Fra næste år tager de unge en chancebillet, hvis de vil på universitetet

Igen i år har mange håbefulde unge søgt ind på en videregående uddannelse via den koordinerede tilmelding (KOT). I år endda flere end de sidste par år. Men fra næste år vil meget være anderledes. Den 5. juli 2024 bliver på mange måder en skelsættende dato. For fra næste studieår vil de nye studerende pga. kandidatreformen blive mødt med risiko for kortere kandidatoverbygninger og mere usikkerhed. Og den allerede aftalte sektordimensionering vil betyde færre studiepladser og højere adgangskrav.

”Jeg forstår godt, hvis de unge har mere end travlt med at få søgt ind i år. Ellers risikerer de jo at købe katten i sækken. De ved ikke, om deres drømmeuddannelse næste år reduceres fra en 5-årig til en 4-årig universitetsuddannelse. De unge ved, hvad de har, men de aner ikke, hvad de får, siger Akademikernes formand Lisbeth Lintz.

Den nye reform betyder to afgørende ting for næste års studieansøgere. For det første er der 10 pct. færre pladser på universiteterne. For det andet må mellem 10 og 20 pct. af de nye bachelorstuderende forvente, at deres kandidatuddannelse bliver forkortet fra i dag 2 år (120 ECTS. point) til et år (75 ECTS.). Det er blot uvist, hvilke uddannelser der forkortes.

Et kandidatudvalg, der aktuelt arbejder på at tegne det fremtidige kandidatlandskab har netop udgivet deres delrapport. Den viser, at udvalget er langt fra mål.  Tværtimod sår delrapporten tvivl om, hvorvidt den politiske ambition om, at 20 pct. af kandidatuddannelserne skal omlægges til erhvervsrettede kandidatuddannelser, er realistisk.

”Vi står tilbage med et meget uklart billede af, hvilke kandidatuddannelser der skal omlægges. Derfor er det heller ikke muligt at give en fyldestgørende vejledning til de uddannelsessøgende, der overvejer en universitetsuddannelse. Det synes jeg ærligt talt er en helt urimelig situation at sætte de unge i. Jeg tror derfor, at mange forældre og studievejledere har rådet de unge til at skynde sig at søge ind i år, og derfor ser vi den store stigning i ansøgertallet. Ja jeg indrømmer gerne at have rådgivet min søn til at prioritere at søge ind på universitet nu fremfor at vente til næste år, siger Lisbeth Lintz.

Læg dertil, at det allerede er besluttet, at universiteterne, de næste år skal reducere optaget på bacheloruddannelserne med 10 pct. Det sker som en del af den såkaldte sektordimensionering, der også er del af kandidatreformen.

”Det er ingen hemmelighed, at vi i den akademiske fagbevægelse ikke ligefrem har heppet på nedskæringerne af uddannelsespladser.  Men derudover er jeg reelt bekymret over, hvad det vil betyde for de unge og det karakterræs, de i forvejen lider under. Den nye reform – og et betydeligt antal færre studiepladser, vil helt givet påvirke kravene til gymnasieelevernes karaktergennemsnit i opadgående retning. Mere karakterræs og mere usikkerhed er formentlig, den præcis modsatte cocktail af, hvad dagens unge har brug for.

Jeg håber meget, at regeringen og forligspartierne bag aftalen om kandidatreform, som minimum tager de uddannelsesøgenes behov for vejledning og information dybt alvorligt. Det må ikke ende med forhastede løsninger, hvor hastværk bliver til makværk, siger Lisbeth Lintz.

Kontakt:

Formand for Akademikerne

Lisbeth Lintz 24 88 84 42