Fedtemøgets fader har sagt undskyld – men vil ikke stoppe forureningen

Ansvaret for fedtemøgets hærgen langs de danske kyster ligger på skuldrene af den tidligere Venstre-statsminister Lars Løkke Rasmussen. Det var ham, der sagde ja til den landbrugspakke, der øgede udslippet af næringsstoffer markant fra landbruget. Han magtede ikke at modstå presset fra landbrugets lobbyister, men valgte at tro på deres forsikringer om frivillige modforanstaltninger, selvom det ville betyde højt spil med havmiljøet. Rent faktisk deltog han personligt i kampagnen for mere kvælstof i en episode, der huskes i dag som ”ølbommerten”.

Løkke Rasmussens rolle fremgår af et opsigtsvækkende interview med dagbladet Politiken 20. maj 2024, hvor den nuværende leder af Moderaterne, påtager sig ansvaret. Han erkender åbent, at det var hans fejl at tro på landbrugets forsikringer om en frivillig indsats for at skære ned på forureningen. ”Jeg er sådan set rigtig ked af, at de fik ret”, medgav han om de kontante advarsler fra en gruppe eksperter, som han dengang fejede til side.

Men der stopper den tidligere Venstre-statsministers bodsgang. Han er ikke parat til at rulle sine fejltagelser tilbage. Landbrugspakkens øgede udledninger, der giver næring til fedtemøget, skal der ikke røres ved.

Kostede Eva Kjer en ministertaburet

Landbrugspakken fra 2016 blev strikket sammen af den daværende Venstre-fødevareminister Eva Kjer Hansen, men udløste lige fra første færd voldsom kritik fra en stribe eksperter og fra de grønne organisationer.

Det helt centrale element i pakken var øgede kvælstofnormer, der gav danske landmænd mulighed for at bruge omtrent 80.000 ton ekstra kvælstof i forhold til de kvoter, der var indført i 1999. Forudsætningen var, at landbruget frivilligt gennemførte en række tiltag for at neutralisere den øgede forurening, men den aftale svigtede erhvervet, og resultatet kan enhver se i disse uger langs de danske kyster.

Landbrugspakken var belønningen for en treårig kampagne, som lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer stod bag. Kampagnen kørte på en påstand om at dansk korn ikke længere kunne bruges til at bage brød, brygge øl eller fodre svin med på grund af for lavt proteinindhold. For at råde bod på dette skulle kvælstofkvoten hæves, hvorefter proteinindholdet ville følge efter.

Løgn på løgn

Kampagnen blev søsat i Jyllands-Posten med avisens landbrugsfaglige journalist Lars Attrup som pennefører. I en stort opsat artikel  “Venstre vil slippe landbruget ud af miljø-spændetrøje”, 6. september 2014, citerede Attrup uden at blinke Venstres fødevareordfører Erling Bonnesen for den opsigtsvækkende påstand, at “dansk korn er efterhånden så ringe, at det hverken kan bruges til øl eller brød. Kvaliteten er nået helt derned, hvor kornet kun kan bruges til svinefoder, hvis det blandes op med store mængder sojaskrå, som skal importeres fra Sydamerika”.

Allerede to dage senere, 8. september 2014, offentliggjorde Landbrug & Fødevarer formålet med den kampagne, som Bonnesen og Attrup havde skudt i gang.

Med overskriften “Dansk korn er for dårligt til øl og brød” blev linjen udlagt i nyhedsbrevet fra den private interesseorganisation. Heri  fastslog man – som en kendsgerning – at “kvaliteten af dansk korn er så dårlig, at bryggerier og brødproducenter må hente deres råvarer i udlandet. Årsagen er de stramme danske regler, der betyder, at danske landmænd må gøde mindre end udenlandske kolleger”.

I nyhedsbrevet var det daværende viceformand, godsejer Lars Hvidtfeldt, der lagde ryg til disse påstande, men igen uden nogen form for dokumentation. Hvidtfeldt udtalte:

”Det er ikke uden omkostninger, når vi skruer op for EU-reglerne, fordi vi synes, vi i Danmark skal være mere ambitiøse end i de andre medlemslande. Men vi har brug for, at politikerne tager stilling til, hvad en given implementering har af økonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser. Tilfældet med det danske korn viser, at vi er nødt til at finde en løsning på den danske overimplementering af EU-reglerne”.

Nyhedsbrevets påstande blev gentaget  samme dag på Altinget.dk med overskriften “Dansk korn er for dårligt til øl og brød”. Det højt respekterede medie bidrog dermed til at blåstemple påstandene uden at bekymre sig om dokumentationen for de voldsomme påstande.

”Ølbommerten”

Så rullede Venstre det tunge skyts ud. På TV2 25. november 2014 hævdede  en alvorligt udseende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, at der sagtens kan produceres en million flere svin i Danmark uden miljøproblemer, og Løkke Rasmussen gentager de falske påstande om det elendige korn.

Omkring 0:25 minutter inde i interviewet siger han om kornhøstens kvalitet: “Vi er nødt til at importere korn for at kunne bage brød og brygge øl”. TV2-journalisten Janni Petersen fanger ikke fortalelsen og undlader da også at bede Venstre-formanden om dokumentation.

Samme dag gentager Venstres daværende næstformand Kristian Jensen formandens ord i et debatindlæg  i Herning Folkeblad: “Det har også betydet, at dansk korn nu har så lavt indhold af protein, at det ikke kan bruges til dansk brød eller til dansk øl, og at danske landmænd må importerer sojabønner fra andre lande. Det er uholdbart”.

Men så var det slut. I Danmarks Radio havde fakta-programmet Detektor  opfanget mislydene omkring kampagnen og tøvede ikke med at kræve dokumentation for Lars Løkke Rasmussens og Kristian Jensen “ølbommert”. Den eksisterede ikke. Både danske malterier og kornmøller bruger dansk korn i stor stil, kunne programmet fortælle 11. december 2014.

Hverken Løkke Rasmussen eller Kristian Jensen ønskede at stille op og forklare sig, men henviste til landbruget.

Gyllegate

Mindre end et år efter vinder Venstre folketingsvalget, og Lars Løkke Rasmussen indtræder i rolle som statsminister den 28. juni 2015.

Glemt er alt om ”ølbommerten”, og den nyudnævnte fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) får besked på at sætte turbo på kvælstofkvoterne. Det gør ministeren, som i december 2015 indgår en politisk aftale med Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om mere kvælstof til landbruget.

Imidlertid trådte en stribe eksperter frem med stærke advarsler mod effekten på vandmiljøet, og på baggrund af eksperternes vurderinger udviklede forhandlingerne om aftalen sig til en stærk kritik af Eva Kjer Hansen. Efter et nyt samråd i Folketinget måtte Kjer Hansen konstatere, at de konservative ikke længere havde tillid til hende.

Da "rød blok" tilsluttede sig de konservatives kritik, måtte fødeministeren efter nogle dages betænkningstid træde tilbage fra posten og blev afløst af partifællen Esben Lunde Larsen. Dette forløb omtales ofte som ”gyllegate” i medierne.

Holder fast ved landbrugspakken

Trods den åbenlyse sammenhæng mellem de øgede kvælstof-normer fra 2016 og bunkerne af fedtemøg langs kysterne i dag vil Lars Løkke Rasmussen ikke rette fejlen. Han vil hellere se fremad. I interviewet med Politiken 20. maj siger han:

” Ting kan jo ikke laves om, men man kan i hvert fald konstatere, at elementerne med de (frivillige, red.) kollektive virkemidler, som vi jo troede på, kom ikke til at virke med den hastighed, det var aftalt, og derfor var det set i bakspejlet ikke godt nok”.

Derimod mener Løkke Rasmussen, at der er brug for at komme op i »et andet gear«, og troen på frivillighed fra landbrugets side til at reducere de kvælstofudledninger, der ender i havet, må være forbi. Både landmænd og fiskere skal mødes med skrappere krav, lyder det fra lederen af Moderaterne, der dog ikke vil pege på præcis, hvilke krav der skal indføres.

Heller ikke miljøminister Magnus Heunicke (S) er parat til at rulle den syv år gamle forureningstilladelse tilbage, selvom det ville give omgående resultater. I stedet er han indstillet på et langt, sejt træk. Han har udnævnt sig selv til "havets minister" og foreslået at oprette en havnaturfond, der skal igangsætte en lang række opgaver med naturgenopretning, udbygning af vedvarende energi og opsamling af miljødata. Fonden får dog kun 500 mio. kroner, og de skal strække helt frem til 2031.

Havnaturfonden skal oprettes ved lov i foråret 2025, og miljøministeren udpeger i samråd med klima-, energi- og forsyningsministeren et rådgivende udvalg bestående af relevante brancheorganisationer, grønne organisationer og fageksperter, som skal komme med egne forslag og anbefalinger til placering og udformning af nye indsatser. Den endelige beslutning om, hvilke indsatser der skal igangsættes besluttes af aftalekredsen.

Imens breder fedtemøget sig.