Folketingets Ombudsmand

Kommuner kan ikke beslutte aldrig at anvende servicelovens § 102

Del

Kommuner kan ikke træffe en generel beslutning om, at de aldrig vil tilbyde hjælp efter servicelovens § 102; en paragraf, der giver mulighed for at give borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer hjælp af behandlingsmæssig karakter.

Det er konklusionen i en undersøgelse, som ombudsmanden har gennemført på baggrund af to konkrete klager, og efter at Ankestyrelsen i en principmeddelelse sidste år havde fundet, at en kommune politisk kunne træffe en generel beslutning om, at den ikke ville give hjælp efter servicelovens § 102, og at den således ikke ville foretage en konkret vurdering af den enkelte borgers situation.

Ombudsmanden lægger vægt på, at vurderingstemaet efter bestemmelsens ordlyd er den enkelte borgers særlige behov, og at serviceloven som det klare udgangspunkt forpligter myndighederne til at foretage konkrete og individuelle vurderinger af borgernes behov for hjælp. Han tilføjer, at myndighederne i deres tidligere praksis på området selv havde antaget, at afgørelser efter bestemmelsen forudsætter en sådan individuel vurdering.

Begrænset anvendelsesområde

Ombudsmanden bemærker samtidig, at bestemmelsen i servicelovens § 102 har et begrænset anvendelsesområde, og at kommunerne har mulighed for inden for lovens rammer at fastsætte generelle og vejledende serviceniveauer for anvendelse af bestemmelsen, som kan indgå i kommunernes afgørelser på området.

Efter ombudsmandens opfattelse ændrer det dog ikke på kommunernes generelle forpligtelse til at vurdere borgernes behov for hjælp. 

”Serviceloven bygger på et princip om, at kommunalbestyrelsen i hver enkelt sag skal vurdere borgerens behov for hjælp og på baggrund heraf vurdere, hvilken type hjælp samt omfanget heraf der skal ydes til den pågældende borger for af afhjælpe behovet. Efter min opfattelse er der ikke holdepunkter for, at noget andet skulle gælde i forhold til servicelovens § 102, og jeg finder derfor, at en kommune ikke har mulighed for at træffe en generel beslutning om aldrig at give hjælp efter denne bestemmelse”, siger Folketingets Ombudsmand Niels Fenger.

Ombudsmanden henstiller på baggrund af sin udtalelse, at Ankestyrelsen tager stilling til, om principmeddelelsen skal ophæves.

Ombudsmanden henstiller også til, at Ankestyrelsen genoptager sagerne med de to borgere, der klagede til ombudsmanden.

Læs ombudsmandens redegørelse om servicelovens § 102.

FAKTA

Servicelovens § 102 har følgende ordlyd:

”§ 102. Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter § 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.”

Læs principmeddelelse 4-23 af 22. marts 2023 fra Ankestyrelsen.

Kontakter

Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, tlf. 42 47 50 91

Områdechef Johannes Martin Fenger, tlf. 33 13 25 12

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er jurist og valgt af Folketinget til at behandle klager over offentlige myndigheder.

Følg pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmanden har været på tilsyn i Jyderup Fængsel, som er landets eneste kvindefængsel19.12.2024 13:04:38 CET | Pressemeddelelse

Folketingets Ombudsmand har været på tilsyn i Jyderup Fængsel, der i oktober 2021 blev omdannet til et kvindefængsel. Formålet med at etablere et rent kvindefængsel var at skabe bedre sikkerhed mod chikane og overgreb for de kvindelige indsatte samt at forbedre muligheden for at tilbyde relevante aktiviteter og beskæftigelse til dem. ”Da Jyderup Fængsel er det eneste kvindefængsel i landet, skal det rumme mange forskellige indsatte. Det kan give vanskeligheder i dagligdagen. Mine anbefalinger til fængslets ledelse tager overordnet sigte på, at ledelsen sikrer, at fængslet er et trygt sted at opholde sig for alle de indsatte”, siger Folketingets midlertidige ombudsmand, Henrik Bloch Andersen. Fængslet skal ifølge ledelsen blandt andet håndtere mange indsatte med psykiatriske diagnoser eller andre psykiske vanskeligheder. Det kan skabe utryghed blandt de øvrige indsatte og kræver, at der er opmærksomhed om håndteringen af psykisk sårbare indsatte. Fængslets fysiske rammer kan samtidig in

Forsvarsministeriet har for lang sagsbehandlingstid i aktindsigtssager19.12.2024 11:30:00 CET | Pressemeddelelse

Sagsbehandlingstiden i aktindsigtssager i Forsvarsministeriet er utilfredsstillende lang. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er steget fra 13,5 arbejdsdage i 2023 til 24,9 arbejdsdage i 1.-3. kvartal af 2024. Det viser en undersøgelse, som ombudsmanden har foretaget på baggrund af flere klager fra blandt andet journalister. Undersøgelsen viser også, at 18,6 pct. af aktindsigtssagerne i de første tre kvartaler af 2024 er blevet færdigbehandlet efter 40 arbejdsdage. Desuden havde over halvdelen af de sager, der verserede i ministeriet pr. 30. september, allerede på det tidspunkt været under behandling i mere end 40 arbejdsdage, og mere end en tredjedel havde en foreløbig sagsbehandlingstid på over 100 dage. Forsvarsministeriet har oplyst til ombudsmanden, at ministeriet har iværksat forskellige tiltag, som forventes løbende at nedbringe sagsbehandlingstiderne i 2. halvår af 2024 og i 2025. Efter ombudsmandens opfattelse må det dog give anledning til nogen tvivl, om ministeriets tiltag

Generelle retningslinjer for mobile enheder var ikke ”politisk ministerbetjening”9.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

En journalist søgte det daværende Social-, Bolig- og Ældreministerium (nu Social- og Boligministeriet) om aktindsigt i alle notater om den daværende ministers brug af sin mobiltelefon. Ministeriet vurderede, at et dokument om retningslinjer vedrørende ministerens og den særlige rådgivers anvendelse af mobile enheder var et internt dokument, som kunne undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 23, stk. 1. Ministeriet udleverede dog flere afsnit fra notatet, som handlede om bl.a. ministeriets retningslinjer for telefoner og opbevaring af ikke-journaliseringspligtige SMS-beskeder. Notatet indeholdt imidlertid også oplysninger, der var indhentet fra Justitsministeriet, om forståelsen af de fællesstatslige retningslinjer for opbevaring af SMS-beskeder mv., som Justitsministeriet havde udsendt. Social- og Boligministeriet mente, at oplysningerne fra Justitsministeriet måtte anses for interne, fordi de var indhentet som led i ministerbetjening, og derfor ikke skulle ekstraheres efter

Ofre for forbrydelser må vente for længe på erstatning5.12.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse

Sagsbehandlingstiderne er generelt alt for lange i Erstatningsnævnet, der behandler sager om erstatning til ofre for forbrydelser. Det konkluderer ombudsmanden i en ny undersøgelse. Ombudsmanden indledte sin undersøgelse, efter at Erstatningsnævnet og Civilstyrelsen, der er sekretariat for nævnet, i april 2024 offentliggjorde, at der fremover ville gå op til 24 måneder, før en ansøgning med et erstatningskrav kunne tages under behandling. Som led i ombudsmandens undersøgelse har Civilstyrelsen oplyst, at de lange sagsbehandlingstider efter styrelsens opfattelse skyldes, at der ikke er strukturel balance mellem sagstilgangen og Erstatningsnævnets ressourcer. Justitsministeriet har samtidig tilkendegivet, at ministeriet og Civilstyrelsen har et stort fokus på at finde en permanent og holdbar løsning på problemet, og at ministeriet ser med stor alvor på de meget lange sagsbehandlingstider. ”Erstatningsnævnet behandler sager af stor betydning for de involverede. Det er derfor også vigtigt,

Folketinget vælger midlertidig ombudsmand10.10.2024 10:38:36 CEST | Pressemeddelelse

Folketinget har i dag valgt landsdommer Henrik Bloch Andersen til midlertidig ombudsmand fra den 11. oktober 2024, og indtil en nyvalgt ombudsmand kan tiltræde hvervet. Henrik Bloch Andersen er dommer i Østre Landsret og har hidtil som såkaldt sætteombudsmand varetaget ombudsmandens funktioner i sager, hvor denne er inhabil. I perioden fra den 1. november til den 1. december 2019 fungerede han tilsvarende som midlertidig ombudsmand. Den tidligere ombudsmand, Niels Fenger, meddelte den 13. september 2024 Folketinget, at han ønskede at fratræde stillingen som Folketingets Ombudsmand med virkning fra den 7. oktober 2024, da han samme dato ville tiltræde en stilling som dommer ved EU-domstolen. Folketinget vælger en ny ombudsmand efter indstilling fra Folketingets Retsudvalg. Læs Folketingets nyhed Læs nyhed af 13. september 2024 – Ombudsmanden fratræder for at kunne blive dommer ved EU-Domstolen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye