e-conomic lancerer firmakort koblet direkte til regnskabet
Fra 1. oktober kan danske virksomheder håndtere udgifter og bogføring i ét og samme system. “Det hele foregår i den platform, de allerede arbejder i,” beretter CPO i danske Visma e-conomic

Krøllede kvitteringer og endnu en venlig påmindelse fra bogholderen. Dét er stadig hverdag for mange virksomheder. Den manuelle håndtering fører ofte til både fejl, frustrationer og frygteligt meget arbejde med at få regnskabet til at gå op. Men nu er der godt nyt - i hvert fald for de mere end 250.000 kunder, der bruger regnskabsplatformen e-conomic.
Danskernes foretrukne regnskabsplatform lancerer Firmakort - et Visa-betalingskort, der sender kvitteringerne direkte ind i regnskabet. Når medarbejderen betaler, beder e-conomic straks om et billede af kvitteringen, mens den stadig er ved hånden.
“Vi har oplevet stor efterspørgsel fra både regnskabsansvarlige og virksomhedsejere. De har længe ønsket sig en samlet løsning, hvor det hele foregår i den platform, de allerede arbejder i. Det får de fleste af vores kunder nu uden beregning med Firmakort, så nu er det lettere end nogensinde at gøre bilagene digitale,” fortæller Christian Wook Andersen, der er Chief Product Officer hos e-conomic. Han tilføjer: “Vi er i det hele taget optagede af at automatisere arbejdet for kunderne, hvor det er muligt.”
Én platform - mindre administration
Der findes allerede andre udbydere af firmakort på markedet, men ifølge produktchefen er integrationen i én platform afgørende.
“Med Firmakort fjerner vi en af de mest tidskrævende opgaver i administrationen og giver samtidig virksomhederne et bedre overblik - helt ned på medarbejderniveau,” afslører Christian Wook Andersen. Han uddyber: “Det er både en fordel for den, der sidder med opgaven, og den, der sidder med regningen, at de slipper for at skulle navigere i flere forskellige systemer, og ikke mindst at risikoen for mistede kvitteringer bliver markant mindre. Vi er glade for, at vi på den måde kan gøre hverdagen lidt lettere for virksomhederne.”
Firmakort er en del af e-conomics strategi om at tilbyde en samlet platform, der løfter en større del af virksomhedernes økonomihåndtering. Senere på efteråret lancerer selskabet desuden en løsning, der gør det muligt at håndtere løn direkte i e-conomic.
Firmakortet udstedes i samarbejde med Visa
Det har været afgørende for e-conomic at sikre, at betalingsløsningen ikke blot er integreret og enkel, men også tryg og sikker. Derfor udstedes Firmakort i samarbejde med det svenske pengeinstitut, Mynt, der udsteder kort og leverer løsninger til udgiftsstyring i hele Europa, er godkendt af Finanstilsynet og er delvist ejet af Visa.
”Vi er glade for at kunne støtte e-conomic i at tilbyde danske virksomheder en løsning, der kombinerer sikkerheden i vores globale betalingsnetværk med deres enkle håndtering af daglige udgifter,” udtaler Claus Richter, der er Country Manager for Visa i Danmark.
Firmakortet kan bruges, uanset hvilken bank virksomheden benytter, og så kan det fås både fysisk og virtuelt, hvilket gør det oplagt til bl.a. online-køb og abonnementer. Firmakort er en del af Smart- og Avanceret-pakken i e-conomic, og alle betalende brugere kan få deres eget kort uden yderligere omkostninger.
Nøgleord
Kontakter
Katrine ArevadPR Managere-conomic
Tlf:+45 5353 4331katrine.arevad@visma.comBilleder
Visma e-conomic
e-conomic leverer cloud-baserede regnskabsløsninger til over 250.000 erhvervskunder. Selskabet blev grundlagt i 2001 og bruges i dag af kunder i alle størrelser, fra alle brancher, med hver deres grad af kompleksitet og er markedsledende indenfor cloud-baserede regnskabsløsninger.
Læs mere her: www.e-conomic.dk
Følg pressemeddelelser fra e-conomic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra e-conomic A/S
e-conomic udvider med to nye løsninger: Løn og Firmakort skal gøre økonomistyring nemmere18.8.2025 08:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Næsten en kvart million danske virksomheder bruger i dag e-conomic til at styre deres regnskab. Nu får de mulighed for at samle endnu mere af økonomien ét sted. Med lanceringen af Løn og Firmakort tager e-conomic et stort skridt i sin strategi om at blive en uundværlig platform for små og mellemstore virksomheder.
e-conomic vil fremme flere kvindelige stemmer i tech1.5.2025 14:19:31 CEST | Blog
Sammen med Visma og Visma Enterprise etableres et strategisk samarbejde med DiverseEksperter for at bidrage til en fair repræsentation af kvindelige eksperter i medierne.
e-conomic ESG-resultater: Øget fokus på emissioner i 2024 giver pote.9.4.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
e-conomic, der er markedsleder inden for digital bogføring, har i ESG-rapporten for 2024 dokumenteret fremskridt, blandt andet med en reduktion på 25 pct. i CO₂-udledning, herunder en reduktion på 67 pct. i udledninger fra clouddrift. Virksomheden er ikke underlagt lovkrav, men rapporterer frivilligt – da de har et ønske om at tage ansvar i forhold til deres næsten 500 medarbejdere og 240.000 danske erhvervskunder.
e-conomic fortsætter vækstrejsen med rekordhøje tal for 20247.4.2025 13:11:36 CEST | Pressemeddelelse
Danske e-conomic leverer solide resultater for 2024. Med en rekordhøj kundetilgang på 60.000 og en omsætning på over 911 mio. kr. styrker virksomheden sin markedsposition som SMV’ernes foretrukne regnskabssystem efter et år med øget fokus på stabilitet, innovation og sikkerhed.
Størstedelen af den nye bogføringslov er trådt i kraft – hvad sker der nu?10.2.2025 15:15:59 CET | Pressemeddelelse
Ved årets start er den næstsidste del af den nye bogføringslov blevet aktiveret. Denne lovgivning er en del af en større udrulning, der sigter mod at reducere administrative byrder og øge gennemsigtigheden for at bekæmpe finansiel kriminalitet. Overholdelse af lovgivningen er afgørende for danske virksomheder, men de konstante ændringer kan være udfordrende at navigere. Her giver e-conomic et overblik over, hvordan virksomheder kan sikre compliance.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum