Gylle.dk

Trods dom og konkurs: Hjarnø Havbrug fortsætter - nu blot i konens navn

Del

Har den mangeårige retssag med forsvundne ringbind og psykiatriske diagnoser samt gentagne udsættelser været forgæves, fordi Hjarnø Havbrugs forurenende aktiviteter kan fortsætte blot med en anden ejer

Ved i tide at overdrage aktiverne i Hjarnø Havbrug til den nu konkursdømte tidligere ejers hustru kan havbruget tilsyneladende fortsætte ud fra Snaptun Havn i Horsens Fjord. Foto: Sportsfiskeren.
Ved i tide at overdrage aktiverne i Hjarnø Havbrug til den nu konkursdømte tidligere ejers hustru kan havbruget tilsyneladende fortsætte ud fra Snaptun Havn i Horsens Fjord. Foto: Sportsfiskeren.

Trods en otte år lang straffesag, der resulterede i en millionbøde, konfiskation af endnu flere millioner kroner og en endelig konkurs, fortsætter Hjarnø Havbrug sine aktiviteter. Nu blot i Pedersen Line Aps. Der er tale om et selskab, der ejes og drives af Britt Holmgaard Pedersen, bekræfter Miljøstyrelsen. Britt Holmgaard Pedersen er gift med den nu dømte og tidligere ejer af Hjarnø Dambrug, Anders Østergaard Pedersen. Denne udvikling rejser spørgsmålet om det mangeårige retsforløb har været forgæves.

25 mio. kr. trukket ud inden retssagen

Det er statens Gældsstyrelse, der har erklæret Hjarnø Havbrug konkurs, fordi havbruget ikke kunne betale en bøde på 21 mio. kr., og fordi konfiskation 125 mio. kr. i ulovlige fortjeneste ikke kunne gennemføres, da kassen var tom. Havbruget havde inden konkursen en negativ egenkapital på 15 mio. kr.

Næsten samtidig med, at der i sin tid blev rejst sigtelse i straffesagen, blev der ekstraordinært udloddet 25 mio. kr. fra Hjarnø Havbrug til holdingselskabet bag Hjarnø Havbrug, antagelig Anders Østergaard Pedersen. Desuden blev havbrugets miljøtilladelse overført til havbrugsejerens kone,

Britt Holmgaard Pedersen, der p.t. er registreret som ejer af i alt 5 virksomheder. Af disse er ét firma ejet direkte - og 4 ejerskaber går gennem firmaet Pedersen Fiskeinvest ApS, som hun er registreret som eneejer af. Britt Holmgaard Pedersen ejer blandt andet 100 % af Pedersen Line ApS, der ved seneste regnskab (2023) leverede et resultat på 2,97 mio. DKK og har en egenkapital på 12,3 mio. DKK, ifølge lasso.dk.

Har det været det hele værd?

Miljøstyrelsens chefkonsulent Yvonne Korup bekræfter overfor gylle.dk, at et selskab, der ejes og drives af Britt Holmgaard Pedersen, fortsætter aktiviteterne i Hjarnø Havbrug, nu blot under navnet Pedersen Line Aps. Derfor er det åbenlyse spørgsmål: Har den årelange retssag overhovedet været hele besværet værd, når det kan se ud til, at Hjarnø Havbrug og den tidligere ejer slipper for konsekvenserne af straffesagen og konkursen.

Det spørgsmål har www.gylle.dk derfor stillet til Jan Karnøe, Horsens, næstformand i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening og medlem af bestyrelsen for Danmarks Sportsfiskerforbund. Han har fulgt hele sagen nøje, og mener ikke, at sagen har været forgæves. Det var bl.a. ham og sportsfiskerforbundet, der med en anmeldelse af Hjarnø Havbrug for ulovligt opdræt af fisk i burene i Horsens Fjord, der startede hele sagen:

”Det har helt sikkert været sagen værd. Der er faldet dom for, at Hjarnø Havbrug ulovligt har opdrættet alt for mange fisk. Dermed har havbruget forurenet langt mere, end de havde tilladelse til. Havbrugets konkurs betyder, at hele det økonomiske forløb omkring Hjarnø Havbrug nu undersøges. Så lad os se, hvad det bringer.”

Desuden er Anders Østergaard Pedersen blevet frakendt retten til at drive havbrug i tre år og dømt til at underkaste sig psykiatrisk behandling.

Fjorden fra ringe til dårlig

Endelig vil Hjarnø Havbrug sammen med to andre havbrug i Horsens Fjord flytte til As Vig syd for fjorden. Det skyldes, at Horsens Yderfjord er gået fra at have miljøkarakteren ”ringe” til ”dårlig”.

 ”Hvis Miljøstyrelsen giver tilladelse til flytningen, vil vi selvfølgelig anke denne afgørelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Miljøstyrelsen træffer i øvrigt efter sommerferien beslutning om, hvorvidt der skal foretages en miljøvurdering og laves en VVM-redegørelse, inden beslutningen kan tages. Hjarnø Havbrug og de to andre havbrug har ikke en placeringstilladelse til den nuværende beliggenhed, så her kan de jo ikke fortsætte,” siger Jan Karnøe.

Fem organisationer protesterer

Fem organisationer protesterer allerede mod placeringen af de tre havbrug i As Vig. Det er Foreningen for godt havmiljø i As Vig og Omegn, Sportsfiskerforeningen for Horsens og Omegn, Havbrugsgruppen ved Horsens Fjord, Danmarks Naturfredningsforening og Endelave Hav- og Dambrug. De har haft foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Sagen kort fortalt

Straffesagen mod Hjarnø Havbrug drejede sig om produktion af fire gange så mange flere ørreder end det tilladte. Anklagemyndigheden mente derfor, at havbrugsejeren ulovligt havde tjent 191 mio. kr., som man krævede konfiskeret. For at undgå det overførte Anders Østergaard Pedersen firmaet til sin hustru, da tiltalen blev rejst mod ham. Straffesagen kørte i otte år, men allerede inden 2015 blev der klaget over den alt for store produktion af fisk og forurening på Hjarnø Havbrug. Sagen er gang på gang blevet udsat, ikke mindst på grund af, at 77 ringbind med materiale i sagen forsvandt hos Sydøstjyllands Politi i Horsens. Ringbindene blev aldrig fundet, men retten bestemte, at straffesagen kunne fortsætte uden de 77 ringbind.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Straffesagen mod Hjarnø Havbrug drejede sig om produktion af fire gange så mange flere ørreder end det tilladte. Anklagemyndigheden mente derfor, at havbrugsejeren ulovligt havde tjent 191 mio. kr., som man krævede konfiskeret. For at undgå det overførte Anders Østergaard Pedersen firmaet til sin hustru, da tiltalen blev rejst mod ham. Straffesagen kørte i otte år, men allerede inden 2015 blev der klaget over den alt for store produktion af fisk og forurening på Hjarnø Havbrug. Sagen er gang på gang blevet udsat, ikke mindst på grund af, at 77 ringbind med materiale i sagen forsvandt hos Sydøstjyllands Politi i Horsens. Ringbindene blev aldrig fundet, men retten bestemte, at straffesagen kunne fortsætte uden de 77 ringbind. Foto: Holger Øster Mortensen.
Straffesagen mod Hjarnø Havbrug drejede sig om produktion af fire gange så mange flere ørreder end det tilladte. Anklagemyndigheden mente derfor, at havbrugsejeren ulovligt havde tjent 191 mio. kr., som man krævede konfiskeret. For at undgå det overførte Anders Østergaard Pedersen firmaet til sin hustru, da tiltalen blev rejst mod ham. Straffesagen kørte i otte år, men allerede inden 2015 blev der klaget over den alt for store produktion af fisk og forurening på Hjarnø Havbrug. Sagen er gang på gang blevet udsat, ikke mindst på grund af, at 77 ringbind med materiale i sagen forsvandt hos Sydøstjyllands Politi i Horsens. Ringbindene blev aldrig fundet, men retten bestemte, at straffesagen kunne fortsætte uden de 77 ringbind. Foto: Holger Øster Mortensen.
Download
Miljøstyrelsens chefkonsulent Yvonne Korup bekræfter overfor gylle.dk, at et selskab, der ejes og drives af Britt Holmgaard Pedersen, fortsætter aktiviteterne i Hjarnø Havbrug. Foto: Linkdin
Miljøstyrelsens chefkonsulent Yvonne Korup bekræfter overfor gylle.dk, at et selskab, der ejes og drives af Britt Holmgaard Pedersen, fortsætter aktiviteterne i Hjarnø Havbrug. Foto: Linkdin
Download
Jan Karnøe fra Horsens er næstformand i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening og medlem af bestyrelsen for Danmarks Sportsfiskerforbund. Han har fulgt hele sagen om Hjarnø Havbrugs ulovligheder nøje, og mener ikke, at den har været forgæves. Foto: YouTube
Jan Karnøe fra Horsens er næstformand i Horsens og Omegns Sportsfiskerforening og medlem af bestyrelsen for Danmarks Sportsfiskerforbund. Han har fulgt hele sagen om Hjarnø Havbrugs ulovligheder nøje, og mener ikke, at den har været forgæves. Foto: YouTube
Download
Ved i tide at overdrage aktiverne i Hjarnø Havbrug til den nu konkursdømte tidligere ejers hustru kan havbrugsaktiviteterne tilsyneladende fortsætte ud fra Snaptun Havn i Horsens Fjord. Foto: Sportsfiskeren.
Ved i tide at overdrage aktiverne i Hjarnø Havbrug til den nu konkursdømte tidligere ejers hustru kan havbrugsaktiviteterne tilsyneladende fortsætte ud fra Snaptun Havn i Horsens Fjord. Foto: Sportsfiskeren.
Download

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Danmarks mest almindelige orkidé lokker hvepse til med en pubcrawl12.7.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse

Fordi dens nektar er alkoholholdig, flyver hvepsene lidt mere slingrende op i blomsten, og det øger chancen for, at de ramler hovedet ind i de gule støvkøller, som sidder lige over "bardisken". Så flyver hvepsene videre med et par fluffy horn i panden og højt humør og afleverer lidt støv i den næste blomsts støvfang. Det er som en pubcrawl for hvepse, der besøger Skov-hullæbe i disse uger.

Fedtemøgets fader har sagt undskyld – men vil ikke stoppe forureningen11.7.2024 05:55:00 CEST | Aktuelt

Da Lars Løkke Rasmussen var statsminister i 2015, gav han velvilligt landbruget grønt lys til at slippe mere kvælstof ud, selvom en lang række eksperter sagde, det ville gå helt galt. Og nu ser vi resultatet her om sommeren, hvor der ligger stinkende bunker af alger overalt langs kysterne i de indre farvande. Men Løkke har ingen planer om at trække tilladelsen tilbage. Faktisk hjalp han selv Landbrug & Fødevarer med at tilkæmpe sig mere kvælstof til erhvervet!

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye