Apropos Bureau ApS

Nordjysk marketinghus i vækst: Apropos Bureau fordobler

Del

Fra et lille iværksætterkontor på loftet til et marketinghus på toppen af Vesterbro; Apropos Bureau har vokseværk og fordobler på flere nøgleområder

Lars Marco - Apropos Bureau
Lars Marco - Apropos Bureau

Apropos Bureau har i en årrække haft positiv vækst, men især det sidste år har været bemærkelsesværdigt med en fordobling på flere nøgleområder:

- Bureauet er gået fra seks ansatte i 2023 til at rumme 12 ansatte, når august starter.

- Bureauet har renoveret sine lokaler og fordoblet sin plads ved at overtage underetagen på Vesterbro 21.

- Bureauet har opgraderet sin A-kreditvurdering til en AA-kreditvurdering og modtog desuden sin første Børsen Gazellepris sidste november.

Rustet til gearskifte

I december 2023 havde Apropos Bureau seks ansatte. Til august 2024 starter medarbejder nummer 12, hvilket rejser spørgsmålet om, hvordan bureauet så hurtigt har kunnet fordoble en stab, det tog seks år at opbygge:

»Årsagen skal findes i, at vi nu er klar. Vi har længe ønsket at udvide vores forretning, men det kræver både flere opgaver og mere plads. Begge dele er der kommet meget mere af det seneste år, og derfor har vi skiftet gear«. 

Sådan forklarer Lars Marco Andersen, der sammen med medindehaver, Mads Mathiasen, startede Apropos Bureau på sidstnævntes loftrum i 2017. Lars Marco uddyber: 

»Vi er blevet et etableret bureau i Nordjylland med gode referencer, cases og et positivt omdømme, og det har naturligvis gjort os mere attraktive for virksomhederne, som vi også oplever tør investere mere i marketing efter de seneste års økonomiske kriser og global ustabilitet«, uddyber Lars Marco.

Han påpeger i samme omgang, at det er langt fra noget, der bare lige er sket over natten, men at det er et resultat af tider, hvor kunderne ikke hang på træerne:

Der bliver ikke givet ved dørene i medie- og reklamebranchen, og vi har også haft perioder, hvor kundetilgangen ikke har været den største. Men vi har altid udnyttet de perioder til at styrke vores processer, hvilket vi nu mærker effekten af”.

Lars Marco fortsætter med et eksempel:

»For eksempel har vi indgået flere samarbejder og fået udfyldt alle huller i kompetencer og kapacitet, der nu gør os i stand til at hjælpe kunderne helt fra identitet og målgruppe til markedsføring og salg«.

Trods den tydelige stolthed over udviklingen, understreger Lars Marco slutteligt, at bureauet altid vil bevare sin nordjyske jordforbindelse og kundeservice. 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om Apropos Bureau

Apropos Bureau er et marketinghus i Nordjylland, som siden 2017 har hjulpet over 100 virksomheder med at opnå markant vækst gennem professionel og pålidelig marketing.

Kendetegnende for Apropos Bureau er tillid og troværdighed: ingen bindinger, ingen låste systemer og fuld gennemsigtighed. Arbejdet leveres altid med høj professionalisme og personlig håndtering.

Kategorisering af services:
– Strategi og identitet
– Design og kommunikation
– Websites
– Digital Marketing

I 2023 blev Apropos Bureau anerkendt med en Gazellepris, efterfulgt af en AA-kreditvurdering i 2024.

Apropos Bureau

Følg pressemeddelelser fra Apropos Bureau ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Apropos Bureau ApS

Aalborg Kongres & Kultur Center byder naboerne fra Apropos Bureau velkommen som erhvervspartner10.10.2024 08:21:36 CEST | Pressemeddelelse

Aalborg, 10.10.2024 - Apropos Bureau har indgået et nyt partnerskab med Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) som erhvervspartner. Partnerskabet understreger Apropos Bureaus engagement i at støtte den lokale kultur og sætte bæredygtighed på agendaen. AKKC er kendt som frontløber indenfor bæredygtig udvikling og grøn omstilling, senest med afholdelsen af den banebrydende NET ZERO-konference i oktober 2024.

Apropos Bureau forfremmer trofast medarbejder: Stefan Noe bliver Kreativ Ansvarlig27.8.2024 08:38:20 CEST | Pressemeddelelse

I 2018 blev Stefan Noe ansat som Apropos Bureaus første medarbejder og begyndte i rollen som tekstforfatter, mens start-up-bureauet stadig befandt sig på direktørens loftrum. Siden da har bureauet udviklet sig til et markant marketinghus på toppen af Vesterbro i Aalborg, og Stefan har været en nøglefigur i transformationen. Nu er han udnævnt som Kreativ Ansvarlig som et led i bureauets fortsatte udvikling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye