Sig det med blomster – men vær forsigtig med de giftige buketter

Mange danskere elsker at forkæle deres partner med en buket blomster, og i dag er importerede buketter så billige, at der årligt importeres 160.000 tons blomsterprodukter (2020). Men med importen følger rester af sprøjtegifte i større mængder, og vel at mærke fra sprøjtegifte der ikke er godkendt til anvendelse i EU. En del blomster importeres fra lande uden for EU til f.eks. Holland og Tyskland, hvorfra de så kommer videre til Danmark.

Det fremgår af rapporten ”Kortlægning og risikovurdering af pesticider i afskårne blomster fra lande uden for EU”, som Miljøstyrelsen offentliggjorde i marts 2024.

I EU gælder fælles EU-regler om, at sprøjtegifte kun må anvendes, hvis de er godkendt af myndighederne. Samme regler gælder ikke nødvendigvis i de lande, hvorfra blomsterne importeres, men EU har aldrig fået taget sig sammen til at vedtage regler for importerede blomsterprodukter med rester af sprøjtegifte. Der findes regler for fødevarer, men altså ikke for roser, tulipaner og andre farvestrålende produkter.

Miljøstyrelsen igangsatte i 2021 et projekt, der skulle kortlægge, hvor blomsterprodukterne i Danmark stammer fra, og hvilke sprøjtegifte de er behandlet med, og herunder om disse gifte er forbudt at anvende i Danmark. Undersøgelsen viste, at der i importerede blomster og tilhørende produkter (f.eks. blomsterløg og potteplanter) kunne findes rester af sprøjtegifte, som ikke er tilladt at anvende i EU. Over halvdelen af de aktivstoffer (7 ud af 11), som f.eks. er godkendt i Filippinerne, er ikke tilladt at anvende i EU. Tilsvarende er ca. halvdelen (36 ud af 74) af de godkendte aktivstoffer i Malaysia ikke tilladt at anvende i EU.

Forbrugerne kan potentielt blive udsat for sprøjtegiftene eller deres nedbrydningsprodukter gennem hudkontakt og indånding under håndtering af blomsterne. Når blomsterne bortskaffes som affald, kan sprøjtegifte og nedbrydningsprodukter potentielt udgøre en risiko for miljøet.

På baggrund af de alarmerende fund i 2021-projektet blev det vedtaget af videreføre en undersøgelse, der skulle vurdere risikoen for negative påvirkninger på forbrugernes sundhed og miljøet. Det er denne 2024-rapport, der skal omtales i detaljer her.

Mere specifikt ønskede Miljøstyrelsen:

• At få overblik over, hvilke sprøjtegifte, der kan være i tre af de mest populære blomsterarter i Danmark, som importeres fra Kenya, Ecuador og Colombia

• At udføre kemiske analyser af sprøjtegifte i blomster fra ikke-EU lande, der er købt i Danmark

• At udarbejde en risikovurdering for udvalgte identificerede sprøjtegifte og nedbrydnings-produkter for at vurdere risikoen for forbrugerne og for miljøet

Til undersøgelsen blev lokale producenter af roser, krysantemum og nelliker interviewet i Colombia, Ecuador og Kenya. Landene Colombia, Ecuador og Kenya blev valgt i samarbejde med Miljøstyrelsen, da disse lande har en stor produktion af afskårne blomster, som importeres til EU.

Sundhed og miljø

Ud af de ca. 90 aktivstoffer, der blev fundet i de kemiske analyser, blev 10 stoffer prioriteret til at indgå i risikovurderingen på baggrund af deres skadelige egenskaber, lave sundhedsbaserede referenceværdier, lange halveringstider i jorden, deres "ikke godkendt"-status i henhold til pesticidforordningen (forordning (EF) nr. 1107/2009) samt høje maksimale koncentrationer og hyppige forekomst i de kemiske analyser.

Seks producenter gav oplysninger om anvendelsen af sprøjtegifte i deres produktion. Undersøgelsen viste, at en betydelig del af de sprøjtegifte, som producenterne anvender, ikke er godkendt til brug i EU (andelen af godkendte sprøjtegifte varierer mellem 14% og 72% i de enkelte produktioner).

I alt blev der købt 60 blomsterbuketter bestående af enten roser, krysantemum eller nelliker på et dansk blomstermarked. En enkelt blomst fra hver buket blev sendt til laboratorieanalyse.

Sprøjtegiftene carbendazim, propamocarb og fipronil var de mest hyppige sprøjtegifte, der blev påvist i blomsterprøverne. Alle er forbudt i Danmark.

 De fem sprøjtegifte med de højeste koncentrationer i blomsterprøverne var carbendazim, captan/THPI, propamocarb, formetanat og iprodion (maksimale koncentrationer mellem 60 - 106 mg/kg). Det hyppigst påviste pesticid, carbendazim, blev således også målt i den højeste koncentration. Propamocarb og ioprodion var også blandt de 15 hyppigst påviste sprøjtegifte, mens captan og formetanat blev påvist mindre hyppigt. Disse sprøjtegifte har tidligere været anvendt af danske agroproducenter, men er alle ulovlige i dag.

Ud af de ca. 90 stoffer, der blev fundet i de kemiske analyser, blev 10 sprøjtegifte prioriteret til at indgå i risikovurderingen på baggrund af deres skadelige, lave sundhedsbaserede referenceværdier, lange halveringstider i jorden, deres "ikke godkendt"-status i henhold til pesticidforordningen (forordning (EF) nr. 1107/2009) samt høje maksimale koncentrationer og høj frekvens i de kemiske analyser.

De 10 prioriterede sprøjtegifte var:

• Fipronil                                   forbudt i DK 2011

• Thiacloprid                           forbudt i DK 2020; dansk produktion på LFS Kemi

• Carbendazim                     forbudt i DK 2011

• Chlorpyrifos                        forbudt i DK 2011

• Indoxacarb                           forbudt i DK 2011; dog 4 produkter på Cheminova (FMC) frem til 2022

• Spirodiclofen                      afprøvet men aldrig godkendt i DK

• Chlorothalonil                    forbudt i DK 2011

• Myclobutanil                       ikke kendt i Danmark

• Triadimenol                         forbudt i DK 2011

• Iprodion                                 forbudt i DK 1998

Den samlede konklusion i rapporten for de ti sprøjtegifte lød: ”Acceptabel risiko, da den kombinerede RCR er lav”.

Ulovlige sprøjtegifte kan komme fra Danmark

Carbosulfan, dimethoat og malathion er tre vanskelige ord, men alle med meget store konsekvenser: De kan gøre mennesker syge, forstyrre vores hormoner og forurene vores miljø. I værste fald kan de slå ihjel.

De er alle betegnelser for aktive stoffer, man kan finde i sprøjtegifte beregnet til insektbekæmpelse – såkaldte insekticider. Insekticider, der er så giftige at vi ikke vil bruge dem på vores egne marker.

Af den grund har de en årrække været forbudte i Danmark og EU. Men det har ikke stoppet salget af dem, for sprøjtegiftene må stadig eksporteres til lande uden for EU. Og det bliver de i stor stil. Kemikaliefabrikken FMC i Harboøre har i 2020 indrømmet at anvende dimethoat og malathion i produktionen af eksportvarer til lande uden for EU. Det fremgår af en undersøgelse, der er foretaget af netmediet Danwatch.

Eksporten foregår til trods for, at EU har vurderet sprøjtegiftene til at udgøre så alvorlig en miljø- og sundhedsmæssig risiko, at de ikke vil udsætte deres egne landmænd og borgere for det. Og det er en praksis, som FN og eksperter over for Danwatch kalder både hyklerisk, beskæmmende og en mulig krænkelse af menneskerettigheder.

Ifølge en undersøgelse foretaget af ngo-medierne Unearthed og Public Eye har Danmark sammen med andre EU-lande eksporteret mere end 81.000 tons ulovlige sprøjtegifte til lande uden for EU i 2018. En tendens, der fortsætter.

Læs Danwatch-undersøgelsen her.