Tidlig operation bør tænkes ind som førstevalg i behandling af alvorlig tarmlidelse
Kronisk tarmbetændelse rammer millioner af unge mennesker på verdensplan. Ny forskning fra Aalborg Universitet udfordrer gængs praksis og viser, at nogle patienter med Crohns sygdom ville have stor gavn af at få fjernet den syge del af tarmen tidligt i sygdomsforløbet.

Antallet af danskere, der lider af kronisk tarmbetændelse, Crohns sygdom, er i kraftig vækst. Fra 1995 til 2016 er antallet af danskere med diagnosen tredoblet, og i dag lever ca. 20.000 med sygdommen. Det er ofte unge mennesker, der rammes, og det påvirker livskvaliteten betydeligt med symptomer som blødninger, mavesmerter og diarré. Ofte fører det også til kirurgisk fjernelse af dele af tarmen.
Nu kan det danske grundforskningscenter PREDICT på Aalborg Universitet (AAU) præsentere en række opsigtsvækkende resultater, der viser, at det i mange tilfælde ville være bedst for patienterne, hvis de allerede tidligt i deres sygdomsforløb blev opereret og fik skåret den syge del af tarmen af. Resultaterne er publiceret i det anerkendte, internationale tidsskrift Gastroenterology.
- Vores studie viser, at en tidlig operation kan være relevant som første behandling til patienter, der har fået diagnosen Crohns sygdom. Det er ikke gængs praksis. I dag bliver patienter ofte sat i medicinsk behandling, men det kan være forbundet med bivirkninger, samtidig med at mange alligevel ender med at blive opereret, hvis medicinen stopper med at virke, forklarer Kristine Allin, lektor og partner i PREDICT, der har lavet undersøgelsen i samarbejde med professor og centerdirektør Tine Jess.
Danske sundhedsdata er en gave til patienter verden over
Den nye undersøgelser viser, at halvdelen af de patienter, der har fået fjernet den syge del af tarmen inden for det første år efter, at de er blevet diagnosticeret, hverken har behov for yderligere operationer eller medicinsk behandling fem år senere.
- Vi ved, at tidlig og effektiv behandling af Crohns sygdom er afgørende for at forhindre sygdomsforværring og forbedre den langsigtede prognose. Så de nye resultater er meget afgørende for mange patienter, siger Tine Jess.
Resultaterne læner sig op ad konklusionen fra et tidligere, mindre studie, men indtil nu har der manglet solide data fra større patientgrupper for at kunne bekræfte hypotesen. Det er netop de data, forskerne nu har bragt frem i lyset.
- De danske sundhedsregistre er helt unikke på verdensplan. Vores studie er et skoleeksempel på, hvordan danske registerdata kan forbedre klinisk praksis internationalt til gavn for millioner af patienter, siger Kristine Allin
Undersøgelsens resultater |
|||
Blandt de patienter i undersøgelsen, der har fået fjernet den syge del af tarmen inden for det første år efter, at de er blevet diagnosticeret med Crohns sygdom, har halvdelen hverken behov for yderligere operationer eller medicinsk behandling fem år senere. Omvendt viser undersøgelse, at 18 procent af patienterne, der fra begyndelsen blev behandlet med medicin, havde brug for operation efterfølgende, mens 41 procent havde brug for anden medicinsk behandling. 47 procent havde brug for fortsat behandling med den medicin, de var startet på. |
|||
Kontakter
Kristine Højgaard AllinLektor, Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT), AAU
Tlf:6170 3284allin@dcm.aau.dkTine JessCenterdirektør og professor, Center for Molecular Prediction of Inflammatory Bowel Disease (PREDICT), AAU
Tlf:28576038jess@dcm.aau.dkNina HermansenJournalist, AAU Kommunikation og Public Affairs
Tlf:22940459ninah@adm.aau.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Forskere: Indfør lydmærkning for boliger14.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Støj i boligen kan forringe livskvaliteten væsentligt med mærkbare konsekvenser for sundheden, viser forskning. Derfor foreslår forskere fra Aalborg Universitet at indføre en akustisk mærkningsordning af boliger, som man kender det fra energimærkning.
Forskere bruger AI til at spotte sygdomme og stress hos heste9.7.2025 08:40:53 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aalborg Universitet bruger kunstig intelligens til at analysere hestes ansigtsudtryk for at undersøge, hvornår de er stressede eller i smerter. Det skal lægge kimen til nye værktøjer, der kan styrke dyrevelfærden og bekæmpe sygdomme.
Ny forskning: EUs milliardstøtte til grænsekontrol fører til overgreb på migranter7.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et omfattende feltarbejde i Tunesien viser, at EUs samarbejde med nordafrikanske lande om grænsekontrol har alvorlige konsekvenser for migranterne. Det fremgår af en ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet.
Statskundskab kommer stærkt fra start i Nordjylland6.7.2025 08:31:17 CEST | Pressemeddelelse
Med mange ansøgninger er den nye statskundskabsuddannelse på Aalborg Universitet kommet godt fra start. Samtidig stiger interessen for business-uddannelserne markant.
Ny forskning: "Vi straffer mere, flere og hårdere"1.7.2025 14:15:10 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra AAU har for første gang kortlagt alle ændringer af den danske straffelov siden 1980. Resultatet viser over 900 lovændringer. De fleste ændringer har fundet sted efter år 2000 og har en skærpende karakter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum