Molslinjen vedtager ambitiøse klimamål med Science Based Targets Initiative (SBTi)
I en ny strategi for bæredygtighed sætter Molslinjen nu ambitiøse mål for reduktion af drivhusgasudledninger inden 2030. Disse mål er netop blevet valideret af Science Based Targets initiative (SBTi).
Molslinjen, Danmarks største indenrigs færgerederi under moderselskabet Nordic Ferry Infrastructure, har sat kurs mod en grønnere færgedrift. Ved at tilslutte sig det internationalt anerkendte SBTi, vil Molslinjen bidrage til at begrænse den globale opvarmning.
”Vi vil gerne være en del af løsningen på de globale klimaudfordringer og være med til at sikre, at vi får den globale opvarmning begrænset til de 1,5 grader”, forklarer Molslinjens administrerende direktør, Kristian Durhuus.
Molslinjen er i fuld gang med at elektrificere færgedriften over hele landet. Der er bygget elfærge til Fanølinjen, og på et værft i Tyrkiet bliver der lige nu bygget helt nye elfærger til Samsølinjen og til Alslinjen. På Øresundslinjen sejler der allerede færger med nogle af verdens største batterier.
”Vi har sat et meget ambitiøst mål, hvor vi ønsker en helt emissionsfri drift senest i 2040. Derfor har vi tilsluttet os Science Based Targets initiative for at få deres godkendelse af vores arbejde”, siger Kristian Durhuus.
Også på Kattegat og på Bornholmslinjen arbejdes der med en fremtidig elektrificering. Her er flere teknologier i spil til en løsning, som også vil gøre de store hurtigfærger grønne. Molslinjen har blandt andet købt sig ind i Hvidovrefirmaet WattsUp Power, som har udviklet et mekanisk batteri med svinghjul.
”Skal vi lykkes med at være et forbillede for færgerederier i verden, så skal vi være innovative og sætte meget ambitiøse mål for os selv”, siger Kristian Durhuus.
Kontakter
Jesper MaackPR & Communication Manager
Tlf:+4520196215jma@molslinjen.dkOm Molslinjen
Molslinjen er Danmarks største indenrigs færgeselskab med en flåde på 21 skibe, som årligt transporterer mere end 15 millioner gæster. Med 19 overfarter fordelt på Alslinjen, Bornholmslinjen, Fanølinjen, Langelandslinjen, Molslinjen, Samsølinjen og Øresundslinjen forbinder færgerne Danmark, Sverige og Tyskland.
Bornholmslinjen og Molslinjen betjenes af nogle af verdens største katamaran-færger, og det gør Molslinjen til et af verdens største hurtigfærge-rederier.
I samarbejde med Herning Turist driver Molslinjen busruten Kombardo Expressen. Den kører direkte til København fra Aarhus, Randers, Aalborg, Viborg, Herning, Silkeborg og Rønne samt en række andre jyske byer.
Molslinjen beskæftiger i dag mere end 1800 medarbejdere.
Mere info: www.molslinjen.dk
Andre sprog
Følg pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Molslinjen A/S
2024 bringer færgedriften tilbage i balance10.1.2025 09:02:30 CET | Pressemeddelelse
Færgedriften hos Fanølinjen er kommet tilbage i balance. Det viser Fanølinjens seneste opgørelse over trafiktal for 2024.
Den tyske forbindelse gav flere lastbiler end nogensinde før10.1.2025 09:02:06 CET | Pressemeddelelse
Langelandslinjens færger havde i 2024 flere lastbiler med end nogensinde før. Det viser den seneste opgørelse over trafiktal for ruten mellem Spodsbjerg og Tårs. Årsagen er byggeriet af Femern-forbindelsen.
Mere end to millioner rejsende med bornholmerfærgerne i 202410.1.2025 09:01:43 CET | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde i et kalenderår har der i 2024 været mere end to millioner rejsende med færgerne til og fra Bornholm.
Julrekord på Öresund – restauranger lockade 10 000 extra gäster ombord9.1.2025 10:12:47 CET | Pressemeddelelse
De två restaurangerna på Öresundslinjens elfärjor, Libitum Social Dining och Opus Wine & Dine, lockade rekordmånga gäster till sina festligt dukade julbord. Hela 28 874 gäster satte sig till bords mellan den 15 november och den 26 december – vilket är över 10 000 fler än under julen 2023.
Julerekord på Øresund – restauranter lokker 10.000 ekstra ombord9.1.2025 10:12:47 CET | Pressemeddelelse
De to restauranter på Øresundsfærgerne, Libitum Social Dining og Opus Wine & Dine, trak i julen rekordmange gæster til de veldækkede juleborde. Hele 28.874 gæster satte sig til bords mellem den 15. november og den 26. december – og det er mere end 10.000 flere end julen 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum