L&F: EU ser husdyr som en styrke, mens Danmark strammer grebet
7.7.2026 16:08:08 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse
I sin nye husdyrstrategi taler EU-Kommissionen om kvæg, grise, fjerkræ og andre husdyr som en del af Europas arbejde med en sikker forsyning af fødevarer, beredskab og konkurrenceevne.

EU-Kommissionens nye husdyrstrategi trækker på en række afgørende punkter i en anden retning end Danmarks position.
Mens det nye regeringsgrundlag i Danmark især fokuserer på nye krav til kvælstof, grundvand og griseproduktion, er temaerne anderledes i EU-Kommissionens nye strategi for husdyr. Det konkluderer formanden for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, på dagen hvor den nye strategi er blevet præsenteret.
-Det er en bemærkelsesværdig forskel. I Bruxelles bliver husdyrproduktion beskrevet som en del af Europas styrke og vores beredskab. I Danmark er regeringen på vej med nye krav og begrænsninger for den samme produktion. Det siger noget om, at man i Europa ser fødevareforsyningssikkerhed som en langt mere afgørende faktor, end vi nødvendigvis gør herhjemme, siger Søren Søndergaard.
EU-Kommissionens strategi freder ikke produktionen af mælk, kød og æg. Den afviser heller ikke regulering. Men i den europæiske debat fylder spørgsmålet om, hvordan Europa holder fast i sin fødevareproduktion, markant mere.
-Et politisk flertal her i Danmark taler mest om, hvordan landbrugsproduktionen skal begrænses og sænkes, mens debatten er en helt anden i en europæisk kontekst. Når Europa taler om beredskab og sikker forsyning af fødevarer, bliver produktionen en del af svaret. Den balance burde også kunne være en del af den danske debat, siger Søren Søndergaard.
I de kommende år skal dansk landbrug levere resultater på en lang række områder inden for biodiversitet, dyrevelfærd, natur og kvælstof. Det er Landbrug & Fødevarer klar til.
-Vi skal levere på en lang række ting, og det er vi i fuld gang med. Men signalet fra Kommissionen er i høj grad også, at nye krav ikke samtidig må undergrave produktionen af fødevarer og dermed vores forsyningssikkerhed. Vi er et enormt frugtbart kontinent, noget, som vi måske ikke tænker så meget over, men som langt fra er en selvfølge. Det er en europæisk styrkeposition, som vi skal udvikle, så Europa kan stå stærkt i en stadig mere usikker verden, siger Søren Søndergaard.
Nøgleord
Kontakter
Landbrug & Fødevarer pressetelefon
Tlf:33394520presse@lf.dkOm Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Ny rapport sår tvivl om ministeriets beregning af landmændenes tab ved sprøjteforbud7.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
17 handler med landbrugsejendomme er ikke tilstrækkeligt til at give et retvisende billede af tabene ved et sprøjteforbud på flere hundredetusinde hektar.
Højere overlevelse blandt pattegrise i 20252.7.2026 14:13:51 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 steg overlevelsesprocenten for både danske pattegrise og søer. Er et vigtigt skridt i den rigtige retning og et udtryk for, at avlsarbejdet for at forbedre overlevelsen hos danske grise bærer frugt, mener sektordirektør.
Landmændenes tab ved et sprøjteforbud kan ikke opgøres retvisende på baggrund af få faktiske handler2.7.2026 10:04:54 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Copenhagen Economics konkluderer, at værditabet ved et nationalt sprøjteforbud ikke kan opgøres ved at analysere få handler med landbrugsejendomme, sådan som Miljøministeriet gør i sin reguleringsanalyse fra januar 2026.
L&F om ny prognose for kvælstofreduktioner: “Nu er forvirringen total”30.6.2026 09:12:18 CEST | Pressemeddelelse
En ny prognose fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vender op og ned på myndighedernes tidligere beregninger af reduktionsmålene for kvælstofudledning. På 40 procent af det dyrkede areal peger tallene nu ifølge SEGES Innovation i en helt anden retning end tidligere, og det kan betyde, at både skattekroner og lodsejeres indsats er spildt.
Unge vil købe mere økologi, men der skal flere økologiske fødevarer på hylderne30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange unge vil gerne købe mere økologi de kommende år, viser en ny analyse. Men hvis interessen skal blive til handling, skal det være lettere at finde økologiske varer i butikkerne, lyder det fra Landbrug & Fødevarer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum