Frederikssund og Hillerød lader private virksomheder slå græsset
Når der skal tømmes skraldespande, slås græs eller lappes huller i vejene i Frederikssund og Hillerød, er det ansatte i private virksomheder, der løser kommunernes vej- og parkopgaver. I Fredensborg og Hørsholm gælder det kun 25 procent af opgaverne. Der er penge at spare for de nordsjællandske kommuner, der lader private virksomheder slå græsset, viser nye tal fra DI
Borgerne i Nordsjælland lægger næppe mærke til, om det en medarbejder fra en privat virksomhed eller en medarbejder fra kommunens egen vej- og parkafdeling, der slår græsset, rydder sne eller tømmer skraldespandene. Men det kan have stor betydning for både pris, kvalitet og bæredygtighed.
En ny analyse fra DI viser, at Furesø kan spare 8,3 millioner kroner om året ved at lade private virksomheder stå for kommunens vej- og parkopgaver som f.eks. at tømme skraldespande, vedligeholde veje, slå græs eller rydde sne. I Rudersdal og Fredensborg er der henholdsvis 7,6 og 5,8 millioner kroner om året at hente. I Hørsholm er der 4,8 millioner kroner at spare.
- Frederikssund og Hillerød er blandt de kommuner i hele landet, som er længst fremme på det her område. Og Helsingør og Gribskov er også med i front her. De har opdaget gevinsterne ved at bede private virksomheder byde ind på opgaverne, og jeg kan kun opfordre resten af vores kommuner her i Nordsjælland til at gøre det samme, siger bestyrelsesleder Jørgen Simonsen, DI Byggeri Nordsjælland og uddyber:
- Udover de stordriftsfordele, som private virksomheder har, så er de jo eksperter på deres område, og de arbejder hele tiden på at levere bæredygtige løsninger, der tager højde for f.eks. genanvendelse eller at nedbringe CO2-udledningen. Deres grønne løsninger kan også være med til at indfri kommunernes egne grønne målsætninger.
Private virksomheder står i dag for at løse godt halvdelen af de nordsjællandske kommunernes mange vej- og parkopgaver, og kommunerne kan samlet set spare 36 millioner kroner ved at skrue op for samarbejdet med private virksomheder.
- De fleste kommuner har svært ved at få skattekronerne til at slå til – det gælder også i Nordsjælland. Jeg kan kun opfordre politikerne til at tage en åben snak om det her. Er der råd til at sige nej til den slags muligheder? Hvordan får borgerne mest mulig ud af deres skattekroner? Lyder opfordringen fra Jørgen Simonsen, DI Byggeri Nordsjælland.
I en rundspørge, som Wilke har foretaget for DI, svarer 58 procent af borgerne i Nordsjælland, at kommunerne bør koncentrere sig om ældrepleje, folkeskoler og børnehaver, og lade private virksomheder løse praktiske opgaver som f.eks. snerydning og vedligeholdelse af veje og bygninger.
- For borgerne er det jo lige meget, hvem der klipper græsset i vejkanten eller kører fejemaskinen, bare det bliver gjort. Virksomhederne er ofte specialiserede indenfor deres område, har fingeren på pulsen, når det kommer til at bruge ny teknologi, og derudover kan de ofte levere til en konkurrencedygtig pris, siger bestyrelsesleder Jørgen Simonsen, DI Byggeri Nordsjælland.
Nøgleord
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Byggeri Nordsjælland Jørgen Simonsen, telefon 40 50 26 40
Regional konsulent for DI Byggeri Nordsjælland Anders Hjorth Jensen, telefon 27 13 49 89
DI's Pressecenter, telefon 33 77 45 00
Billeder

Links
DI Byggeri er et branchefællesskab for over 6.700 virksomheder inden for hele byggeriets værdikæde. Medlemsvirksomhederne beskæftiger knap 120.000 medarbejdere. Læs mere: DI Byggeri - https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Byggeri
DI Byggeri: ID-kort skal skabe overblik og tryghed på byggepladsen30.6.2025 11:32:39 CEST | Pressemeddelelse
Nyt ID-kort på store byggepladser skal styrke overblikket og gøre det lettere at sikre ordnede forhold, lyder det fra DI Byggeri
DI: Fremgang i bygge- og anlægsbranchen – på trods af geopolitisk ustabilitet26.6.2025 09:03:57 CEST | Pressemeddelelse
Bygge- og anlægsbranchen er tilbage i vækst. En ny byggeprognose fra Dansk Industri forudser, at investeringerne vil stige med 6 procent i 2025 – og det er især renoveringer, der forventes at drive udviklingen.
Fire nye ansigter i DI Byggeris bestyrelse efter dagens generalforsamling22.5.2025 12:41:57 CEST | Pressemeddelelse
Christina Wiemann, adm. direktør i CH Byg A/S, Kim Slavensky, adm. direktør i Phønix Tag Energi A/S, Michael Breinholt Madsen, adm. direktør i Bygma A/S og Ulrik Branner, adm. direktør i SiteHub ApS trådte på dagens generalforsamling ind i DI Byggeris bestyrelse.
Ny bestyrelsessammensætning og vedtægtsændringer styrker nedriv-ningsbranchen14.5.2025 13:36:48 CEST | Pressemeddelelse
Broløkke Herregård dannede en smuk ramme om årets generalforsamling i Nedrivnings- og Miljøsaneringssektionen på Langeland d. 10. maj 2025. Her blev betydelige ændringer vedtaget for at fremme branchens udvikling.
Se listen: Så lang tid tager det at få en byggetilladelse i din kommune10.3.2025 10:32:44 CET | Pressemeddelelse
Selvom ventetiden på en byggetilladelse er blevet kortere, er der stadig store kommunale forskelle, viser en ny analyse fra DI Byggeri.