Madskoler giver venskaber og madglæde
1.7.2024 06:30:00 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
Selvom sommerferien er over os, er der godt gang i køkkenerne på landets skoler, når madglade børn tager grydeskeen i egen hånd og sender forældrene ud af (køkken)døren. Sammen med frivillige instruktører bruger børnene fem dage på at dyrke madglæden imens nye venskaber spirer.

En god stak engagerede frivillige, fire håndfulde lækre opskrifter og en sjat lærerige aktiviteter krydret med masser af madglæde. Det er den enkle opskrift bag Madskoler der afholdes 65 steder landet over denne sommer.
Siden 2004 har Madskoler, der er en aktivitet arrangeret af 4H i et ikke profitskabende samarbejde med Landbrug & Fødevarer og REMA 1000, sendt børn i køkkenet i ferier, hvor de har fået gode, sjove og ikke mindst lærerige oplevelser med mad. Og denne sommer er ingen undtagelse.
Maden som facilitator for venskaber
Langt de fleste børn deltager på Madskoler, fordi de synes mad og madlavning er spændende. Men ofte får de meget mere end madkundskaber med sig hjem – nye venskaber.
Line Munk Damsgaard, der er ernæringschef i Landbrug & Fødevarer og landsdækkende koordinator for Madskoler, fortæller:
”Det at lave mad sammen er en fantastisk facilitator for gode snakke og spirende venskaber. Når vi spørger børnene, hvad de har fået ud af at være på Madskoler er det netop madlæringen samt venskaberne, der bliver fokuseret på. Vi kan også se af forældreevalueringen at mange af børnene får nye venner på Madskoler”
Frivillighed på 21. år
Alle Madskoler er baseret på frivillig arbejdskraft. I år er det 21. gang, der afholdes Madskoler i sommerferien.
”Vi er vildt stolte over at have eksisteret i så mange år. Det har kun kunne lade sig gøre, fordi flere hundrede frivillige bakker op hvert år og jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke dem alle! Det er deres fortjeneste at Madskoler eksisterer,” siger Henrik Dalum.
Yderligere information: Ernæringschef Line Munk Damsgaard, 27245622, LDA@LF.dk
Fakta om Madskoler
- Foregår i dagtimerne mandag til fredag og er for børn og unge i alderen 8-12 år
- Prisen for at deltage på en Madskole er 610 kr.
- Tilmelding og mere information på www.madskoler.dk
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkBilleder
Om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Europa er blevet endnu vigtigere – mens Kina falder tilbage15.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske fødevareklynges eksport er stærkt forbundet til de europæiske markeder. Samtidig er eksporten til Kina og Japan gået tilbage de seneste år. Det viser nye tal fra Landbrug & Fødevarer
Ny handelsaftale med USA er godt nyt for dansk fødevareeksport26.3.2026 12:39:17 CET | Pressemeddelelse
Aftalen skaber større vished om vilkårene for handel med USA. I 2025 eksporterede danske landbrugs- og fødevarevirksomheder for 8,5 milliarder kroner til det amerikanske marked.
Gastro Kantiner vinder Årets Grønne Kantinemenu 202624.3.2026 08:54:58 CET | Pressemeddelelse
Gastro Kantiner løb med sejren, da Årets Grønne Kantinemenu for første gang blev kåret i Danmark.
33.000 job på spil: Politikere skyder forbi på dansk griseproduktion23.3.2026 16:36:56 CET | Pressemeddelelse
Fejlagtige tal i TV-debat slører virkeligheden: Griseproduktionen understøtter langt flere job end debat på TV gav indtryk af.
Ekstrem avl har aldrig været noget som dansk landbrug forfølger23.3.2026 15:45:14 CET | Pressemeddelelse
Den danske griseproduktion er ikke udtryk for ekstrem avl. Avlsmålene er ændret markant siden 2021 og går ikke længere mod større kuldstørrelser, men derimod mere livskraftige dyr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

