternativt kan man plukke et eksemplar eller to, hvis man nænner det. Stiller man skarpt, helst med en lup, afsløres en blomsterstand, som ikke ligner nogen anden. Fem små blomster danner et terningformet hoved, af hvilke de fire er sidestillede, som vendt mod hvert sit verdenshjørne, og med fem kronblade. Den femte blomst vender opad og har sært nok kun fire kronblade.

Ikke overraskende, at desmerurt er placeret i sin egen slægt og familie – desmerurtfamilien. Får man tilmed også næsen helt ned til det lille kubistiske mirakel, kan man indsnuse en sart, men umiskendelig duft af moskus (middelaldertysk: dessmer). Men man må være varsom, således at Adoxa moschatellina ikke forsvinder op i næseboret. En forholdsregel, som ikke er aktuel med Sequoiadendron giganteum.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Sydvest for Valdemars Slot på Tåsinge står den 400 år gamle smukke kæmpe-eg, Ambrosius-egen. Stammens omkreds er over 7 meter og højden 20 meter. Den var på romantisk vis knyttet til digteren, Ambrosius Stub, der levede som skriver og huspoet på Valdemars Slot. Angiveligt yndede digteren yndede at sidde og skrive og læse under egen ifølge VisitSvendborg. Foto: Wikipedia
Sydvest for Valdemars Slot på Tåsinge står den 400 år gamle smukke kæmpe-eg, Ambrosius-egen. Stammens omkreds er over 7 meter og højden 20 meter. Den var på romantisk vis knyttet til digteren, Ambrosius Stub, der levede som skriver og huspoet på Valdemars Slot. Angiveligt yndede digteren yndede at sidde og skrive og læse under egen ifølge VisitSvendborg. Foto: Wikipedia
Download
Det californiske mammuttræ Sequoiadendron giganteum kan opnå den ufattelige alder af adskillige tusinde år, tid nok til at blive verdens største levende organisme. Foto: Wikipedia
Det californiske mammuttræ Sequoiadendron giganteum kan opnå den ufattelige alder af adskillige tusinde år, tid nok til at blive verdens største levende organisme. Foto: Wikipedia
Download
Desmerurt har en blomsterstand, der består af fem uens blomster i unik terning-geometri. Den udsender en sart og skøn duft af moskus. Foto: Ian Heilmann
Desmerurt har en blomsterstand, der består af fem uens blomster i unik terning-geometri. Den udsender en sart og skøn duft af moskus. Foto: Ian Heilmann
Download
Californien på Tåsinge: Mammuttræet i skoven bag Valdemars Slot. Plantet for flere hundrede år siden er det for længst trådt i karakter som giganttræ, især hvad angår stammeomfanget ved roden. Det kan vinke over til en anden senior: den 400-årige ”Ambrosius-eg” i nærheden. Foto: Ian Heilmann

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Nu sender fødevareministeren ekstra millioner til de "unge" landmænd som etableringsstøtte30.7.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvis du er en yngre landbruger eller gartner, kan du faktisk få op til 745.000 kr. i etableringsstøtte fra Fødevareministeriet. Det er ret unikt for lige præcis den erhvervsgruppe. Men her kommer det sjove: du kan faktisk søge indtil 4 år efter, du har købt en ejendom, så ordet "etableringsstøtte" er lidt misvisende. Desuden kalder de det for støtte til "unge landbrugere", men du kan være helt op til 40 år og stadig søge. Og hvis du har en virksomhed sammen med andre, som for eksempel din partner, så skal bare én af jer være under 41 år

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye