Alletiders mest upopulære minister

På en skala fra +10 (meget godt) til -10 (meget dårligt) rammer fødevareminister Jacob Jensen bunden med -1,41 point. Det fremgår af ’Ministrenes Karakterbog’, som det uafhængige kommunikationsbureau Verian (tidl. Gallup) har udarbejdet for Berlingske (23.6). Jensen udnævnes til den absolut ringeste minister i den siddende regering, hvor Mattias Tesfaye og Nikolai Wammen er topscorerne.

For Jacob Jensen er bundplaceringen den seneste nedtur på en stejl glidebane mod – ja, mod hvad? Faktisk kan det ikke blive ringere, men intet tyder på en hjemsendelse i de rygter om en snarlig regeringsrokade, der flimrer i sommervarmen.

Anonyme Jensen

Efter et år ved magten i december 2023 var fødevareminister Jacob Jensen (V) stadig en af de ministre i SMV-regeringen, som færrest danskere vidste, hvem var. Hele 46% af de adspurgte kendte ham simpelthen ikke i en undersøgelse af Epinion for Altinget og DR, og hvad angår popularitet, landede han på en 5. plads fra den bundskraber, han nu har inkasseret.

Også miljøminister Magnus Heunicke (S) er styrtet ned fra tinderne. I Verian-undersøgelsen fra Berlingske rammer han 7. pladsen fra bunden med -0,94 point. En grel kontrast til december 2023-undersøgelsen, hvor han scorede den absolut højeste placering som regeringens mest populære minister. De dage er for længst forbi.

Ifølge Berlingske (23.6) mener Jesper Claus Larsen, der er ekspert i meningsmålinger og tidligere analysechef i Socialdemokratiet, at Magnus Heunickes nedtur er opsigtsvækkende. Han forklarer den med, at ”folk bryder sig simpelthen ikke om at se på, at der er problemer med iltsvind i vores farvande, og derfor reagerer vælgerne ekstremt stærkt på det.”

Analysen giver særlig god mening, når man kombinerer Heunickes nedtur med, at de to øvrige ministre på det grønne område – klimaminister Lars Aagaard (M) og fødevareminister Jacob Jensen (V) – også skraber bunden i målingen med henholdsvis en 3. sidste plads og bundskraberen.

Lobbyist for erhvervet

Posten som fødevareminister kunne principielt udgøre et godt udgangspunkt for politisk popularitet. Hvorfor falder Jacob Jensen så dybt?

Mad skal vi alle have, så hvis opgaven var at sørge for at forbrugerne fik de bedst mulige fødevarer (som navnet 'fødevareminister' kunne antyde), ville ministeren nok kunne regne med bred opbakning. Problemet er at sådan forholder det sig ikke. Den bedst mulige mad skulle gerne være uden rester af giftstoffer eller tvivlsomme tilsætninger. Rent drikkevand betragtes som en selvfølge af de fleste forbrugere, som også over en kam mener, at husdyr skal behandles med både empati og forståelse for deres naturlige adfærd og behov. På disse vitale områder har fødevareministeren alle tiders chancer for at gøre en forskel.

Sådan opfatter Jacob Jensen bare ikke sin jobbeskrivelse. Han ser sin rolle som lobbyist for det konventionelle industrilandbrug, som han skal gøre alt for at skærme og beskytte mod forbrugernes krav, og ikke som samfundets minister overfor samme erhverv. Tidligere hed det landbrugsminister – og det er det Jacob Jensen reelt er. Det nye navn er bare kosmetisk fup.

Jacob Jensen er selv gårdejer og dermed (som fødevareminister) inhabil efter almindelige menneskers normer. Det skyldes bl.a., at han er dybt indlejret i den traditionelle landbrugstænkning, der ofte betragter forbrugerønsker om giftfrie fødevarer, rent drikkevand og anstændig dyrevelfærd som useriøse, følelsesbetonede anklager. Eller sagt på en anden måde – samfundet tager fejl igen og igen.

Vennetjenester og det, der er værre

Selve princippet med at lade landbrugserhvervet levere sine egne ministre er med til at skabe de upopulære ministre.

Det siger sig selv, at ingen ædruelig statsminister ville drømme om at udnævne ejeren af en vognmandsforretning til transportminister eller direktøren for et privathospital til sundhedsminister. Risikoen for, at det vil gå galt, er både åbenlys og helt overhængende, hvis man giver en person magt og frit spil til at mele egen kage før samfundets.

Men landbrugsministeren – som de stadig konsekvent og ærligt kalder fødevareminister Jacob Jensen i Danmarks liberale parti, Venstre – han kan gerne komme fra erhvervet. Det er denne fatale fejl i forståelsen af begreberne uafhængighed, transparens, vennetjenester og det, der er værre, som gør det muligt for en gårdejer at blive siddende på fødevareministeriets taburet, uanset hvor meget den vakler under byrden.