
Miljøstyrelsen afviser Heunickes opfordring til at stoppe dispensationer for forbudte sprøjtegifte
Som svar på en stævning fra fire grønne foreninger afviser Miljøstyrelsen at ophøre med at udstede dispensationer til EU-forbudte sprøjtegifte, til trods for miljøministerens ønske om stop for sprøjtegifte, der kan skade menneskers og dyrs sundhed

I en skriftlig kommentar om forbudte sprøjtegifte til dagbladet information fastslog miljøminister Magnus Heunicke (S) den 22. juni, at ”vi skal væk fra at give dispensationer og i stedet få udviklet alternativer”. Fem dage senere den 27. juni trodsede hans kontorchef Jane Pedersen ministerens holdning og fastholdt Miljøstyrelsens årelange praksis med dispensation til brug af sprøjtegiften asulam.
På grund af sin giftighed har asulam aldrig opnået EU-godkendelse, men Miljøstyrelsen mener, at der foreligger ”særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation” fra EU-forbuddet. Styrelsen henviser til, at der ifølge ansøgerne, som er Landbrug & Fødevarer, ”ikke findes rimelige alternativer … til bekæmpelse af besværlige ukrudtsarter som f.eks. spildraps i frøkulturer af spinat, skorzoner i etableringsåret og morgenfruer”.
Fire grønne foreninger har udfærdiget en stævning mod Miljøstyrelsens praksis med gentagne dispensationer til ikke-godkendte sprøjtegifte, som vurderes at være ulovlig. Foreningerne er Landsforeningen Praktisk Økologi, foreningen Frie Bønder-Levende land, Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis og Foreningen Gylle.dk.
Støtter forbud, men udsteder dispensation
Så sent som 2. februar i år afviste EU-kommissionen en ansøgning om godkendelse af netop asulam.
Den danske regering støttede forslaget om ikke-godkendelse ifølge miljøministerens redegørelse til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, og begrundelsen var, at der ikke kunne dokumenteres en sikker anvendelse af aktivstoffet asulam. Det er klassificeret som hormonforstyrrende med effekter på skjoldbruskkirtlen og som meget giftigt for insekter i vandmiljøet. Risikovurderingen viste også, at der ikke kunne dokumenteres en sikker anvendelse for nabobørn og forbipasserende børn til de marker, hvor giftstoffet udsprøjtes.
Miljøminister Magnus Heunicke er helt på linje med disse EU-krav.
”Når Miljøstyrelsen ikke kan vise sikkerhed for menneskers sundhed, så skal der naturligvis ikke udstedes dispensationer,« skrev Heunicke i sin kommentar til Informations forsideartikel den 22. juni, der handlede om dispensation til kartoffelgiften Reglone . »Jeg ønsker ikke, at der bliver brugt Reglone i Danmark, og vi skal væk fra at give dispensationer og i stedet få udviklet alternativer,« fastslog Heunicke.
Han overså imidlertid, at Miljøstyrelsen dagen før den 21. juni havde givet nok en Reglone-dispensation til sprøjtning af purløg. Det er et åbent spørgsmål, om han heller ikke var orienteret, da styrelsen den 27. juni afviste stævningen vedrørende asulam fra de fire foreninger.
Dispensationer i årtier
Miljøstyrelsen har siden 1993 hvert eneste år givet dispensation til anvendelse af sprøjtegiften Asulox, der indeholder det aktive giftstof asulam. Det fremgår af en omfattende aktindsigt i samtlige ansøgninger og dispensationer til brug af produktet.
Asulam er et såkaldt systemisk herbicid, som optages via bladene på planter og transporteres rundt i planterne. Det virker ved at blokere for celledelingen i vækstpunkterne, hvorved væksten stoppes. I mennesker og dyr virker det hormonforstyrrende.
Miljøstyrelsens dispensation den 3. april i år til at bruge asulam er den seneste i en årrække, hvor styrelsen også har givet dispensationer til en række andre forbudte sprøjtegifte, hvis godkendelse af aktivstofferne var afslået af EU-kommissionen. På trods af de gentagne dispensationer gennem flere årtier med enslydende begrundelser har Miljøstyrelsen aldrig stillet krav om, at ansøgerne indsendte en EU-ansøgning om optagelse af asulam på listen over godkendte stoffer.
EU-kommissionen har understreget vigtigheden af, at adgangen til at dispensere ikke må undergrave sammenhængen og det generelle system med fælles europæiske betingelser for godkendelse af aktivstoffer. Hertil kommer, at pesticidforordningen indeholder en mulighed for at godkende anvendelse af et aktivt stof i en tidsbegrænset periode, som ikke må overstige fem år, men Miljøstyrelsen har i stedet benyttet en undtagelsesbestemmelse, der kun finder anvendelse i nødsituationer, hvor der foreligger særlige omstændigheder. På den måde har styrelsen snoet sig udenom betingelsen om maksimalt fem års midlertidig godkendelse.
Miljøstyrelsen har ikke i sit svar til de fire foreninger anført nogen begrundelse for, hvorfor de andre mulige løsninger ikke er forsøgt bragt i anvendelse, og der foreligger ingen dokumentation for, at landbruget ikke har kunne ændre produktionsformen. Det er helt åbenbart, at der har været mulighed for at gøre dette i lyset af de mange år med nøddispensationer.
Samlet set gøres det gældende i stævningen, at brugen af nøddispensation i årtier er i strid med pesticidforordningen og EU-harmoniseringen af reglerne for godkendelse af pesticider. De omtvistede afgørelser er også at denne grund ugyldige, og bidrager til at underminere respekten for EU-fællesskabet.
Næste skridt peger mod landsretten
De fire foreninger fastholder, at Miljøstyrelsens nøddispensationer til asulam gennem flere årtier og til en række andre ikke-godkendte sprøjtegifte gennem flere år er i modstrid med EU-retten og bør ophøre. Næste juridiske skridt vil derfor være at rejse sagen mod Miljøstyrelsen. Den styrelse som miljøminister Magnus Heunicke (S) er øverste ansvarlige for.
De fire foreningers advokat Nikolaj Nielsen fra Kontra Advokater indstiller, at sagen skal starte i landsretten, jf. retsplejelovens § 226, grundet sagens principielle karakter. Sagen rejser en række spørgsmål, der har vidtrækkende betydning for dansk landbrug. Den Europæiske paraplyorganisation Pesticid Action Network Europe udgav i 2023 en rapport, der viste, at Danmark var nummer tre blandt de EU-medlemslande, som hyppigst anvender adgangen til at udstede nøddispensationer.
Sagen rejser en række principielle spørgsmål, der ikke kun har betydning for adgangen til at anvende den sprøjtegift, som den omtvistede dispensation vedrører, men som også vil have betydning for dispensationer i lignende sager som f.eks. det siden 2019 forbudte, diquatbaserede svampemiddel Reglone, der stadig må anvendes på dispensation i produktionen af purløg frø.
Udfaldet af denne sag vil have betydning for Miljøstyrelsens generelle praksis og dermed også for niveauet for beskyttelse af mennesker og dyr mod giftige stoffer i Danmark og potentielt i alle EU medlemslandene. De fire foreninger vil nemlig også anmode retten om at forelægge præjudicielle spørgsmål til EU-domstolen angående fortolkning af pesticidforordningen, der er gældende i hele EU.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Sandmark
Tlf:26 23 02 82forkvinde@praktiskoekologi.dkKjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkLars Myrthu-Nielsen
Tlf:62 24 43 24lmn@eco-net.dkOle Kjærulff DavidsenFrie Bønder-Levende Land
Tlf:26 84 90 90olekdavidsen@gmail.comBilleder



Vedhæftede filer
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed