Tyskerne har ladet vente på sig, men nu kigger de mod Danmark
Både Visit Denmark og flere danske destinationer har rapporteret om et fald i antallet af tyske turister, der i år vælger at bruge ferien under Dannebrog. Men nu kan NOVASOL rapportere om en markant stigning i interessen fra de tyske feriegæster.
Som de fleste andre europæiske nationaliteter har tyskerne været optaget af EM-feberen og store fodboldfester det meste af sommeren. Om det er det, der indtil nu har afholdt dem fra at booke deres sommerferie til Danmark, er svært at sige, men uanset har flere danske destinationer og Visit Denmark kunnet rapportere om et dyk i tyske turister i Danmark. Dykket har dog nu forvandlet sig til en stærk offensiv fra tysk side, i hvert fald hvis man spørger sommerhusudlejningsbureauet, NOVASOL.
De kan nemlig se en stigning på 12 procent i bookinger over de seneste tre uger. Bookingerne foretaget de sidste 3 uger fordeler sig primært hen over ophold i juli med 29 procent og august med 31 procent. De øvrige bookinger fordeler sig bredt over årets resterende måneder. Kigges der på søgninger på novasol.de de sidste 3 uger, så afspejles tyskernes interesse for sommerhusudlejning også der, med en stigning på 16 procent sammenlignet med 2023.
"Det er en stærk tradition for mange tyskere at holde sommerhusferie i Danmark, som ofte bestilles tidligere end andre nationaliteter. I år har tyskerne dog ændret deres bookingadfærd. Om det skyldes EM eller om det følger den tendens, vi også ser hos danske gæster, hvor de booker tættere på ankomst, er svært at lave en stensikker konklusion på. Uanset årsagen er vi glade for at se, at tyskerne nu vender blikket mod Danmark," siger Kenn Rasmussen, vicedirektør i NOVASOL.
Det er især i det jyske, at de tyske gæster indtil videre har booket deres sommerhusferie, hvilket også traditionelt set oftest er der, de er at finde i løbet af sommeren. Et faktum der ikke overrasker NOVASOL.
”Den lette adgang til Jylland fra Tyskland, samt de mange strande, klitterne og Vesterhavet er noget af det, som mange tyskere forbinder med Danmark. De er måske kommet der hele deres liv, og derfor er det også naturligt, at de fortsætter traditionen. På listen over andre områder, der også tiltrækker de tyske feriegæster ses for eksempel Østjylland og Sjælland,” siger Kenn Rasmussen.
Nøgleord
Kontakter
NOVASOL’s presseteam
Tlf:+45 31 27 33 11press@novasol.comBilleder
Links
Om NOVASOL
NOVASOL blev grundlagt i Danmark i december 1968 og har siden udviklet sig til at blive en af Europas største udlejere af ferieboliger. NOVASOL udlejer i dag mere end 50.000 ferieboliger i 18 europæiske lande, herunder mere end 10.000 sommerhuse og lejligheder i Danmark. NOVASOL er en del af Awaze, en af de største virksomheder inden for ferieboligudlejning i Europa. Awaze omfatter betroede brands som NOVASOL, Cottages.com og HoSeasons, som tilsammen har flere hundrede års erfaring inden for udlejning af ferieboliger. På tværs af disse brands administrerer Awaze en portefølje på mere end 100.000 unikke ferieboliger på nogle af verdens mest populære destinationer. For mere information, besøg: www.novasol.dk
Følg pressemeddelelser fra NOVASOL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NOVASOL
Flere vælger sommerhuset til i efterårsferien1.10.2024 08:51:18 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke længere kun sommer og højsæson, der tiltrækker sommerhusgæster til Danmark. Nye tal fra en af Danmarks største feriehusudlejere, NOVASOL, viser, at både flere danskere og tyskere vælger at holde efterårsferie i sommerhus, og særligt korte ophold vinder frem.
Ny trend: Danskerne tager på sommerhusferie for at pleje deres venskaber23.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse fra Jysk Analyse viser, at flere danskere vælger at tage i sommerhus med deres venner som en årlig tradition. En måde at fastholde og dyrke deres venskaber i voksenlivets travle hamsterhjul, mener ekspert.
Tre klare tendenser fra sommerens højsæson hos NOVASOL28.8.2024 10:19:43 CEST | Pressemeddelelse
Højsæsonen lakker mod enden og NOVASOL, en af Danmarks førende feriehusudlejningsvirksomheder, har identificeret tre markante tendenser, der har præget sommeren 2024.
Danskerne forlænger sommeren med sensommerferie i sommerhus20.8.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Hos feriehusudlejningsfirmaet NOVASOL ser man lige nu en markant stigning på 20 procent i antallet af miniferier, der bookes i september. Denne tendens tyder på, at danskerne fortsat kombinerer arbejde med ferie og tager på ’workation’ udenfor højsæsonen, hvilket er med til at forlænge sommerhussæsonen.
Ny undersøgelse løfter sløret for danskernes grillfavoritter1.8.2024 09:47:08 CEST | Pressemeddelelse
En dugfrisk undersøgelse viser, hvad danskerne synes er uundværligt til den ultimative grillaften. Grillpølsen topper listen, mens drikkevarer deler vandene blandt danskerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum