Helt ærligt: Så få danske jobs er der i landbruget

Hensigten med at spendere hundredtusinder af reklamekroner på helsides annoncer i aviserne var ikke til at tage fejl af. Budskabet til den grønne trepart lød: Hvis I vedtager en 'her-og-nu' afgift på klimaforurening fra landbruget, så kan det koste titusinder af jobs – eller som reklamefolkene bag kampagnen formulerede det: ”I alt er 123.000 arbejdspladser en del af eller direkte afhængige af det danske landbrug”.

Selvom det var korrekt og kan lyde dramatisk, så er 123.000 arbejdspladser altså ikke alverden i et samfund med 2,98 mio. lønmodtagere. Faktisk er det blot 4,1% af arbejdsstyrken, men trods denne lidenhed skal man ikke kimse af disse jobs. Værd at notere sig er dog den ikke uvæsentlige detalje, at tabet af de påståede 123.000 arbejdspladser ville forudsætte en total nedlukning af dansk landbrug og alle følgeindustrierne, hvilket ingen af parterne nogensinde har sagt endsige drømt om.

Værre bliver det, når man ser nøjere på L&F-tallene. De er ikke korrekte.

I virkeligheden drejer det sig kun om 52.500 arbejdspladser med fuldtidsbeskæftigede. Og for at det ikke skal være løgn, så er andelen af udlændinge hele 33 pct., og den stiger år for år. Dansk landbrug fungerer altså som et betydningsfuldt arbejdsanvisningskontor for udlændinge.

Det er Danmarks Statistik, der har gennemført en grundig analyse af beskæftigelseseffekten af dansk landbrug. Den blev offentliggjort den 7. april 2022 og handlede specifikt om udenlandske arbejdskraft – altså ikke danske jobs – på det danske arbejdsmarked. Men læs selv konklusionerne med statistikernes egne ord. De kommer her:

Denne analyse undersøger anvendelsen af udenlandsk arbejdskraft fra 2008 til 2020 blandt fuldtidsbeskæftigede inden for landbrug, gartneri, fiskeri, akvakultur og de nærmeste følgeindustrier i form af slagterier, mejerier og fiskeforarbejdning. Analysen viser blandt andet, hvilke lande den udenlandske arbejdskraft kommer fra og undersøger forskelle mellem brancher.

Analysens hovedkonklusioner:

• I 2008 var 20 pct. af de 52.100 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet udenlandske statsborgere. I 2020 var andelen steget til 33 pct. og beskæftigelsen til 52.500 fuldtidsbeskæftigede.
• De udenlandske fuldtidsbeskæftigede inden for fødevareområdet kom i 2020 især fra Ukraine, Rumænien og Polen. Den største stigning er blandt rumænere, hvor andelen er steget fra 1,2 pct. i 2008 til 7,0 pct. i 2020.
• Der var i 2020 flest udenlandske beskæftigede lønmodtagere inden for fødevareområdet i Vejen Kommune, hvor næsten 940 fuldtidsbeskæftigede havde udenlandsk statsborgerskab. Herefter følger Horsens Kommune (830) og Vesthimmerlands Kommune (730).
• Branchegruppen Svineproduktion havde med 51 pct. den højeste andel af beskæftigede lønmodtagere med udenlandsk statsborgskab i 2020. Den største stigning er også inden for denne branchegruppe, hvor andelen steg 19 procentpoint fra 2008 til 2020.
• Næsten 26 pct. af de lønmodtagere, der var beskæftiget inden for Svineproduktion i 2020, var ukrainske statsborgere, og 17 pct. kom fra Rumænien. I branchegruppen Slagterier var de fleste udlændinge fra Polen og udgjorde 14 pct. af alle beskæftigede i branchegruppen. Inden for Gartneri var der større diversitet med en mere ligelig fordeling af beskæftigede fra Litauen, Polen og Rumænien.
• Blandt de undersøgte brancher var der færrest udenlandske statsborgere ansat på Mejerier og i Fiskeri og akvakultur, nemlig henholdsvis 8 pct. og 16 pct. i 2020. For begge brancher var der dog tale om en fordobling af andelen af udenlandske statsborgere siden 2008.
• Andelen af udenlandske statsborgere blandt selvstændige inden for fødevareområdet har ligget mellem 2,3 pct. og 2,5 pct. siden 2008. Hovedparten er fra Nederlandene.