Stilstand i optaget på ingeniøruddannelserne vækker bekymring
Manglende stigning i optaget på it- og ingeniøruddannelserne vil kun forværre manglen
Med nærmest dødvande i optaget på ingeniøruddannelserne, kommer Danmark ikke i nærheden af at kunne imødekomme den enorme efterspørgsel, der er på disse faggrupper.
Det mener formanden for Ingeniørforeningen, IDA Laura Klitgaard på baggrund af årets opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, der viser, at viser at antallet af unge, der har fået en plads på en af landets ingeniøruddannelser, nærmest står stille.
I forhold til 2023 er to personer færre blevet optaget på civilingeniøruddannelsen, 124 flere svarende til fire procent er blevet optaget på diplomingeniøruddannelserne, og på eksempelvis IT-Universitetet er der en tilbagegang på fire procent i optaget.
Samlet set er der en meget sort sky, der trækker ind over landet, og vækker bekymring hos Laura Klitgaard.
”Danske virksomheder sukker allerede i dag dybt efter arbejdskraft på disse felter, og er hensat til at besætte stillinger ved at headhunte fra hinanden. Med den forestående grønne omstilling og den omfattende digitalisering af hele samfundet, vil efterspørgslen på ingeniører og it-uddannede kun stige de næste mange år,” siger hun
Civilingeniør er i år den mest søgte videregående uddannelse, diplomingeniør ligger nummer fire, og generelt er der flere ansøgninger til de såkaldte STEM-uddannelser, der er uddannelser inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik. Derfor giver optag-tallene på ingen måde mening, mener IDAs formand.
”Problemet er, at antallet af uddannelsespladser ikke følger med de høje ansøgertal, når manglen er så tydelig. Her burde det være en bunden opgave, at der oprettes nok pladser, så alle kvalificerede ansøgere, får en studieplads. Desværre går det snart den anden vej. Fra 2025 til 2029 betyder universitetsreformen og en såkaldt sektordimensionering nemlig, at alle universiteterne gennemsnitligt skal optage 10,2 procent færre studerende årligt, hvilket ikke giver mening,” siger Laura Klitgaard.
Ifølge en prognose udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics Ingeniørforeningen, IDA, vil Danmark i 2030 mangle 13.000 uddannede kandidater indenfor områderne ingeniør, teknik og it. Hertil kommer en mangel på 7.000 personer med en mellemlang teknik- eller it-uddannelse.
Kontakter
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA
Styrk din it-sikkerhed med digitale nytårsforsæt30.12.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med nogle få digitale leveregler er du bedre stillet, hvis du vil undgå at miste dine personlige data eller at få hacket dine passwords af it-kriminelle, som hele tiden er på jagt efter nye ofre.
Julen er højsæson for digital hjælp i familien23.12.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fire ud ti danskere har haft brug for hjælp fra familie og venner til at anvende digitale løsninger, viser ny undersøgelse.
Manglen på ingeniører vil stige med ny reform19.12.2024 16:35:06 CET | Pressemeddelelse
Trods tiltrængte og positive justeringer på STEM-uddannelserne vil den endelige universitetsreform fortsat forværre erhvervslivets muligheder for at rekruttere ingeniører de kommende mange år.
Beredskab er kun moderat gearet til nedbrud18.12.2024 17:15:16 CET | Pressemeddelelse
Der er plads til forbedring, især når det kommer til kommunikation og koordinering i forbindelse med nedbrud i samfundets kritiske infrastruktur.
Danmark præget af middelmådig modstandskraft10.12.2024 06:17:39 CET | Pressemeddelelse
Modstandskraften i Danmarks kritiske infrastruktur får lunkne karakterer fra fagfolk
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum