Skal dit barn lære at slå krabber ihjel?

Hvad har Danmarks Naturfredningsforening gang i, når foreningen opfordrer børn og voksne til at slå strandkrabber ihjel?

En læser af gylle.dk kalder kampagnen for ’imbecil’ og opfordrer DN til at droppe den. Læs hele argumentation fra Carsten Murmann, der har skrevet nedenstående mail til DN-præsidenten Maria Reumert Gjerding:

Kære  Maria  

Atter i år, i nyhedsbrev d. 7.ds., opfordrer DN til:                                                                                                                                                            ' Red havet i sommerferien.

      Fang og spis strandkrabber.

      De spiser fiskenes unger

      og de andre bunddyrs mad'.

Jeg påtalte samme imbecile bandbulle ovf. Krabber

i mail til DN i 2023, men minsandten om DN ikke

fremturer  / persevererer denne sommer.

KRABBER er blandt  havets skraldemænd og er selv 

føde for mange fisk og fugle.

Har DN overhovedet NOGET som helst BELÆG for, 

at det vil gavne havet,  hvis strandgæster begynder

at slå  krabber ihjel ???????

______________

PS: Det har altid været  et stort plus for børns strand-

oplevelse, at  ku' fiske en lille krabbe op.

Den sku' nødigt afløses af:

                       ' SLÅ  DEN  IHJEL '.

______________

 

Hjælper det at børn dræber strandkrabber?

Redaktionen har bedt fiskeribiolog Steen Ulnits om svar på følgende spørgsmål:

•                         Hvad betyder det for fiskebestandene, at sommergæster og deres børn render rundt og slår strandkrabber ihjel? Ophjælper det mængden af fisk i havet?

•                         Er det en god ide at opdrage børn til at slå strandkrabber ihjel? Kan du nævne andre dyr, der bør slås  ihjel?

•                         Hvilke virkelige årsager er der til de stigende bestande af strandkrabber?

Her kommer fiskeribiologens svar:

”DN har da ganske ret i, at vort hav er i ubalance, og at der er alt for mange krabber i forhold til et naturligt økosystem.

Vi har jo gennem det sidste årti set, at krabber og fjæsinger er gået markant frem i takt med torskens tilbagegang. Den sammenhæng er velkendt og til at tage og føle på. Vandkvaliteten er for ringe. Der er alt for meget kvælstof og alt for lidt ålegræs. Bundtrawl og iltsvind presser rovfiskene i bund, så der ikke længere er torsk til at holde hverken krabber eller fjæsinger nede.

Men jeg tvivler på, at badegæsters fangst af krabber kan have nogen som helst betydning - positiv eller negativ - på fiskebestanden og vandmiljøet. Der skal en faktor mange gange større til for at ændre blot en smule på det. En helt naturlig ubalance, som vi selv har formået at etablere, og som kun et bedre vandmiljø og et mere skånsomt erhvervsfiskeri kan ændre på.

Den der med, at de mange strandkrabber skulle ødelægge ålegræsmarkerne, har jeg aldrig set dokumentation for. Men måske det er tilfældet enkelte steder. Det er vist mere for at sætte fokus på det ålegræs, som Tænketanken Hav har fået millioner af støttekroner til at arbejde med og udplante, selv om videnskaben siger det ikke virker - så længe vandmiljøet er så ringe, som tilfældet er. De millioner vil man jo gerne score og vise noget frem for. Det negative forties.

Kan på samme måde se, at DSF var lynhurtigt ude med, at de mange fjæsinger i Ebeltoft havn skyldes iltsvind. Det er ingenlunde tilfældet. Der manglede ikke ilt. Det skyldtes blot for mange fjæsinger og er set flere gange tidligere. Men det passer jo fint ind i fortællingen og arbejdet for millionerne omkring ålegræs og iltsvind.

Det er lidt med ålegræs som historien om den gamle dame, den rare spejder hjalp over gaden for at gøre dagens gode gerning. Hun skulle bare slet ikke over. Og ålegræsset kan slet ikke vokse. Men folk hjælper gerne til med udplantning i den tro, at det er en god gerning. De kloge organisationer hjælper hellere end gerne velstående Velux af med pengene. Til dem selv. Det er vist en rigtig god forretning.

Verden vil som bekendt bedrages, og det bliver den så. Når det så er sagt, kan det bestemt ingen skade eller noget ændre at fange og spise en mikroskopisk del af de alt for mange krabber, der er i dag.

Så mere magt til børn og badegæster, der vil fange og spise dem.”

Så vidt fiskeribiologen. Fagligt og sagligt er det altså ligegyldigt, om dine børn dræber en bunke strandkrabber eller ej. Men hvad gør den slags dræber-kampagner ved børnenes naturglæde?