e-conomic indgår partnerskab med ZTL om betaling direkte i regnskabet
13.3.2026 10:54:37 CET | e-conomic A/S | Pressemeddelelse
e-conomic indgår et nyt partnerskab med norske ZTL Payment Solution, der gør det muligt for virksomheder at håndtere betalinger direkte fra deres regnskab i e-conomic.

Partnerskabet gør det muligt for virksomheder både at oprette og gennemføre nationale og internationale betalinger uden at skulle logge ind på netbanken. I stedet gøres det direkte i regnskabssystemet. Målet er at samle betaling og bogføring i én arbejdsgang og dermed reducere manuelt arbejde i virksomhedens økonomistyring.
“Vi vil gøre det så enkelt som muligt for virksomheder at håndtere deres økonomi. Når betaling og regnskab hænger tæt sammen i samme system, sparer virksomheder tid og får et bedre overblik over deres økonomi,” siger Christian Wook Anders, Chief Product Officer i e-conomic. e-conomic har valgt ZTL, fordi deres teknologi, erfaring og setup passer til den danske platform og deres kunders behov.
Skandinavisk samarbejde
Hos norske ZTL ser man samarbejdet som et vigtigt skridt i arbejdet med at integrere betalingsinfrastruktur i den software, virksomheder allerede bruger i hverdagen.
“Vores mål er at gøre betalinger til en naturlig del af virksomhedernes finansielle arbejdsgange. Ved partnerskabet med e-conomic kan virksomheder håndtere både nationale og internationale betalinger direkte fra deres regnskabsplatform,” siger Andreas Bjerke, CEO i ZTL Payment Solution.
Den nye betalingsfunktion forventes at blive tilgængelig for e-conomics kunder senere på året.
Kontakter
Louise TaarnhøjPR ManagerCommunications & Sustainability
Tlf:+45 27 28 88 79louise.taarnhoj@visma.comBilleder


e-conomic - danskernes foretrukne regnskabsplatform
e-conomic er en cloudbaseret regnskabsplatform udviklet til små og mellemstore virksomheder. Virksomheden blev grundlagt i København i 2001. Gennem årene har e-conomic åbnet kontorer i Aarhus, Portugal og Rumænien og har i dag hovedsæde i Carlsberg Byen i København. e-conomics mission er at tilbyde den mest innovative regnskabsteknologi, der forenkler arbejdsgange, sikrer compliance og øver vores kunders effektivitet. Platformen anvendes i dag af mere end 260.000 kunder og understøtter automatisering, integrationer, digital bogføringscompliance samt tæt samarbejde mellem virksomhedsejere, revisorer og rådgivere. e-conomic har 481 medarbejdere fordelt på 38 nationaliteter og har siden 2015 været en del af Visma.
Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S
e-conomic udnævner Emilie Krogh Hansen til COO29.4.2026 09:54:34 CEST | Pressemeddelelse
e-conomic har styrket sin øverste ledelse med forfremmelsen af Emilie Krogh Hansen til Chief Operating Officer. Udnævnelsen, der formelt trådte i kraft i slutningen af februar, sker som en naturlig konsekvens af virksomhedens vækst og et øget behov for at binde de strategiske prioriteter tættere sammen med den daglige eksekvering på tværs af organisationen.
e-conomic runder skarpt hjørne: Investerer massivt i AI og sikkerhed til SMV’er20.4.2026 12:51:11 CEST | Pressemeddelelse
Mens kravene til digital sikkerhed og automatisering skærpes, konsoliderer e-conomic sin position som Danmarks foretrukne regnskabsplatform. Med en vækst i overskuddet på 20% og 80.000 nye kunder i ryggen bruger selskabet nu sit momentum til at fremtidssikre de danske SMV’er gennem AI og øget databeskyttelse.
e-conomic trodser lempede EU-krav: Indfører radikalt flybudget for 202615.4.2026 10:53:25 CEST | Pressemeddelelse
Mens de formelle krav til bæredygtighedsrapportering lempes i EU, vælger Danmarks førende regnskabsplatform, e-conomic, at skrue op for ambitionerne. Samtidig med offentliggørelsen af deres femte ESG-rapport introducerer virksomheden et benhårdt budget på antallet af flyrejser for at knække CO2-kurven.
e-conomic lancerer lønløsning direkte i regnskabet15.1.2026 10:00:49 CET | Pressemeddelelse
Med en ny integreret lønløsning kan bogholdere og revisorer nu håndtere både løn, posteringer og bilag direkte i e-conomic. Løsningen eliminerer behovet for systemskift og manuelle overførsler og imødekommer et mangeårigt ønske om mindre dobbeltarbejde og bedre overblik.
Alexander Geisler bliver ny CRO hos e-conomic14.11.2025 14:39:06 CET | Pressemeddelelse
32-årige Alexander Geisler er i dag blevet ansat i en ny stilling som CRO (Chief Renevue Officer) hos e-conomic. Han kommer fra en stilling som Marketing Director i samme virksomhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum