Fuldt optag på næsten alle DTU’s uddannelser
Igen i år er der et flot optag til DTU’s 40 studieretninger. Selv om DTU oplevede en fin stigning i ansøgertallet, så falder optaget en anelse på grund af politisk aftale, som universitetet er pålagt.

Næsten 8.000 unge havde sat kryds ud for en af DTU’s ingeniøruddannelser i deres ansøgning i år, en stigning på otte procent. Men trods populariteten, så optager DTU færre studerende end sidste år. 2.206 personer har fået studieplads mod 2.283 i 2023 på grund af den politiske aftale om ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark'. Aftalen betyder, at DTU er pålagt at reduceret antallet af studiepladser fra 2023 til 2024, og fortsat skal reducere frem mod 2030.
”Vi har fuldt hus på stort set alle uddannelser og det er jo fantastisk,” siger dekan for uddannelser og studiemiljø, Lars D. Christoffersen.
”Men desværre betyder det også, at vi må afvise mange kvalificerede studerende på grund af den dimensionering, vi er blevet pålagt politisk og det gør ondt, når vi ved, at erhvervslivet i høj grad efterspørger vores studerende bl.a. i den grønne omstilling, life science og digitaliseringen af vores samfund.”
Blot fire uddannelser har ledige pladser
DTU har i år tilbudt studieplads til i alt 1.424 nye civilingeniørstuderende mod 1.447 sidste år. Det er stort set fuldt optag, idet kun den digitale uddannelse i teknisk videnskab har ledige studiepladser. At optaget på civilingeniørbacheloren er på niveau med sidste år skyldes især udvidelsen af studiepladser til General Engineering, der er DTU’s største uddannelsesretning med hele 250 studiepladser.
På diplomingeniøruddannelserne har DTU i år tilbudt studieplads til i alt 782 nye bachelorstuderende mod 836 sidste år.
I alt er der kun fire uddannelser ud af DTU’s 40 studieretninger, der ikke har fuldt optag, nemlig de to uddannelser der udbydes i Sisimiut i Grønland (Arktisk byggeri og infrastruktur samt Fiskeriteknologi), den digitale uddannelse i teknisk videnskab, samt den nye uddannelse Maritim teknik, der udbydes for første gang. DTU håber dog på at kunne tiltrække flere kvalificerede ansøgere i anden runde af optaget.
På dtu.dk vil det fra fredag den 26. juli være muligt at søge om optagelse på en af de fire uddannelsesretninger med ledige studiepladser. Der kan søges frem til og med den 7. august, og nye studerende vil få besked senest den 15. august.
Der er semesterstart og første undervisningsdag for alle DTU-studerende mandag den 2. september.
Kontakter
Lars D. ChristoffersenDekan for uddannelser og studiemiljø
Tlf:45 25 10 09ladch@dtu.dkDTU - Danmarks tekniske universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Flot stigning i ansøgninger om uddannelse på DTU5.7.2025 16:03:05 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af ansøgninger om uddannelse på DTU stiger med 2%. Rekordmange kvote 1-ansøgninger har en DTU-uddannelse som førsteprioritet.
Dansk kvanteforskning får styrket førerposition4.7.2025 15:26:12 CEST | Pressemeddelelse
DTU: Innovationsfonden booster dansk kvanteforskning med store investeringer i nye kvanteprojekter.
”Det er det vilde vesten”: Ny rapport viser store problemer med kommunale døgntilbud2.7.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er enorm forskel på kvaliteten og ofte er der ikke styr på medicinen i de midlertidige døgnophold, som ældre og skrøbelige borgere ofte henvises til, når de udskrives fra hospitalet. Det kan have alvorlige konsekvenser for patienterne og derfor håber forskerne bag ny rapport, at der rettes op på det, når der forhandles om de nye sundhedsråd.
Biogødning baseret på svampe og bakterier skal gøre den globale fødevareproduktion både bæredygtig og billig2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, internationalt forskningsinitiativ skal gøre op med vores afhængighed af kunstgødning og samtidig hjælpe bioteknologiindustrier på vej i det globale syd. Initiative for Biofertilizer Innovation and Science (IBIS) er støttet med samlet 215 millioner kroner af Novo Nordisk Fonden og Gates Foundation.
Anerkendt forsker med internationalt udsyn i spidsen for nyt bioteknologisk initiativ26.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den hollandske professor Luuk van der Wielen er ansat som direktør for det nye bioteknologiske initiativ på DTU: ’Novo Nordisk Foundation Biotechnology Research Institute for the Green Transition’, BRIGHT. Samtidig er han udnævnt som professor i bæredygtig bio-økonomisk udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum