Hospitalsdirektøren takkede af

Til afskedsreceptionen var der både godmodige drillerier, rammende beskrivelser og masser af anerkendende taknemmelighed i de mange og meget personlige taler til Lisbeth, som går på pension efter 16 år i Horsens og i alt 31 år i Region Midtjylland.

Ordentlig, skarp, vidende, flittig og insisterende var nogle af ordene, som gik igen i karakteristikken af den nu afgående direktør, som har været med til at forvandle Regionshospitalet Horsens fra et lidt slidt og usynligt hospital i det nordøstlige hjørne af Region Syd til et fuldgyldigt og veldrevet akuthospital i Region Midtjylland. 

Lisbeth har også stået i spidsen for at gennemføre mere end ti års om- og udbygning af hospitalet. Men streger eller markeringer i gulvet som hjælp til at finde vej har ikke stået på direktørens favoritliste. Og derfor skulle hun naturligvis et par stykker af dem med sig hjem i afskedsgave.

Egen bro - og eget skilt

Undervejs i talerne fik Lisbeth bl.a. også overrakt en frivillig-vest samt  et forgyldt skilt med indgraveringen 'Lisbeths bro'. 

Skiltet hænger nu ved glasgangen imellem Akutafdelingen og Operationsgangen og vidner nu om, hvordan det var Lisbeth, som fik ideen til at forbinde to afdelinger med en glasgang. 

- Glasbroen fra Akutafdelingen til operationsgangen var din idé, og et godt eksempel på, at når du beslutter dig for noget, så står du fast. Den er derfor blevet kaldt Lisbeths Bro, og fra i dag hedder den det helt officielt. For selvfølgelig skal en afgående kaptajn markere sin bro inden afmønstring, sagde Mette Ringtved og Nils Falk Bjerregaard, Lisbeths lederkolleger i hospitalsledelsen.

Det gør det svært at sige farvel

I et tilbageblik på de mange år som hospitalsdirektør og som leder i Region Midtjylland valgte Lisbeth selv at citere Peter Plys.

- Jeg tænkte nok, det ville blive svært. Men hvor er jeg heldig, at jeg har noget, der gør det svært at sige farvel.

Næsten 30 år af direktørens arbejdsliv har foregået i sygehusvæsenet, de fleste på et hospital.

- Og det er nok fordi jeg holder allermest af hverdagen i det meget komplekse system, som et hospital er – tæt på klinikken – der hvor man kan se og føle kerneydelsen.

- Jeg har kæmpe respekt for klinikerne, som har haft tålmodigheden til at svare på mine spørgsmål, forklare mig noget fagligt, eller hvorfor tingene (måske) er lidt mere komplekse, end de lige ser ud, når man som hospitalsdirektør får lyst til at fixe et problem.

Pas på det særlige Horsens-DNA

For Lisbeth var det også vigtigt at få sagt til hospitalets medarbejdere og ledere, at de skal værne om det særlige Horsens DNA, som handler om nærhed, relationer oglysten til hele tiden at udvikle og forbedre.

- Tak til alle hospitalets medarbejdere og ledere for et fantastisk samarbejde og for hele tiden at gøre mig klogere. Hospitalsgerningen er altid noget, vi gør sammen. Vi kan intet alene, men sammen er det utrolige muligt, og det synes jeg, at hospitalets udvikling vidner om. Jeg har i hvert fald oplevet, at der var tilstrækkelig psykologisk tryghed til, at man også kunne udfordre hinanden i en fælles ambition om at gøre tingene bedre.

- Jeg har lært ufatteligt meget af jer igennem årene, og sammen har vi lavet store forandringer og forbedringer til gavn for patienterne, sluttede hospitalsdirektøren.

For Lisbeth venter nu en tid som pensionist og med meget mere tid til familie, venner og fritidsinteresser, herunder ikke mindst mere motion.

På hele hospitalets vegne: Tak til Lisbeth for en stor og dedikeret indsats. Vi ønsker dig alt godt fremover.