Sportsfiskerklubben aflyser aborrekonkurrencen – der er ingen fisk
Randers Sportsfisker Klub (RSK) er virkelig kede af det, men de har besluttet at aflyse den årlige aborrekonkurrence, som har været en fast tradition i over 50 år ved Gudenåen og Randers Fjord. Hvorfor? Skarven har ædt alle fiskene, siger de.

Sportsfiskerklub aflyser sin aborrekonkurrence – der er ingen fisk
Med stor beklagelse har Randers Sportsfisker Klub (RSK) besluttet at aflyse den årlige aborrekonkurrence, som ellers har været en fast tradition i over 50 år ved Gudenåen og Randers Fjord. Årsag? Skarven har ædt alle fiskene, siger de
Den mest markante årsag til aborrens forsvinden skal være den store bestand af skarver, som har reduceret fiskebestandene drastisk. Ifølge forskningen fra DTU Aqua er det kombinationen af den store mængde skarver og den heraf faldende bestand af byttefisk, der har skabt den nuværende situation. Det skriver Randers Sportsfisker Klub (RSK) i en pressemeddelelse 1. juli i år.
I over 50 år har man kunne beundre den gode stamme af aborrer, som der fandtes i området. Det var en særlig bestand af brakvandsaborrer, der bliver klækket oppe i Gudenåen og vandrer ud i inderfjorden og tager for sig af de mange fødeemner og af og til stikker snuden op i Gudenåen igen. Fiskene vokser hurtigt og bliver større end de aborrer, der bliver i ferskvand.
Desværre er de gode tider forbi.
RSK har i de senere år observeret et markant fald i både antallet og størrelsen af aborrer til konkurrencen. Faktisk har RSK de sidste to år ikke engang kunnet uddele halvdelen af de 13 præmier på grund af mangel på fangster. Lokale fiskere rapporterer da også om en total mangel på store aborrer, og det afspejler sig nu tydeligt, hvor lystfiskere næsten er helt fraværende langs havnekajen og åen.
Skarven har ædt alle aborrer
Ifølge pressemeddelelsen er den mest markante årsag til aborrens forsvinden den store bestand af skarver, som har reduceret fiskebestandene drastisk. Imidlertid har skarv-bestanden været faldende siden den toppede i år 2000 med omkring 40.000 par på landsplan, og i 2023 var den reduceret til 30.767 par, hvilket er en nedgang på 20 pct. Redaktionen har derfor sendt RSK-formand Jan Hyllested to spørgsmål:
• Skarven udnævnes til at være årsagen til aborrens tilbagegang i Gudenåen – hvilken forskningsbaseret evidens har I for den påstand? Os bekendt er bestanden af skarver faktisk i tilbagegang?
• Du nævner overhovedet ikke udledninger af næringsstoffer fra landbruget som en årsag til det forringede vandmiljø i Gudenåen – mener I, at landbruget ingen rolle spiller?
Ser bort fra landbrugets udledninger
Jan Hyllested svarede pr. mail 25. juli. Med hensyn til skarvproblematikken skrev han blandt andet disse ord:
”Allerede i 2014, udgav DTU Aqua en samle-rapport om skarvprædation på ferskvandsfisk. Her blev det konkluderet at: ” Den viden, der eksisterer nu, tyder på, at de skarver, der optræder i Danmark, udøver en prædation, der virker begrænsende på størrelsen af flere fiskebestande, især i ferskvand. Omfanget af påvirkningerne i de ferske vande om vinteren afhænger formodentlig i høj grad af tilgængeligheden af føde i de kystnære områder. Det kan ikke udelukkes, at skarvernes prædation resulterer i tab af biodiversitet, fordi arternes bestande bliver for små til at sikre reproduktionen.
Med hensyn til landbrugets næringsstoffer lød svaret:
”Vi har bevidst udeladt at omtale landbrugets alt for store udledninger af næringsstoffer, og det har vi gjort af to grunde. Dels fordi det kan være svært at bevise, at det er næringsstoffernes skyld, at aborren er gået tilbage, og dels fordi vi ikke vil "forplumre" vores pressemeddelelse. Vi har således kun udtalt os på baggrund af fakta og undladt at komme med formodninger.”
Pressemeddelelsen fortsætter med at nævne, at RSK erkender behovet for handling både fra sig selv og fra myndighederne for at forbedre situationen. RSK planlægger handling på flere niveauer. Lokalt vil man samarbejde med relevante parter for at opnå tilladelse til skarvforvaltning i området omkring Randers. Denne tilladelse skal implementeres gennem konkrete aftaler med lokale aktører om en effektiv, men skånsom indsats.
Kræver handling nu
Nationalt arbejder RSK via Danmarks Sportsfisker Forbund (DSF) for bedre forvaltningsmuligheder, og på EU-niveau gennem den Europæiske paraplyorganisation EAA for en fælles forvaltningsplan for skarv.
I pressemeddelelsen hedder det, at ”RSK ønsker, at vores børn og kommende generationer skal kunne opleve glæden ved at fiske aborrer ved åen. Men det kræver handling nu, for i øjeblikket er fiskeriet i området nærmest som at fiske i et “dødt hav.”
Sæler og forurening får skylden ved Bornholm
Et endnu mere drastisk skridt end RSK har Bornholms og Christiansøs Fiskeriforening taget - efter 141 år som aktiv fiskeriforening valgte man i april i år at nedlægge sig selv.
- Jeg synes, at man har svigtet politisk i forhold til sæler og i forhold til udledning i Østersøen. Man har ikke renset det spildevand, der løber ud i Østersøen, godt nok, udtalte formand Thomas Thomsen til DR P1 ifølge Bornholms Tidende.
Ophøret blev vedtaget den 12. april i år, hvor 30 ud af foreningens 31 medlemmer stemte for at nedlægge foreningen. Ifølge Thomas Thomsen er det nulkvoter på torsk, stigende havtemperaturer og et stort iltsvind i Østersøen, der er årsag til foreningens lukning. Og så sælerne. Skarven derimod nævnes ikke.
Læs også Fokus på skarven i stort projekt, der skal redde Europas ferskvandsfisk
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder





Vedhæftede filer
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum