Navnenyt: Ny CPO hos e-conomic
Efter 11 år med forskellige roller i det største danske Visma-selskab, e-conomic, er 37-årige Christian Wook Andersen blevet forfremmet fra Product Director til Chief Product Officer (CPO)
Han startede i sin tid som supporter, men fandt hurtigt mange andre muligheder i IT-virksomheden, e-conomic. Her har Christian Wook Andersen siden været i de fleste hjørner og afkroge, hvorfor han har en dyb forståelse for forretningen:
“Jeg har snakket med kunder, solgt, forretnings- og produktudviklet. Jeg er glad for, at jeg kan snakke med om det hele, og det er også noget af det, folk kender mig for herinde,” oplever han.
Selvom Christian Wook Andersen har haft flere ledende roller, lader denne til at være en faglig og personlig milepæl:
“Jeg er både stolt, glad og beæret. Og så er jeg spændt på at se, hvad det bringer med sig. Lige nu nyder jeg det, og jeg kommer også til at fejre det med alle de mennesker, der har støttet mig hele vejen.”
Skal skabe sammenhængskraft med Wellendorph og co.
Det er den administrerende direktør for e-conomic, Karina Wellendorph, der har udpeget ham sammen med en enig bestyrelse.
“Christian er løsningsorienteret og en dygtig leder. Han har fokus på fællesskab og eksekvering. Og så tror han - lige som jeg - på at alle medarbejdere er vigtige, så han sørger for, at alle kan bidrage,” udtaler hun.
Udnævnelsen af Christian Wook Andersen som CPO er den første udnævnelse, Karina Wellendorph har lavet i toppen af selskabet, efter hun selv tiltrådte som administrerende direktør 1. maj. Hun afslører, at hans vigtigste opgave bliver at sikre en succesfuld sammenlægning af to store områder i organisationen.
“Alting starter i produktafdelingen, så det er en vigtig opgave, når han skal sørge for, at vores produktenhed står mere samlet, hvor det før var opdelt i hhv. engineering og features,” forklarer hun og tilføjer: “De tekniske løsninger og funktionalitet hænger sammen, og derfor vil vi undgå siloer, så vi bliver hurtigere, mere agile og endnu bedre til at eksekvere.”
Den opgave er Christian Wook Andersen helt klar til at tage fat på:
“Jeg skal sikre, at vores platform er god og stabil, samtidig med at vi leverer funktionalitet, der giver værdi for både kunder og forretning,” fortæller han.
Selvom regnskabsprogrammet allerede er markedsledende i Danmark, kan de gøre det endnu bedre, mener den nyudnævnte CPO:
“Teknologien løber 1000 gange hurtigere, end forandringen sker ude hos virksomhederne. Der er mange muligheder, som de endnu ikke kender til, og jeg stiller mig i spidsen for at skabe det bedste produkt, der kan spare dem masser af administrative arbejdstimer. Det er visionen for mig og for e-conomic.”
Vil være Danmarks bedste arbejdsplads
Den nye mand i ledelsen har mange ambitioner for fremtiden. Mens ambitionerne naturligt ligger i vækst og udvikling af produktet, står medarbejderglæde lige så højt på opgavelisten:
“Jeg ønsker at fremme en kultur, hvor folk virkelig trives og vokser. Vi skal være Danmarks bedste arbejdsplads med fantastiske karrieremuligheder, ligesom jeg selv oplevede det.”
Selvom Christian Wook Andersen forventes at give klare svar og lægge strategien for området, vil han bruge den tid, det tager, på lære hele holdet at kende, nu hvor han har hele 200 medarbejdere under sig:
“Jeg glæder mig til at lytte og lære fra dem. Så først skal jeg have en masse samtaler og suge input til mig. Jeg er nemlig ikke den klogeste i rummet, og det har jeg heller ikke behov for at være, for titlen i sig selv betyder ikke noget for mig. Det handler derimod om at skabe noget i fællesskab, selvfølgelig med mig som ansvarlig i sidste ende.”
Blå bog
Product Director, e-conomic - 2022-2024
Director of Sales, e-conomic - 2019-2022
Business Development and Project Manager, e-conomic - 2018-2019
Operations Manager, e-conomic - 2016-2017
Head of Competence and Training, e-conomic - 2016
Culture Coach, e-conomic, 2013-2016
Kunde support, e-conomic, 2013
Christian Wook Andersen har tidligere arbejdet for EY, KPMG og i eget selskab.
Nøgleord
Kontakter
Nicola JacksonHead of Communications & SustainabilityVisma e-conomic
Tlf:40720292nicola..jackson@visma.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S
Ny direktør for Visma-selskab: “Her tror også toppen på glade medarbejdere”29.4.2024 06:45:00 CEST | Presseinvitation
Fra 1. maj hedder den administrerende direktør i e-conomic Karina Wellendorph. Dermed bliver hun snart direktør for sit andet store IT-selskab i karrieren. Selskabet, der netop har haft et rekordår med vækst i både kundetilgang, omsætning og medarbejderstab, henter den nye direktør i DataLøn og ProLøn
Rekordår for e-conomic: Vækster kundebasen med 44.000 nye kunder26.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 750 millioner i omsætning cementerer danske e-conomic sin position som førende på markedet for regnskabssystemer. En massiv kundetilgang kombineret med tårnhøje ambitioner har krævet investeringer i både medarbejderstab og produktet, hvilket ikke har været uden udfordringer
e-conomic er godkendt som bogføringssystem af Erhvervsstyrelsen21.12.2023 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Pr. den 20/12 er bogføringssystemet e-conomic blåstemplet som et 'godkendt bogføringssystem' af Erhvervsstyrelsen. Fremover kan man, hvis man er kunde hos e-conomic, være tryg ved, at ens bogføringssystem overholder lovgivningen. Alt, hvad man selv skal gøre, er at sørge for, at ens bilag er digitaliseret, og så tager e-conomic sig af resten.
e-conomic forbereder SMV'erne på den nye bogføringslov8.11.2023 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
e-conomic tager et skridt for at sikre, at danske virksomheder er fuldt forberedte på den kommende bogføringslov, der træder i kraft den 1. juli 2024. Efter måneders ihærdigt udviklingsarbejde og nært samarbejde med nøgleeksperter inden for regnskab og økonomi, præsenterer e-conomic nu en række nye funktioner. Funktionerne er skræddersyet til at opfylde de krav, som den nye bogføringslov stiller og mere til, for at gøre det lettere at drive virksomhed i Danmark.
Merc IT bliver en del af Visma-koncernen17.8.2023 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den odenseanske softwarevirksomhed, Merc IT, bliver fremover en del af Visma-koncernen efter et opkøb. Merc IT levererer budgeterings- og rapporteringssoftware, heriblandt report123, budget123 og budget123+, der bruges af over 3000 kunder i Danmark. Opkøbet skal bl.a. styrke Merc ITs produkters positionering i markedet overfor nye kunder, samt styrke Vismas største danske virksomhed, regnskabsprogrammet e-conomic, og give programmets kunder flere muligheder indenfor finansrapportering.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum