Attraktivt at blive ingeniør fra DTU: Stor stigning i antallet af ansøgere
8.066 har i år søgt optagelse på DTU, hvilket er otte procent flere end sidste år. Andelen, der har DTU som førsteprioritet, stiger også.

En ingeniøruddannelse fra DTU er igen i år et populært valg blandt dem, der har sendt kvote 1-ansøgninger. Da der var sidste frist klokken 12 fredag, havde DTU modtaget 8066 ansøgninger om optagelse i alt. Det er en stigning på otte procent i forhold til sidste års ansøgertal.
Stigningen er størst på civilbacheloruddannelsen, som 5.342 har søgt ind på. Her var sidste år 4.679 ansøgere, svarende til en stigning på 14 procent. Antallet, der havde DTU som deres førsteprioritet, er samtidig steget med 11 procent.
”Det glæder mig at se, at der er så mange, der har lyst til at tage en uddannelse på DTU og bidrage til at løse samfundets store udfordringer. Samtidig ærgrer det mig, at vi på grund af politiske prioriteringer og reformer ikke har mulighed for at optage alle dem, der er kvalificerede, selvom behovet for ingeniører i erhvervslivet er meget stort og stadig stigende, siger Anders Bjarklev, rektor på DTU.
Brede ingeniørkompetencer lokker
Den engelsksprogede bacheloruddannelse General Engineering er igen i år den uddannelse på DTU, der er søgt mest. 894 ansøgere har lagt billet ind, hvilket er hele 28 procent flere end sidste år. Dermed er General Engineering den af DTU’s uddannelser, der har fået flest ansøgninger nogensinde.
Uddannelsen giver de studerende en bred vifte af færdigheder med fokus på at kunne skabe specifikke og praktiske løsninger på virkelige problemer. Med et pensum, der både rummer matematik, fysik, kemi og bioteknologi, giver General Engineering kompetencer, der kan bruges uanset om man vil arbejde med AI, medicin, infrastruktur eller noget helt andet.
Europas bedste ingeniøruddannelse
I alt 2.724 har i år søgt om optagelse på DTU’s diplomingeniøruddannelser, hvilket er et lille fald på tre procent i forhold til sidste år, hvor 2.795 søgte.
Kigger man samlet på diplomingeniøruddannelsen og civilbacheloruddannelsen, har universitet fået 592 ansøgninger mere end sidste år.
DTU har en ambition om at levere Europas bedste ingeniøruddannelse og blev i 2023 kåret som EU’s bedste tekniske universitet af EngiRank.
Kontakter
Anders Overgaard BjarklevRektorDTU
Tlf:4525 1000dtu-rektor@adm.dtu.dkLars D. ChristoffersenDekan for bacheloruddannelser og studiemiljø
Tlf:45 25 10 09DTU-bdean@dtu.dkDTU - Danmarks tekniske universitet
DTU er et teknisk eliteuniversitet med international rækkevidde og standard. Vores mission er at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet.
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
DTU’s supercomputer vil sikre vores datasuverænitet7.2.2025 10:26:06 CET | Pressemeddelelse
I en tid, hvor regeringen vil gøre os mindre afhængige af tech-giganterne, åbner DTU’s nationale supercomputer nu bredere op for sikker opbevaring af data. På Computerome er data hegnet forsvarligt ind på dansk grund.
DTU udpeger tre nye medlemmer til bestyrelsen22.1.2025 10:44:47 CET | Pressemeddelelse
Techleder, branchedirektør og kemiforsker. Det er noget af den erfaring DTU’s tre nye bestyrelsesmedlemmer trækker på og det ser bestyrelsesleder Margrethe Vestager som en styrke.
AI-designede proteiner neutraliserer stoffer i slangegift15.1.2025 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt studie i Nature af bl.a. DTU-forskere og sidste års nobelprismodtager i kemi afslører en mulig gamechanger i behandling af slangebid. De har ved hjælp af AI skabt nye proteiner, der neutraliserer dødelige toksiner i slangegift. Det kan potentielt give sikrere og mere effektive modgifte.
100 års klimahændelser kræver en 100 års plan13.1.2025 14:38:56 CET | Pressemeddelelse
De eksisterende planer for klimatilpasning skal revurderes og markant opgraderes for at kunne håndtere de kommende årtiers klimahændelser. Det er hovedbudskabet i et nyt forslag til en 100 års plan for klimatilpasning, der kommer fra DTU og forskernetværket Navigating 360.
Nyt center skal opbygge viden til at løse omfattende PFAS-forurening9.1.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Universitetssamarbejde i et nyt PFAS-center skal levere forskning og viden om, hvordan myndighederne kan afværge, inddæmme og oprense omfattende forurening med PFAS.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum