Grøn trepartsaftale: Flotte ord gør det ikke alene
Aftalen er stærk på løfter og forhåbninger om mere natur og mindre kvælstof og CO2, men den er bekymrende svag på klare bud på implementering og opfølgning
Den grønne treparts-aftale er blevet meget rost for parternes vilje til at tage ansvar og indgå kompromisser. Sikkert er det da også, at parterne med aftalen har reddet det landbrug, vi kender, reddet venstre fra oprør i baglandet og reddet regeringen fra mulig opløsning som følge af CO2 afgift på landbruget.
Men redder det også vores natur, biodiversitet, havmiljø og rene drikkevand? Det kan kun tiden vise. Ingen tvivl om at aftalen er stærk på løfter og forhåbninger om mere natur og mindre kvælstof og CO2, men den er bekymrende svag på klare bud på implementering og opfølgning. Som bekendt gør flotte ord det ikke alene.
Parterne bag aftalen taler om et paradigmeskift, fordi der er enighed om, at naturen skal fylde mere og landbruget skal fylde mindre. Og det er nyt og meget glædeligt. Det, der ikke tales meget om, er et andet paradigmeskift. Aftalen knæsætter nemlig endegyldigt, at forureneren betaler – princippet, som har været grundlaget for al miljøpolitik siden 70erne, - ikke gælder for landbruget. Her slår aftalen nemlig fast, at forureneren betales.
Et tredje paradigmeskift er også, at aftalen blåstempler, at Danmark ikke behøver leve op til vandrammedirektivet på trods af, at kravet om god økologisk tilstand i de kystnære farvande, søer og åer inden 2027 har været kendt siden starten af 00erne. Forhåbentlig er EU ikke enig i den del af aftalen.
Nu er det så op til kommunerne. De har fået hovedansvaret for at bringe aftalen i hus. Landbruget derimod kan ånde lettet op, læne sig tilbage og vente på de gode tilbud på køb af deres jord til naturforbedringer. Der skal nemlig to til en god handel.
Connie Hedegaard skriver den 3. juli 2024 i Altinget om treparts-aftalen, at hun også kan få øje på hullerne i osten, men hun appellerer til, at vi glæder os over, at der faktisk er en ost og ikke kun ser hullerne i osten. Det er jeg helt enig i, men at lave en ost giver for mig kun mening, hvis den bliver spist – skive for skive – ikke at den ligger og mugner.
Først ad åre kan vi se, om tre-parts aftalen rent faktisk giver mere natur, mindre iltsvind og renere grundvand og ikke blot er endnu en flot politisk aftale. Ser vi på tidligere grønne aftaler, hvor frivillighed er grundprincippet, så er der ikke grund til den store optimisme. Men håbet er stadig lysegrønt.
Nøgleord
Kontakter
Ella Maria Bisschop-LarsenFhv. Præsident i Danmarks Naturfredningsforening
Tlf:20402310embisschoplarsen@gmail.comOm Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Tæppefald19.9.2024 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvem holder hvem ansvarlige, når det dokumenteres, at politikerne sidder på låret af lobbyister og greenwasher, imens de varetager lobbyisternes særinteresser? Svaret er enkelt: kun de borgere, som sætter sig ind i problemerne, og som orker at sige fra
Rågerne flytter til byen19.9.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe ornitologer har set nærmere på, hvordan miljøet omkring rågekolonier har ændret sig over 30 år i fire forskellige områder af Danmark. Områderne varierer i størrelse og byudvikling, men overalt fandt de, at kolonierne i dag placeres på steder, hvor der er mere by og mindre landbrug inden for 500 meter
Hør, hvor vi gungrer18.9.2024 05:55:00 CEST | Aktuelt
Traditionelt puster lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer sig op en gang om året for at imponere intetanende politikere. Med stor snilde presses 200 såkaldte landbrugsvirksomheder sammen på landbrugsavisens årlige liste med megastore milliardomsætninger, men en nærmere analyse afslører, at listen er fyldt med humbug
Ringe politisk håndværk blokerer for tilskud til færre kobøvser17.9.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Fødevareminister Jacob Jensen (V) ville ikke afvente høringsfristen for godkendelsen fra EU til at give statslige millioner i støtte til specialfoder til køer, som skulle mindske deres klimaskadelige metanbøvser. Efter en klage fra Østrig bliver Jacob Jensen nødt til at sætte sine støtteplaner på pause på ubestemt tid
Svinekødsindustrien ’stjæler’ dine antibiotika for andet år i træk16.9.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods alle løfter fra svinesektorens lobbyister vokser forbruget af antibiotika til svin atter, og syge svin sluger nu 84 % af samtlige de lægemidler, som dyrlægerne ordinerer. Det er et rekordhøjt forbrug, der på sigt vil true folkesundheden på grund af udviklingen af resistens. Det viser Danmap-rapporten om antibiotikaforbruget i 2023
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum