Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende servicelovens § 102
Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter.
Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation.
Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tidligere praksis på området selv havde antaget, at afgørelser efter bestemmelsen forudsætter en sådan individuel vurdering.
Begrænset anvendelsesområde
Ombudsmanden bemærker samtidig, at bestemmelsen i servicelovens § 102 har et begrænset anvendelsesområde, og at kommunerne har mulighed for inden for lovens rammer at fastsætte generelle og vejledende serviceniveauer for anvendelse af bestemmelsen, som kan indgå i kommunernes afgørelser på området.
Efter ombudsmandens opfattelse ændrer det dog ikke på kommunernes generelle forpligtelse til at vurdere borgernes behov for hjælp.
”Serviceloven bygger på et princip om, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere borgerens behov for hjælp og på baggrund heraf vurdere, hvilken type hjælp samt omfanget heraf der skal ydes til den pågældende borger for af afhjælpe behovet. Efter min opfattelse er der ikke holdepunkter for, at noget andet skulle gælde i forhold til servicelovens § 102, og jeg finder derfor, at en kommune ikke har mulighed for at træffe en generel beslutning om aldrig at give hjælp efter denne bestemmelse”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.
Ombudsmanden henstiller på baggrund af sin udtalelse, at Ankestyrelsen tager stilling til, om principmeddelelsen skal ophæves.
Ombudsmanden henstiller også til, at Ankestyrelsen genoptager sagerne med de to borgere, der klagede til ombudsmanden.
Læs ombudsmandens redegørelse om servicelovens § 102.
FAKTA
Servicelovens § 102 har følgende ordlyd:
”§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.”
Læs principmeddelelse 4-23 af 22. marts 2023 fra Ankestyrelsen.
Kontakter
Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91
Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12
Folketingets Ombudsmand
Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.
Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand
Skatteministeriet sikrede sig ikke dokumentation for central udmelding3.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med omlægningen af det nye boligskattesystem udmeldte Skatteministeriet i januar 2023, at den foreslåede ændring ville betyde, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse i 2024. Formuleringen indgik senere på året også i en omfattende oplysningskampagne om det nye boligskattesystem. Skatteministeriet sikrede sig imidlertid ikke dokumentation for de beregninger, som lå til grund for udmeldingen i januar 2023. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af en klage fra en journalist, der havde søgt om aktindsigt i de bagvedliggende beregninger. Skatteministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet løbende forud for udmeldingen i januar 2023 foretog beregningerne på Danmarks Statistiks lovmodelserver, og at disse beregninger stabilt viste, at 4 ud af 5 boligejere ville få en skattelettelse. Der foreligger dog ikke dokumenter med disse beregninger eller forudsætningerne for dem. Det finder ombudsmanden uheldigt. ”Størrelsen af boligsk
Styrelse har ikke levet op til lovmæssig forpligtelse i sager om underholdsbidrag fra skyldnere i udlandet2.10.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gældsstyrelsens forvaltning af sin opgave med at hjælpe familier med at inddrive underholdsbidrag, f.eks. forhøjede børnebidrag, fra skyldnere i udlandet har gennem flere år været så mangelfuld, at den har karakter af et grundlæggende myndighedssvigt. Det udtaler ombudsmanden efter at have undersøgt styrelsens indsats på området. ”Når man taler om underholdsbidrag, så taler man om penge, som kan gøre en stor forskel for levevilkårene i familier. Myndighederne burde derfor have taget de nødvendige skridt for at sikre en effektiv inddrivelsesindsats på området og derved leve op til sin lovmæssige forpligtelse”, siger Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger. En vigtig forudsætning for at kunne inddrive penge fra bidragspligtige i udlandet er at vide, hvor de befinder sig. Ombudsmandens kritik går især på, at Gældsstyrelsen efter hans opfattelse i årevis har gjort for lidt for at løse de problemer, der har været forbundet med at fremskaffe adresseoplysninger på bidragspligtige i udlandet – f
Efter ny afvejning udleverer ministerium flere dokumenter fra Svarer-udvalg20.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En journalist har fået aktindsigt i dokumenter fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform – det såkaldte Svarer-udvalg – efter at Skatteministeriet har overvejet hans aktindsigtsanmodning på ny. Det sker, efter Folketingets Ombudsmand havde bedt ministeriet om at redegøre for anvendelsen af afvejningsreglen i miljøoplysningslovens § 2, stk. 3, i forhold til ekspertgruppens brevveksling med eksterne aktører. Denne regel siger, at adgangen til at begrænse aktindsigt skal vejes op mod samfundets interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og at en myndighed kun kan afslå aktindsigt, hvis de interesser, der varetages ved et afslag, overstiger offentlighedens interesse i at få indsigt i oplysningerne. ”Afvejningsreglen i miljøoplysningsloven indebærer, at journalister og borgere har retskrav på aktindsigt i miljøoplysninger, hvis hensynet til offentlighedens interesse i at kende oplysningerne overstiger de interesser, der varetages ved et afslag. Det er derfor vigtigt, at myndighederne e
Styrelse udleverer notater fra intern evaluering af COVID-19-indsats til journalist19.9.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en henvendelse fra Folketingets Ombudsmand har Fødevarestyrelsen givet en journalist aktindsigt i stort set alle oplysninger i et internt dokument med notater fra en række interviews, som styrelsen gennemførte med eksterne samarbejdspartnere i forbindelse med en intern evaluering af Fødevarestyrelsens håndtering af COVID-19 i mink. Styrelsen havde kun givet journalisten aktindsigt i en mindre mængde udsagn fra eksterne samarbejdspartnere om faktiske omstændigheder, hvilket Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri havde stadfæstet. Dette klagede journalisten til ombudsmanden over. Ombudsmanden mente, at notaterne som helhed udgjorde en del af sagens faktuelle grundlag, og at alle relevante oplysninger i notaterne derfor som udgangspunkt var ekstraheringspligtige efter offentlighedslovens § 28, stk. 1. Ombudsmanden bad derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om at redegøre for ministeriets vurdering af, at en række oplysninger ikke var blevet anset for relevante
Ombudsmanden fratræder for at kunne blive dommer ved EU-Domstolen13.9.2024 14:46:53 CEST | Pressemeddelelse
Den 19. april 2024 offentliggjorde regeringen, at den havde indstillet Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, som dommer ved EU-Domstolen. Dommere ved EU-Domstolen udnævnes af medlemsstaternes regeringer efter fælles overenskomst. Udnævnelsen sker efter høring af det såkaldte artikel 255-udvalg, der udtaler sig om indstillede kandidaters kvalifikationer til at udøve embedet, inden medlemsstaternes regeringer foretager udnævnelser. Dette udvalg har nu afgivet en positiv udtalelse om Niels Fengers kvalifikationer til at bestride stillingen som dommer ved EU-Domstolen. Niels Fenger forventes på den baggrund snarest at blive udnævnt af EU-medlemsstaternes regeringer med virkning fra 7. oktober 2024. Af samme grund har Niels Fenger meddelt Folketinget, at han ønsker at fratræde stillingen som ombudsmand ligeledes med virkning fra 7. oktober 2024. FAKTA Niels Fenger har været Folketingets Ombudsmand siden 1. december 2019. Han har tidligere været blandt andet landsdommer og professor i forva
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum