Landmændenes tab ved et sprøjteforbud kan ikke opgøres retvisende på baggrund af få faktiske handler

17 handler med landbrugsejendomme er ikke tilstrækkeligt til at sikre et retvisende billede af tabene ved et sprøjteforbud på flere hundredetusinde hektar. 

En ny rapport fra Copenhagen Economics viser, at der er store metodiske udfordringer ved at bruge faktiske handler som grundlag for at opgøre værditabet ved et nationalt sprøjteforbud, sådan som Miljøministeriet gør i sin reguleringsanalyse fra januar 2026. 

Det er Landbrug & Fødevarer, der har bedt Copenhagen Economics om at gennemgå de beregninger, som Miljøministeriet bruger til at opgøre værditabet ved et nationalt sprøjteforbud. Konklusionen fra økonomerne er klar: Grundlaget er for svagt, fordi der er for få handler, og fordi handlerne ikke er repræsentative. 

- Faktiske handler kan i princippet opfange tabet i jordværdi, men i praksis er det nuværende datagrundlag for svagt. Desuden kræver det under alle omstændigheder en individuel vurdering at fastslå, om der er afledte tab, f.eks. fordi nogle marker kun delvist omfattes af et sprøjteforbud, siger Henrik Ballebye Okholm, managing partner i Copenhagen Economics. 

Anders Panum Jensen, direktør for grøn trepart i Landbrug & Fødevarer, siger om konklusionen fra Copenhagen Economics. 

- Det er ikke muligt at opgøre tabet ved et nationalt sprøjteforbud på flere hundredetusinde hektar retvisende på baggrund af 17 handler. Copenhagen Economics peger på, at datagrundlaget er for svagt, fordi der både er for få observationer, og fordi handlerne ikke er repræsentative, siger han. 

Ifølge rapporten er der store metodiske udfordringer ved at bruge faktiske handler som grundlag for at opgøre værditabet ved et nationalt sprøjteforbud. Metoden giver et for snævert billede af tabet, fordi den ikke opfanger alle de typer tab, som lodsejeren påføres. Desuden kræver metoden et stort datagrundlag med mange handlede ejendomme, men et sådant datagrundlag findes ikke på nuværende tidspunkt. 

Problemet forstærkes af, at de handler, der er anvendt i Miljøministeriets reguleringsanalyse, ikke er repræsentative. Relativt mange af handlerne vedrører ejendomme i bynære områder, hvor alternative anvendelser af jorden spiller en større rolle, og hvor et sprøjteforbud derfor påvirker prisen mindre. Samtidig er køberne i mange tilfælde ikke traditionelle landmænd, men aktører med andre præferencer og anvendelser, hvilket yderligere svækker overførbarheden til det brede landbrugsmarked. 

– Copenhagen Economics’ rapport konkluderer, at taksation er den eneste metode, der inddrager de nødvendige individuelle vurderinger af den enkelte ejendom, herunder hvilke ulemper der reelt skal kompenseres for. Det bør afspejle sig i det videre arbejde med at sikre lodsejerne en fair erstatning for deres tab ved et nationalt sprøjteforbud, siger Anders Panum Jensen.