Vejdirektoratet

Længere åbningstider på Kronprins Frederiks Bro

Del

Der er i øjeblikket ekstra lange åbningstider på Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund, hvor tekniske problemer gør det nødvendigt at begrænse antallet af klapåbninger for de sejlende.

Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund. Foto: Vejdirektoratet
Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund. Foto: Vejdirektoratet

Trafikanter kan komme ud for at holde lidt ekstra i kø, når de skal bruge Kronprins Frederiks Bro i Frederikssund til at krydse Roskilde Fjord.

Den ekstra ventetid skyldes, at Vejdirektoratet som følge af tekniske udfordringer har været nødt til at begrænse antallet af klapåbninger for de sejlende. Det er den ene af klapbroens motorer, der er ude af drift, hvilket betyder, at den østlige klap lige nu kører med nødmotor og dermed ikke kan blive betjent som normalt.

Der arbejdes intensivt på at vende tilbage til normal drift i løbet af denne uge. Vejdirektoratet kan dog ikke med sikkerhed sige, hvornår problemet med motoren er løst.

Husk at du altid kan følge med i Kronprins Frederiks Bros åbningstider via app'en Sejlsikkert.

Vejdirektoratet beklager de gener, som den midlertidige ændring af broens åbningstider måtte have for trafikanter og sejlende.

Nøgleord

Kontakter

Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon

Tlf:20 61 26 64

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye