Sund & Bælt deler data på Danmarks Miljøportal
11.7.2024 09:30:03 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
I Sund & Bælt er vidensdeling vigtigt både internt og eksternt. For at understøtte vidensdeling på tværs bliver Sund & Bælt Danmarks første, store bygherre, der deler sin viden om vandmiljøet med offentligheden på Danmarks Miljøportal.
Når Sund & Bælt, der planlægger, anlægger og driver nogle af Danmarks største infrastrukturprojekter, får til opgave at undersøge store infrastrukturprojekter, medfører det indsamling af tusindvis af data om miljøet i projektområderne.
Nu vil Sund & Bælt som den første store bygherre i landet stille indsamlet data om vandmiljø til rådighed i den nationale database, VanDa, der er en fællesoffentlig tilgængelig database for alle vandmiljødata hos Danmarks Miljøportal.
- Det er vores daglige ambition at dokumentere og indsamle data på vores projekter for at sikre transparens for alle involverede parter. VanDa kan være med til at øge viden og bevidsthed om vandmiljøet, og det er en spændende mulighed for vidensdeling, som vi meget gerne vil bidrage til, siger Christina Berlin Hovmand, der er Miljø- og Myndighedsdirektør i Sund & Bælt.
Det bliver i første omgang data fra den igangværende miljøkonsekvensvurdering af en Østlig Ringvej, der undersøges som sænketunnel langs Amagers østkyst, der kommer til at levere data. Sund & Bælt håber, at initiativet vil inspirere andre i branchen.
- Vi har fået vores rådgivere til at bruge VanDa, så vi sammen kan være med til at fremme den værdi for samfundet, der findes i at vidensdele. Det er ressourcekrævende at foretage grundige og omfattende dataindsamlinger, så det er en økonomisk gevinst for samfundet, at vi kan genbruge eksisterende data i VanDa til fremtidig brug, siger Christina Berlin Hovmand og forklarer, at vidensdelingen også bidrager til øget datakvalitet:
- Jo mere data, der stilles til rådighed, des bedre grundlag og dermed større kvalitet opnås i forhold til de beslutninger, der skal træffes på baggrund af data.
Konkret omfatter Sund & Bælts indsamlede data om vandmiljøet blandt andet målinger af vandkvalitet, ålegræs, bunddyr og alger.
Kontakter
Louise RasmussenKommunikationskonsulentSund & Bælt
Tlf:+ 45 51 37 79 22lora@sbf.dkFølg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sund & Bælt indfører radarovervågning på Storebæltsbroen6.11.2026 10:17:33 CET | Pressemeddelelse
Sund & Bælt etablerer radarbaseret overvågning, der skal gøre det muligt hurtigere at opdage droner omkring Storebæltsbroen. Systemet forventes at være i drift inden udgangen af 2026 og skal understøtte myndighedernes håndtering af dronehændelser.
Storebæltsbroen skal løftes 84 gange i historisk renoveringsprojekt4.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en længere udbudsproces har Sund & Bælt valgt en entreprenør til at stå for en omfattende renovering af brolejerne på Storebæltsbroens Vestbro. Arbejdet begynder i 2027 og skal gennemføres, mens trafikken fortsat kører over broen.
Sund & Bælt udbyder opgradering af færgehavne ved Storebælt2.11.2026 13:14:46 CET | Pressemeddelelse
Halsskov Havn og Knudshoved Havn skal klargøres, så der kan indsættes færger i tilfælde af en længerevarende afbrydelse af trafikken på Storebæltsforbindelsen. Sund & Bælt har nu sendt opgraderingen af de to havne i udbud.
Tunneløvelse skal træne beredskabet ved Storebælt21.10.2026 09:14:12 CEST | Pressemeddelelse
Natten til søndag den 25. oktober gennemfører Sund & Bælt i samarbejde med Politi og beredskabet en omfattende øvelse ved jernbanetunnelen under Storebælt. Øvelsen skal træne beredskabets håndtering af en alvorlig togulykke. Der vil være ændringer for togtrafikken.
Entreprenør på Femern Bælt-projektet genoptager arbejdet efter cyberangreb16.10.2026 13:51:17 CEST | Pressemeddelelse
Efter et cyberangreb mod Femern-entreprenøren FLC, er arbejdet på byggepladsen gradvist blevet genoptaget
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum