Vejdirektoratet

Vejdirektoratet renoverer broen i krydset mellem Frederikssundsvej og Roskildevej ved Ølstykke

Del

Trafikanterne på Frederikssundsvej ved Ølstykke må fra mandag den 8. juli væbne sig med tålmodighed, når Vejdirektoratet påbegynder renovering af broen, som fører Frederikssundsvej over krydset med Roskildevej, Rute 6.

Vejdirektoratet skal udskifte dele af fugtmembranen på broen og derefter asfaltbelægningen på Frederikssundsvej hen over broen. Arbejdet vil fortrinsvis foregå i dagtimerne på hverdage og Vejdirektoratet forventer at være færdige i midten af september måned. Arbejderne er dog afhængige af vejret, og der kan derfor være weekender, hvor der arbejdes.

 

Information til trafikanterne

I forbindelse med de forberedende arbejder vil entreprenøren afspærre én vognbane i hver kørselsretning, og der vil være venstresvingsforbud på Frederikssundsvej og ved frakørselsramperne.

Efter den 8. juli vil der ske større trafikale omlægninger i to etaper, hvor der i begge etaper kun vil være ét spor åbent i hver retning hen over broen, og alle venstresving på både overført og underført vej vil være spærrede.

Det eksisterende signalanlæg vil være slukket i hele udførelsesperioden, og der vil være skiltede omkørselsruter.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanterne.

Information om hvor der arbejdes og konkrete restriktioner for trafikken kan ses på www.trafikinfo.dk sammen med øvrige relevante vej- og trafikmeldinger.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye