Flere ansøgere til Roskilde Universitet igen i år
Roskilde Universitet har modtaget 1.798 1. prioritetsansøgninger, viser netop offentliggjorte tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er 14 procent flere end sidste år.
Fristen for at søge ind på en videregående uddannelse udløb fredag den 5. juli klokken 12, og sammenlignet med sidste år har 14 procent flere haft Roskilde Universitet øverst på ønskelisten. Det viser en opgørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som netop har offentliggjort ansøgertallene for de enkelte uddannelsesinstitutioner.
1.798 har angivet Roskilde Universitet som deres førsteprioritet.
Rektor Hanne Leth Andersen glæder sig over de mange ansøgere:
”Jeg er glad for den store interesse, som de unge viser os. Det bekræfter os i, at RUC har en vigtig plads i universitetslandskabet. Vores kandidater er især anerkendt for at kunne arbejde struktureret med virkelighedens problemer og skabe samarbejde på tværs af fag. Og så har man mulighed for at gøre en forskel i verden både under sin studietid og som færdiguddannet – og det appellerer til mange unge i dag,” siger hun.
Roskilde Universitet er det universitet, som er gået mest frem rent procentuelt.
Lægger vægt på høj faglighed
Sidste år gik Roskilde Universitet frem med 28 procent i antallet af 1. prioritetsansøgninger, og fremgangen kommer efter et målrettet arbejde med universitetets kandidatuddannelser. Det kan have spillet en rolle i de positive ansøgertal.
”Vi har ryddet op i titlerne og tydeliggjort uddannelsernes profil. Men uddannelserne er stadig tværfaglige og anvendelsesorienterede, og vi lægger vægt på høj faglighed gennem stærke forskningsmiljøer og problemorienteret projektarbejde, hvor også det gode studiemiljø er i fokus,” siger Hanne Leth Andersen.
Hun betoner samtidig Roskilde Universitets vigtige rolle i Region Sjælland både nu og i de kommende år:
”Roskilde Universitet skal løfte en vigtig rolle i relation til udviklingen i Region Sjælland de kommende år. Det gælder bl.a. inden for digitalisering, sundhed og bæredygtighed,” siger hun.
Alle ansøgere får besked den 26. juli på, om de får tilbudt en plads.
Kontakter
Roskilde Universitets presseservice: https://ruc.dk/presse
Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Folkehuset Absalon styrker fællesskabet i København – ”en måde at forlade ensomheden på”19.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsker fra Roskilde Universitet har undersøgt, hvad der gør Folkehuset Absalon på Vesterbro til et attraktivt sted for mange mennesker. Absalon holder i øvrigt åbent hver dag hele året - også juleaften.
Nyt forskningsprojekt skal bekæmpe ulighed i børns institutionsliv18.12.2024 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Partnerskab for Børneforskning har bevilget 12 mio. kr. til et nyt forskningsprojekt, der skal give børn mere lige adgang til institutionslivets fællesskaber.
Ukrainsk forsker: 'Et privilegium og en ære at besøge Danmark og RUC'9.12.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Alla Fridrikh er postdoc på Institut for Mennesker og Teknologi, hvor hun har tilbragt næsten et år. Hun kommer fra Ukraine, flygtede fra krigen og har haft muligheden for at fortsætte sin forskning i Danmark.
RUC modtager millionbevilling til forskning i ensomhed blandt ældre20.11.2024 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond har bevilget midler til 7 nye forskningsprojekter om ensomhed - et af projekterne er fra Roskilde Universitet.
Ny ph.d.-afhandling: Selvstyrende teams i ældreplejen skaber større arbejdsglæde - og nye dilemmaer4.11.2024 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Implementeringen af selvstyrende teams i ældreplejen i Danmark rummer udfordringer og dilemmaer, viser ny forskning fra Roskilde Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum