Ny markedschef for transportområdet
Søren Graversen bliver ny markedschef for transportområdet i energiselskabet OK. Han kommer senest fra en stilling som Regional Air Product Manager hos Expeditors og tiltræder sin nye stilling i OK den 1. september

OK har ansat en ny markedschef i form af Søren Graversen, der har god erfaring fra transport- og logistikbranchen. Han har tidligere haft en række stillinger i Mærsk, både i Danmark og udlandet, og kommer senest fra en stilling hos Expeditors, hvor han havde base i Frankfurt.
Nu er tiden kommet til at vende hjem til familie og venner, og det betyder, at Søren Graversen tiltræder en stilling hos OK den 1. september, hvor han får ansvaret for OK’s transportområde med henblik på at styrke og udvikle forretningen yderligere.
OK’s markedsdirektør, Claus Linnemann, glæder sig over ansættelsen af Søren Graversen og ser frem til at byde ham varmt velkommen.
”Søren Graversen har en lang karriere inden for transport- og logistikbranchen, hvor han har været ansvarlig for organisationer af varierende størrelse. Han er vant til at håndtere kontraktsamarbejder med store kunder, og så har han gode menneskelige kvaliteter. Derfor er jeg sikker på, at vi tilføjer en stærk lederprofil til vores transportteam,” siger Claus Linnemann.
En spændende rejse forude
Hos OK mærker man en stigende interesse for fremtidens energiløsninger. Flere vognmænd er så småt begyndt at omstille deres flåder til el, mens andre fortsat er nysgerrige på mulighederne. Søren Graversen glæder sig til lede OK igennem den udvikling sammen med sit nye team.
”OK står et spændende sted i forhold til transformationen. Der ligger en stor opgave i at servicere det eksisterende marked og samtidig forberede til fremtiden. Det handler ganske enkelt om at være der for kunderne - og det er en opgave, jeg ser frem til at løfte i samarbejde med gode kolleger,” siger Søren Graversen, OK’s kommende markedschef, der træder ind i ledergruppen i Marked Erhverv.
”Jeg glæder mig til at møde et stærkt og erfarent team og til at komme i gang med at forstå forretningen og sammenhængene på tværs af organisationen,” tilføjer Søren.
Om Søren Graversen
OK’s nye markedschef er uddannet gennem A.P. Møller-Mærsk. Han har stor erfaring fra transport- og logistikbranchen, hvor han tidligere har været en del af Mærsk Line, derefter Star Air og senest Expeditors. Privat bor Søren Graversen i Roskilde med sin hustru og har tre børn samt et barnebarn.
Nøgleord
Kontakter
Rikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
OK bliver ladepartner til Sol og Strand3.7.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt samarbejde sikrer ladestandere ved størstedelen af Sol og Strands lokalkontorer landet over. Aftalen skal understøtte virksomhedens omstilling til elbiler.
Alt-i-en-løsning til vognmænd: Nyt selskab gør opladning nemmere og billigere3.7.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK og to erfarne iværksættere lancerer i fællesskab et nyt selskab med ét klart formål: at gøre det nemt, effektivt og økonomisk attraktivt for transportbranchen at omstille sig til elektrisk drift.
Hedebølger og vindstille vejr sender elpriserne i vejret – op over 6 kroner i aften1.7.2025 09:14:21 CEST | Pressemeddelelse
Skynd dig at få sat vasketøjet over eller opladet elbilen. I dag kan det for alvor betale sig at holde øje med elpriserne og planlægge dit forbrug væk fra de dyreste timer.
Ny ladepark på vej i Sønderjylland30.6.2025 12:12:00 CEST | Pressemeddelelse
OK opfører ny ladepark med lynladere ved Sønderborg. Placeringen tæt på motorvej og trafikknudepunkter skal styrke ladeinfrastrukturen i det sydlige Jylland.
Tyveri af ladekabler eksploderer – OK går til kamp mod kobbertyve30.6.2025 09:54:20 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af stjålne kabler til ladestandere er eksploderet. I år har energiselskabet OK fået stjålet 110 ladekabler – mere end tre gange så mange som hele sidste år. Nu skruer OK op for kampen mod kobbertyve.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum